Anette Faye Jacobsen

Menneskerettighederne er kommet i stigende modvind som følge af en række nye samfundsmæssige megatrends, både globalt og i Danmark: Grænseoverskridende trusler fra terror over klima til pandemier. Teknologi og techgiganter, der ændrer radikalt på forholdet mellem det offentlige og det private rum. Voksende individualisering med nye forståelse af forholdene mellem køn, familie og den enkelte. Menneskerettighederne insisterer på, at alle er beskyttet – også de mennesker, vi ikke bryder os om eller er enige med. Menneskerettighederne kan støde sammen med legitime overordnede samfundshensyn og økonomiske prioriteter. Men menneskerettighederne er også selv præget af indre spændinger – f.eks. mellem frihed og beskyttelse. Denne bog analyserer nogle af de menneskeretlige konflikter og dilemmaer, der præger debatten i Danmark – med internationale udblik. Hvordan udfordres, tilpasses, afvejes og fortolkes menneskerettighederne i helt aktuelle konflikter – om efterretningstjenester, overvågning, flygtningestrømme, kunstig intelligens, religionsfrihed, køn og kunstig befrugtning? Bogen kvalificerer, hvordan vi forstår disse emner, og den diskuterer, hvordan vi kan håndtere problemstillingerne.

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder. Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- Akademikerbladet Fagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til. Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er: anbringelser inddragelse og ret til medbestemmelse for børn samarbejde mellem forældre og forvaltning uacceptabel social kontrol børnefattigdom skilsmisse. Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.

Da skolen blev sat i system. 1850-1920 handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere storre indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvAekst skulle der skaffes undervisning til stadig flere born, isAer i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at fa fodfAeste som lAererinder, alt imens nye skolebygninger blev opfort, og argangsdelte klasser blev almindelige. Pa landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stAerke bevAegelser, der ogsa kom til at prAege skolen. Kristen og national vAekkelse gik hand i hand, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. NypAedagogiske stromninger, som ville sAette barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sAette fokus pa skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fAelles folkeskole havde faet stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgAengelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bAerende sojler.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830´erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen her inden for, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde er blevet til på baggrund af teoretisk og praktisk arbejde med etiske problemer og dilemmaer i det pædagogiske felt. Bidragyderne har alle beskæftiget sig med etik både i forsknings- og undervisningssammenhæng og i praksis, såvel i Danmark som i resten af Europa.. Som helhed retter bogen sig mod den professionelle hjælper i en dansk sammenhæng, men samtidig har den et internationalt perspektiv – bl.a. med afsæt i et projekt om etik, The European Social Ethics Project. Udover en bred tilgang til spørgsmål om etik har bidragyderne især fokuseret på etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, fordi det er disse, der er specielt udfordrende og urovækkende for den professionelle hjælper i situationer, hvor det er vanskeligt at træffe det ”rigtige” valg. I bogen inddrages case-historier og eksempler, som perspektiverer den teoretiske diskussion. Kapitel 1-5 belyser den professionelle hjælpers etiske dilemmaer sociologisk, historisk, juridisk, og filosofisk. Kapitel 6-10 har en praktisk etisk tilgang, som præsenterer nogle forslag til at arbejde med etiske problemstillinger individuelt og sammen med andre.