Anja Bechmann

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, sanser og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber. Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab. Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund. Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.