Anders Juhl Rasmussen

Narrative medicine is a growing field of research and teaching. It arises from an interdisciplinary interest in person-centered medicine and is regarded as a major innovation in the medical humanities. This anthology is the first of its kind which integrates chapters on legitimizing narrative medicine in education, practice and research on analyzing types of patient narratives and on studying interventions applying vulnerable or shared reading, creative writing, or Socratic dialogue as a means of rehabilitation and mental care. In her foreword, Rita Charon, who originally coined the term ‘narrative medicine’ recognizes this expansion of the field and name it ‘system narrative medicine’.

Hvad tænker patienter om deres liv, når de bliver alvorligt syge? Hvordan opleves psykisk sygdom af en pårørende? Hvilke følelser kan en læge have ved mødet med en patient, som ikke vil samarbejde? Sådanne og lignende spørgsmål stiller skønlitteraturen sine læsere, og den gør det i kraft af levende billeder, medrivende historier, oprivende dramaer og betagende skønhed. Det foreliggende udvalg samler nogle af de bedste dansk- og engelsksprogede tekster, der er skrevet om patienter, pårørende og sundhedspersonale. Redaktørerne er forskere, undervisere og klinikere fra humaniora og sundhedsvidenskab, og deres fælles indledning giver et teoretisk-metodisk grundlag for at udbyde kurser i narrativ medicin på lægeuddannelsen, på sundhedsfaglige uddannelser og i efteruddannelse af sundhedsprofessionelle. Indimellem beskrives litteratur og medicin som to væsensforskellige kulturer; den ene karakteriseret ved refleksion og fortolkning, den anden ved handling og facts. Med denne antologi er ambitionen at vise, hvordan det tilsyneladende adskilte dybest set hænger sammen og måske endda forudsætter hinanden. Selv den bedste medicin virker ikke på den forkerte patienthistorie.

Peter Seeberg er en af de store danske forfattere i det 20. århundrede. Han er velbeskrevet litteraturhistorisk, men først med Under stadig skælven bliver hans samlede værk studeret systematisk og metodisk på baggrund af det omfattende og højst særprægede forfatterarkiv på Hald Hovedgaard ved Viborg. Bogen er styret af hypotesen om en filosofisk-religiøs enhed i forfatterskabet. Det er antagelsen, at de to mægtige og til dels modsatrettede livsanskuelser inden for den europæiske kulturs historie, nemlig kristendommen og nihilismen, konfronteres hos Seeberg med en klar bevidsthed om modsætningens potentiale. Bogen dokumenterer, analyserer og diskuterer, hvordan filosofiske, religiøse og litterære kilder bearbejdes i forfatterskabet, men fremstillingen hævder dog ikke at give den endegyldige fortolkning af de skønlitterære værker, der behandles. Med inddragelse af arkivets talrige - trykte som utrykte - manuskripter, oversættelser og papirer foruden den efterladte bogsamling tegnes til gengæld et tilstræbt fuldstændigt billede af det samlede værks intertekstualitet.

Arena, Forfatternes Forlag (1953-1982), var i næsten tre årtier en enestående arena for den formbevidste, modernistiske litteratur, og fra 1983 til 1988 en selvstændig redaktion under Gyldendal. I ARENA-MODERNISME viser Anders Juhl Rasmussen, hvordan Arenas udgivelser markerede en litterær position, jævnbyrdig med, men forskellig fra den dominerende konfrontationsmodernisme anført af kritikeren Torben Brostrøm. Forfattere som Peter Seeberg, Poul Vad, Per Højholt, Jens Smærup Sørensen, Henrik Bjelke og Peer Hultberg har hver især eksperimenteret med romanens form og samlet set udvidet genren. Arenas forfattere udgjorde ikke en generation, men et selvbevidst interessefællesskab, der positionerede sig i forhold til det københavnske parnas og afsøgte nye udtryksformer i dialog med Samuel Becketts franske romaner. Denne position i dansk litteratur med socialt samlingspunkt i Arena og æstetisk sigtepunkt i europæisk prosamodernisme er litteraturhistorisk underbelyst, hvis ikke ligefrem overset. I dag repræsenterer Arena-modernismen en afgørende fornyelse af dansk romanprosa efter Anden Verdenskrig.