Anne Katrine Gjerloff

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fAelles skole for langt de fleste born, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpAedagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritAer lAererrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, okonomien blev bedre, og de nye ideer fik oget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at Aendre sig - og spanskroret blev afskaffet. Kirkens arhundredlange indflydelse pa skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget sAerundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsog og en lAengere og mere akademisk lAereruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre krAefter skubbede ogsa pa udviklingen, hvad enten det var forAeldre, der onskede mere uddannelse til deres born, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vAekstens, velfAerdens og demokratiets navn.

Da skolen blev sat i system. 1850-1920 handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere storre indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvAekst skulle der skaffes undervisning til stadig flere born, isAer i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at fa fodfAeste som lAererinder, alt imens nye skolebygninger blev opfort, og argangsdelte klasser blev almindelige. Pa landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stAerke bevAegelser, der ogsa kom til at prAege skolen. Kristen og national vAekkelse gik hand i hand, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. NypAedagogiske stromninger, som ville sAette barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sAette fokus pa skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fAelles folkeskole havde faet stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgAengelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bAerende sojler.