Bent Jensen

Livet i familierne har betydning for den retning, velfærdssamfundet bevæger sig i. For børnene og de unge skabes muligheder, evner og karaktertræk i familien, og for mange voksne er den rammen om oplevelser, omsorg, tryghed og kærlighed. Samtidig er det også sådan, at valget af samlivsformer i dag er mangfoldige. Mange bryder med det traditionelle, og viden om livet i de nye livsformer er derfor vigtig. ROCKWOOL Fonden har gennem de seneste år opbygget en omfattende viden om familier og den betydning, de i samspillet med deres omgivelser udøver på individer og samfund. Analyserne er imidlertid ikke tidligere blevet publiceret i en sammenhængende fremstilling. For at øge den praktiske brug af fondens resultater udsendes derfor nu denne samlende formidling af forskningen i emnekredsen, herunder også analyser af familiemarginaliserede individer i form af børn og unge i mistrivsel eller anbragt udenfor hjemmet. I bogen præsenteres endvidere en helt ny analyse af livet og trivslen i regnbuefamilierne.

At Bent Jensen lærte russisk og valgte at studere historie, var en tilfældig beslutning. Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme hans liv. Modløber er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham som historiker og menneske, om koldkrigsdebatter, polemikker og retssager. Og selvfølgelig om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, han gør sig om det Rusland, vi ser i dag. Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionens historie i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ndret hele perspektivet p Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der st r i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie - fortalt i et let forst eligt og kontant sprog. "Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed f r 1917. Men ogs udviklingen af de lovende reformer, som pr gede Zarens Rusland i perioden op til f rste verdenskrig. Bogen fort ller b de om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske r, der fulgte, da det russiske demokratis h rde f dsel gik i gang.

Bogens forfattere er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, journalist Anna Libak, folketingsmedlem Marie Krarup, DR's tidligere Moskva-korrespondent Jan Jakob Floryan, filminstruktør Sonja Vesterholt og historieprofessor Bent Jensen. Det centrale spørgsmål i bogen er: Udgør Putins Rusland en trussel mod Danmark? JA, konstaterer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i et større indlæg i bogen. Hans synspunkt støttes af en omfattende analyse fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). NEJ, Rusland udgør ikke nogen virkelig trussel mod hverken Europa eller Nordamerika – og det ved vi godt, svarer professor, dr. phil. Bent Jensen. Han påpeger, at USA har et 10 gange så stort forsvarsbudget som Rusland.

STAY BEHIND var navnet på et hemmeligt netværk i Danmark under Den Kolde Krig. Det skulle være kernen i en ny modstandsbevægelse, hvis Danmark var blevet besat af Warszavapagten eller i tilfælde af et kommunistisk kup som det, der skete i Prag i 1948. Netværket blev mistænkeliggjort i store dele af den danske presse og endda også officielt i PET-kommissionens Beretning. Men STAY BEHIND-modstandsfolkene fortjener et bedre eftermæle. Derfor denne bog. Den byder på hård kritik af PET-kommissionen og afspejler det fortsatte slagsmål i historieskrivningen om Danmark under Den Kolde Krig.

Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

Bind 1 af Bent Jensens Ulve, får og vogtere omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere. Bind 2 beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf. Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning. Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side.

Danskernes sorte arbejde har en fremtrædende plads i medierne, i danskernes indbyrdes samtaler og i politikernes skattedebatter. Men hvordan er det egentlig gået med det sorte arbejde siden midten af 1990´erne og frem til i dag? Hvem er det, der udfører det? Hvem får gjort privaten rent sort? Hvor høje er de sorte timelønninger? Hvor stor en andel af samfundets produktion falder i den sorte sektor? Og hvordan har de skatter og afgifter, som er drivkraften bag det sorte arbejde, udviklet sig? Bag analyserne i denne bog ligger et metodisk udviklingsarbejde i Rockwool Fondens Forskningsenhed, som er det eneste forskningsmiljø - ikke bare i Danmark, men i hele Nordeuropa - der over en lang periode og på baggrund af interviewbaserede data har beskæftiget sig med udbredelsen og forekomsten af sort arbejde i velfærdssamfund.

The aim of this analysis is to cover the most important elements of the political press, and thus to paint a coherent picture of the way in which Danish newspapers has discussed the subject of the unemployed over a period of 150 years.