Andreas Albertsen

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabeligt felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk over egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på, hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler fra især statskundskabens verden.

Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ, der kan forbedre og forlænge deres liv. De venter i usikkerhed, og nogle venter forgæves. I Danmark dør der hver anden uge et menneske, der venter på en transplantation, fordi vi ikke har organer nok til at redde alle. Organdonation – og behovet for en ny model undersøger, hvorfor det danske system til organdonation ikke er godt nok. Herhjemme har vi aktivt tilvalg, mens en række andre lande såsom Wales, Belgien og New Zealand har andre donationsmodeller. De har eksperimenteret med både aktivt fravalg og tvungent valg, og deres resultater viser, at vi godt kan få flere til at donere på en måde, der er etisk forsvarlig. Bogen diskuterer således også de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til organdonation. Om den enkelte kan bestemme over sin egen krop efter døden. Om efterladte familiemedlemmer skal have vetoret mod transplantation. Og om vi som samfund bør prioritere nogle mennesker over andre i køen til et nyt organ – og dermed, måske, et nyt liv.