Anne B. Ragde

Tanja er seksten år og har flyttet fra byen til landet. Hun hater det fra første stund, og mest av alt vil hun tilbake til byen. Så møter hun Iver, som heller ikke føler at han hører hjemme i bygda. Boka er en kjærlighetsfortelling om to unge som finner fram til seg selv og hverandre.

En opgang i en boligblok i 1965. Velfærden har holdt sit indtog, og husmødrenes arbejdsbyrde er lettet. I dette miniunivers hersker frodig livlyst og stærk social kontrol. De otte familier i opgangen følger nøje hinandens gøren og laden, og er man heldig kan man få et glimt af konen på 4., der klarer fredagsrengøringen uden en trævl på kroppen. En dag kommer en ung altmuligmand og tilbyder at installere dørspioner ... Anne B. Ragde fortæller elegant og fængslende, farligt og morsomt om familierne med deres undertrykte længsler, konflikter og forsøg på at få facaden til at ligne idyl. Pressen skriver: »Den norske forfatter er tilbage i den storform, hun viste i trilogien »Berlinerpoplerne« … Hun gør det fremragende …« * * * * * – Berlingske

Anne B. Ragdes debutroman fra 1990 er en bevægende og indsigtsfuld skildring af en lille piges tanker og følelser i forbindelse med familielivets opløsning. For ikke så længe siden, hvor skilsmisser ikke var hverdagskost, og hvor mødre gik hjemme, flytter Lottes far. Hendes mor er skiftevis dybt fortvivlet og overgearet entusiastisk i forsøget på at overbevise sig selv og Lotte om, hvor dejligt de to har det. Men hverken hverdag eller højtider er det samme uden faren. Lotte holder sommerferie hos farmor og farfar på Vestlandet – langt væk fra børnene i gårdens hvisken. Men da hendes far melder sin ankomst med sin nye kone, sættes ferieidyllen på prøve. Pressen skriver: »Det er hjerteskærende sørgeligt, men Anne B. Ragde går ind i det følsomme barns sind, så man er nødt til at tro på hende.« * * * * – Berlingske Tidende »Allerede med debutromanen ”En tiger for en engel” står det klart for læseren, at Anne B. Ragde har et stort fortælletalent. Hun har en sansende skrift, hvor selv de fineste registreringer træder tydeligt frem. En flot første roman. .« * * * * – Fyens Stiftstidende

Natønsket er en roman om sanselig sex i højt gear, men også en smuk kærlighedshistorie om en kvinde, der har lukket sine følelser inde. Spørgsmålet er, om hun tør overgive sig til det ukendte og vove at vælge. Efter megasuccesen med familietrilogien (Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge) møder vi i Natønsket en helt anden og overraskende side af den norske forfatter. Pressen skriver: »både velskrevet og underfundig bog, hvor slatne mænd og dørmåtte-kvinder spiddes med bidende humor« * * * * – Fyens Stiftstidende »Emnet er kontroversielt … Ragde er aldrig kedelig, og hun har fat i noget essentielt og eksistentielt.« * * * * – MetroXpress »Der er langt imellem forfattere, der så præcist, men aldrig missionerende, så afslappet, men aldrig overfladisk har givet os et portræt af den nyere tids kvinde ... Anne B. Ragde fortæller historien til UG med pil opad.« – Vejle Amts Folkeblad »Natønsket er en medrivende fortælling om en kvinde, der skal overkomme sin følelsesmæssige afstumpethed og turde leve, elske og savne.« – Jyllands-Posten

En skøn underholdningsroman om tre generationer af kvinder. Amalie er en falleret revyskuespillerinde, og hendes liv er romanens omdrejningspunkt. Da Amalie dør i København, jubler Ruby, hendes datter i Oslo. Barnebarnet, Therese, gør ikke. Hvordan kan Amalie på en gang være en tyranniserende og kold mor og samtidig en forstående og varm mormor? Hvorfor har Amalies mand, Mogens, kunnet leve med Amalie i alle de år? Var hans kærlighed virkelig så stærk? Bogen viser i hvilket omfang tilfældighederne og det planløse spiller ind og kan have dramatiske følger for vore efterkommere. Ragde går dybt ind i menneskeskæbnerne, hendes personer er sammensatte, vind og skæve, spændende og fremfor alt levende. Arseniktårnet er et forrygende familiedrama, med rødder tilbage i et Danmark, som man næsten ikke kan forestille sig har eksisteret.

Jo er fire år og bor sammen med mamma. Mamma skal jobbe hjemme i dag, og hun syns at Jo skal få en fridag fra barnehagen. Det går ikke så veldig bra, men heldigvis kommer mormor. Dette er den andre boka om Jo.

Jo er fire år og bor sammen med mammaen sin. Han er en heilt vanlig gutt som går i barnehagen og maser om godteri i butikken. Dette er den første boka om Jo.

Eremitkrebsene er andet bind i serien om familien på Neshov. Torunn Neshov er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør. Hendes far, Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheim. Farbroren Margido er bedemand i byen og ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke, og i København bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Da Tor brækker benet, forlader Torunn det liv, som hun har bygget op i Oslo, for at hjælpe sin far med at passe gården. Hun er pludselig blevet arving til en gård, som hun aldrig har skænket en tanke. Men det er en gård i forfald, og hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som knap nok kender hinanden? Pressen skriver: ”Ragde i topform ... en ren opvisning i flot og vital skrivekunst ... Man kan næsten ikke holde ud at vente på bind tre af dette storværk.”- Aftenposten ”En fabelagtig god beskrivelse af et liv som langsomt forsvinder.” - Litteratursiden.dk

Berlinerpoplerne er første bind i serien om familien på Neshov. Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim. På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes. Pressen skriver: ”Intet er så vidunderligt som bøger man bliver kompromisløst indfanget af efter første linje … BERLINERPOPLERNE er en sådan læseoplevelse.” - Børsen ”Det er nordisk litteratur, når det er bedst, og bogen kan ikke anbefales varmt nok.” - Dagbladenes Bureau

On a remote farm in northern Norway, eighty-year-old Anna Neshov is rushed to hospital after suffering a stroke. Her three sons have not spoken in some time. Margido, a devout Christian, works in Trondheim as a funeral director. Erlend, a successful window dresser, lives a life of luxury in a penthouse in Copenhagen, while Tor, the eldest brother, remains rearing pigs on the decaying family farm. Aware of her failing health, the trio reluctantly reunite over the winter holidays, where unexpected guests and the question of inheritance prompt the revealing of some bizarre, and devestating, truths. Winner of the Riksmål Prize in Norway.

En intens erotisk thriller: "Skremmende og knakende god." (Dagbladet) Dette er en erotisk roman som utspiller seg i primitive omgivelser: Der ute i villmarken, med polarhundene som eneste selskap, lever en mann og en kvinne tett på hverandre, tett på naturen. Det handler om makt, om å ta og miste kontroll. Over kroppen. Over begjæret. Det handler om liv og død. Anne B. Ragde er en av landets mestselgende forfattere etter suksessromanen Berlinerpoplene i 2004. Hun fikk Bokhandlerprisen i 2005 for romanen Eremittkrepsene. En kald dag i helvete ble første gang utgitt i 1994, under tittelen .før jeg kommer tilbake. Fra anmeldelsene:"Anne B. Ragde har funnet balansen. Rått og ærlig skildrer hun forholdet mellom han og henne." (BA)"Ragde har skrevet en modig roman." (VG)"Anne B. Ragde har skrevet en stilsikker og veldreiet erotisk roman."(Morgenbladet)"Ragde skriver med sting og snert, hun kan skape atmosfære og sitrende stemninger, hun er naturalist av godt og rått merke." (Bergens Tidende)"Skremmende og knakende god (.) Sjelden leste jeg en bok der kampen mellom kjønnene, rivingen mellom hatlignende avsky og voldsomt begjær dissekeres så grundig som her." (Dagbladet)

En ung kvinne utforsker den seksuelle nysgjerrighetens avgrunner. En kvinne blir oppringt av en fremmed mann. Dette er innledningen til et merkelig og etterhvert skremmende forhold mellom de to - over telefonen. Romanen åpenbarer en verden der seksualiteten er en sterk og farlig kraft, og menneskers identitet forvandles gjennom et frisatt og stadig akselererende begjær.- Da romanen kom ut, fikk forfatteren trusselbrev fra folk som riktignok ikke hadde lest boken, men som hadde hørt om den. Anonyme telefoner kom også fra samme type .lesere.. Av de som virkelig leste boken, var det en hel del som ikke hadde kjøpt den: Bokhandlere fortalte om utleste eksemplarer i butikkhyllene. Mange av de som var nysgjerrige, syntes det var for flaut å ta den med seg til kassen. (Dette var før nettbokhandelen, som jo har løst mange problemer for sjenerte bokkjøpere). Geir Gulliksen i forordet- Boken kan leses som en ryggesløs høysang til uhemmet seksualitet, men også som en elegi over den bunnløse ensomhet. Terje Stemland, Aftenposten

Om hunder og folk og oppvekst og arbeid. Og om ett ord som formet en hel ungdomstid. Anne B. Ragde skildrer nostalgisk og sylskarpt en viktig bit av vår nære historie gjennom sine egne erfaringer. «Han sa det lavt, i nøyaktig samme øyeblikk som de passerte meg, mens han kikket rett frem. Kjæresten, som han leide med venstre hånd, hørte det ikke. Det var i Thomas Angells gate, helt i enden, der den møtte Munkegata, jeg passerte ham på min høyre side. Og i samme øyeblikk som han sa det ordet, forandret alt seg. Verden ble før og etter akkurat det øyeblikket, det kunne ha litt med å gjøre at jeg i et ørlite sekund før vi passerte hverandre, hadde tenkt at han var kjekk. Jeg husket det nemlig senere, at det var det jeg hadde tenkt. At han var kjekk. Slik at det ble denne kollisjonen mellom at jeg tenkte at denne karen er kjekk, og det at han støtte meg ut i den ultimate ydmykelse, som ble så voldsom. Jeg måtte stoppe med Jossi på den andre siden av gata, bøye meg ned med hendene om knærne og puste dypt og lenge, den kjentes ut som om jeg skulle kaste opp.»

Niin kepeää, niin kipeää. Anne B. Ragden valloittava sukutarina jatkuu! Kuolema yllättää, mutta elämä jatkuu Berliininpoppelit-sarjan viidennessä osassa Elämänrakentajat. Neshovin sikatilan perinyt Torunn pistää toimeksi, ja pian remontti on niin valmis, että äiti ja ystävätär voivat tulla Oslosta kylään. Kaiken kukkuraksi Torunn aloittaa harjoittelijana setänsä Margidon hautaustoimistossa. Muutosten kouriin joutuu myös Erlend: on remontoitava luksushuvila ja kestettävä kiukuttelevaa kumppania. Kirkkaimmaksi tähdeksi nousee kuitenkin hoivakodissa viihtyvä Tormod, joka uskaltaa viimein muistella kipeää menneisyyttään. Lempeän humoristisesti Ragde kuvaa jokapäiväistä elämää ja kauaskantoisia valintoja, kun remontin tarpeessa on paitsi rapistunut perintötila myös yhden jos toisenkin arki." Kiitos Ragde, että sarja sai jatkoa!"- Les! Lue! -kirjablogi"Ragde löytää juuri oikeat sanat, kun pienet onnenhetket putkahtavat esiin. Kirja säkenöi Ragden nerokkaista lauseista."- Fædrelandsvennen"Taidokkaasti Ragde muuttaa arjen komediaksi ja sydäntäsärkeväksi draamaksi. Hän ymmärtää yksityiskohtien päälle ja hurvittelee kuvatessaan arkea."- Dagens NæringslivNorjalaisen Anne B. Ragden herkullisen osuva huumori ja empaattinen ote ovat ihastuttaneet lukijoita jo yli 20 maassa. Tuottelias Ragde on kirjoittanut lastenkirjoja, romaaneja, dekkareita ja novellikokoelmia. Neshovin sikatilasta kertovaa Berliininpoppelit-sarjaa Ragde päätti kuin päättikin jatkaa innokkaiden faniensa toivomuksesta. Kirjojen pohjalta on tehty Suomessakin nähty elämänmakuinen tv-sarja.