Anne Reff Pedersen

Et oversigtsværk, som har en holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Denne 2. udgave giver dig i håndbogsform et overblik over teoretiske og praktiske tilgange. Indholdet er opdateret, så det afspejler både klassiske og nyere tilgange, udvikling i litteraturen samt nyeste eksempler og tematikker. Vi lever i et "samfund af organisationer”. Det betyder, at “organisationer” ikke er noget, vi kan vælge fra – eller til. Det er et fænomen, der omfatter næsten enhver dimension af det moderne samfund, og som stadig forandrer sig. En bog om organisationsteori til studerende fra bachelorniveau og opefter, men den kan også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse. Værket er inddelt i tre hoveddele: PERSPEKTIVER: Organisationsteorien tilbyder en række forskellige perspektiver og analyseapparater, som tematiserer bestemte aspekter af organisationer og organiseringsprocesser. PRAKSISFELTER: Organisationer rummer bestemte typer af praksisser – strategi, ledelse, forandringsprocesser osv. – hvortil der knytter sig særlige begreber, værktøjer og problemstillinger. ORGANISATIONSFORMER: Organisationer eksisterer i bestemte kontekster, som rammesætter deres praksisser: den offentlige organisation, den private virksomhed og den frivillige organisation.

This book explores the hospital via organisational ethnography (OE), an approach that involves a mix of fieldwork methods designed to analyse the hospital which also includes participatory observation, qualitative interviews and shadowing. One way to define a hospital is by its high level of formal organisation, resulting in written or digital communication as the main source of communication in patient journals, minutes and medical and quality guidelines. In contrast, in this book, the aspects of the informal organisation will be the focus. In spite of the many formal regulations of healthcare, hospitals are also chaotic organising places where many different groups of people interact in order to negotiate, to practice and to make sense of daily work tasks. The underlying argument is that, in the mundane everyday life of hospitals, frontline workers and their interactions with patients and local managers remain at the core of organising hospitals. The overall purpose of this book is to report stories back from the field of healthcare, demonstrating how people, spaces and work (as examples of events) become important elements of organising hospitals. The book will be of interest to students and scholars in and across healthcare management, organisation studies, ethnography, sociology, qualitative methods, anthropology, service management and cultural studies.

This book explores the hospital via organisational ethnography (OE), an approach that involves a mix of fieldwork methods designed to analyse the hospital which also includes participatory observation, qualitative interviews and shadowing. One way to define a hospital is by its high level of formal organisation, resulting in written or digital communication as the main source of communication in patient journals, minutes and medical and quality guidelines. In contrast, in this book, the aspects of the informal organisation will be the focus. In spite of the many formal regulations of healthcare, hospitals are also chaotic organising places where many different groups of people interact in order to negotiate, to practice and to make sense of daily work tasks. The underlying argument is that, in the mundane everyday life of hospitals, frontline workers and their interactions with patients and local managers remain at the core of organising hospitals. The overall purpose of this book is to report stories back from the field of healthcare, demonstrating how people, spaces and work (as examples of events) become important elements of organising hospitals. The book will be of interest to students and scholars in and across healthcare management, organisation studies, ethnography, sociology, qualitative methods, anthropology, service management and cultural studies.

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid. Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid. Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser. Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner. Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

Den offentlige sektor er under konstant forandring, og reformer presser sig på. Opgaven for de offentlige ledere og medarbejdere er at gennemføre de reformer og forandringer, som politikerne vedtager, bedst muligt. Også når der er modvilje og skepsis, og når ressourcerne er knappe. Det handler om at skabe værdi for borgerne i nye rammer og på nye måder. Bogen præsenterer den seneste internationale forskning i, hvordan offentlige ledere håndterer komplekse forandringsprocesser. Og illustrative cases viser, hvordan offentlige organisationer har opnået gode resultater med at gennemføre reformer.