Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Aksel Bertelsen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2000–2018, suosituimpiin kuuluu Klinisk Ordbog. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Ingen enkelt indsats er tilstrækkelig til alle med en psykisk sygdom, og ingen enkelt faggruppe kan honorere alle de behov, der følger af de forskellige sygdomme. Men i forhold til alle sygdomme kan ergoterapeuter og fysioterapeuters indsats bidrage til den psykisk syges helbredelse eller bedring, i nogle tilfælde med afgørende betydning og i andre med et bidrag, hvis særskilte værdi er vanskelig at udskille fra andre faggruppers eller professioners. Denne bog er netop en lærebog for den ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. For uanset arbejdsfunktion og arbejdssted vil den færdiguddannede terapeut have brug for en grundlæggende viden om psykisk sygdom. Psykiatri er 2. udgave af Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Lærebogen har to hovedformål, nemlig en præsentation af den aktuelle viden om udredning, diagnostik og behandling/indsats ved de enkelte psykiske sygdomme, samt en tydeliggørelse af de metoder som det er relevant, at ergoterapeuter og fysioterapeuter anvender i udredning og indsats i mødet med mennesker med psykisk sygdom. På den måde sigter bogen efter at være den basisbog, hvorfra studerende får et første indtryk af psykisk sygdom og de arbejdsmetoder, man som ergoterapeut og fysioterapeut bringer i anvendelse. Denne nye udgave er gennemgående revideret både hvad angår struktur og indhold.
Aksel Bertelsen; Allan Krasnik; Asger Dirksen; Bent Ottesen; Bjarne Alsbjørn; Bjarne Lund; Karen Brøndum-Nielsen; Sten Madsbad; Steen Walter; Ebbe Dickmeiss; Erik Magid; Ernö Gutschik; Finn Gyntelberg; Finn Ursin Knudsen; Hans Fledelius; Henning Kirk; Henrik Høyer; Ib Christian Bygbjerg; Ib Sewerin; Jens Otto Lund; Jens Peter Kampmann; Jørgen Hilden; Jørgen Lange Thomsen; Jørgen Tranum-Jensen; Kristian Stengaard-Pedersen; Kristian Thestrup-Pedersen; Marianne Juhler; Michael Slott Norup; Mikael Rørth; Mogens Mørk Hansen
Med over 32.000 opslagsord er Klinisk ordbog den ubestridte autoritet inden for den sundhedsfaglige terminologi. Klinisk ordbog indeholder definitioner og forklaringer på sundheds- og sygdomsforhold inden for den kliniske verden i humanmedicinen. Der er beskrivelser af symptomer og sygdomskomplekser, deres årsager og behandlingsmuligheder. Bogen indeholder informationer om diagnostiske og terapeutiske metoder, tekniske hjælpemidler og enheder. Også strukturelle og organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet bliver belyst. I Klinisk ordbog får du en tilbundsgående forklaring på de medicinske termers stavemåde, oprindelse og betydning. Hver artikel består af fem afsnit: Opslagsordet Sproglig forklaring Synonymer Biografiske oplysninger Forklaring Denne bog findes også som online udgave. Klinisk ordbog online er en digital udgave af den velkendte trykte ordbog af samme navn og tager udgangspunkt i 16. udgave af ordbogen. I onlineudgaven kan du frit søge i over 32.000 opslagsord og hurtigt og enkelt få adgang til de mange artikler. Artikler kan kopieres ind i egne dokumenter (men må ikke kopieres eller distribueres til andet brug). Onlineordbogen kan tilgås på ordbogen.com. For onlineabonnement til Klinisk ordbog kontakt [email protected].
Present State Examination (PSE) 5. udgave er en revideret version af speciallæge i psykiatri Aksel Bertelsens oprindelige materiale. Aksel Bertelsen er ophavsmand til PSE og til den danske udgave af ICD-10. Revisionen omfatter et forbedret layout, en modernisering af sproget, tilføjelse af specifikke definitioner af symptomer og adfærd i forbindelse med "objektivt psykisk" samt en begrebsmæssig uddybning af den kognitive undersøgelse. PSE 5. udgave og Klinisk Psykiatri 4. reviderede udgave er således fuldt kompatible, og kan bruges sammen i undervisningen af alle faggrupper i den kliniske psykiatri. PSE er udviklet sammen med ICD-10, og de anvendte definitioner specificerer de symptomer, som indgår i de diagnostiske kriterier i ICD-10. PSE er derfor en konkret guide til det semistrukturerede diagnostiske interview i henhold til ICD10. Prof. Ole Mors er leder af SCAN og PSE træningscentret ved Aarhus Universitetshospital, Risskov, formand for Diagnoseudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab. Munksgaard er WHO's officielle udgiver af ICD-10 i Danmark i samarbejde med Diagnoseudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab.
Den foreliggende udgave af ICD-10's psykiatriske del er en kortfattet, praktisk vejledning til hjælp ved den diagnostiske udredning af psykiske lidelser. Oplaget er revideret i henhold til de seneste ændringer fra Sundhedsstyrelsen vedr. transkønnethed, men er i øvrigt stadig ICD-10 og altså den officielle diagnoseguide mens vi venter på ICD-11. Appendiks 2 omhandler fortsat "Kodning og registrering" men er tilrettet, så det svarer til de ændrede krav for indrapportering til Landspatientregistret. Diagnosticeringseksemplerne afspejler dette, og listen med psykiatriske aktionsdiagnoser er reduceret betydeligt. Definitionen af "Obs. pro" er i overensstemmelse med anvendelsen inden for somatikken. Målgruppen er læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere inden for psykiatrien. Praktiserende læger og andre speciallæger med interesse for psykiatri har også glæde af denne håndbog. Medicinstuderende bruger ofte bogen som et supplement til lærebøger i forbindelse med deres klinikophold. Endvidere vil socialforvaltninger og retsvæsen have brug for kendskab til diagnoserne og de diagnostiske kriterier. Oplaget er udarbejdet af Diagnoseudvalget for Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.