Bertel Nygaard

Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser. Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter. Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst. Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

This book redefines the relationship between Marxism and history. At its roots, Marxism was aimed at analyzing society in order to change it, reflecting on the past to create the ‘poetry of the future.’ No single event of the past was as important to early Marxists as the French Revolution of 1789. Studying the varying uses of the history of that past event among Karl Marx, Friedrich Engels, and prominent European Marxists before 1914 (Karl Kautsky, V. I. Lenin, and others), this book argues that we should take the historiography of concrete past events seriously. It was not only an auxiliary element of Marxism, but a core constitutive element in its formation. Thus, this book calls for transcending traditional approaches to Marxism as a fixed set of social theories combined with strategies for the present and future. Important to students of Marxism, the labor movement, and the French Revolution alike, this study contains refreshing perspectives on the interplay betweenpast, present, and future and on the role of states, social classes, socio-economic determination, and political organization in history.

This book redefines the relationship between Marxism and history. At its roots, Marxism was aimed at analyzing society in order to change it, reflecting on the past to create the ‘poetry of the future.’ No single event of the past was as important to early Marxists as the French Revolution of 1789. Studying the varying uses of the history of that past event among Karl Marx, Friedrich Engels, and prominent European Marxists before 1914 (Karl Kautsky, V. I. Lenin, and others), this book argues that we should take the historiography of concrete past events seriously. It was not only an auxiliary element of Marxism, but a core constitutive element in its formation. Thus, this book calls for transcending traditional approaches to Marxism as a fixed set of social theories combined with strategies for the present and future. Important to students of Marxism, the labor movement, and the French Revolution alike, this study contains refreshing perspectives on the interplay betweenpast, present, and future and on the role of states, social classes, socio-economic determination, and political organization in history.

Folkestyrets fAestning, forAeret af Frederik 7. i faderlig forstaelse, fred og fordragelighed. Sadan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europAeisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt pa stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have vAeret nAer sa demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de fa. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder - eller bare et fjols - kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder. IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. Liv og værkKapitel 2. Lenin som politisk teoretikerKapitel 3. RevolutionKapitel 4. PartiKapitel 5. StatKapitel 6. ImperialismeKapitel 7. EfterlivOrdforklaringUdvalgte tekster af LeninBibliografi

Det var farlig tale, da de danske dagblade i december 1830 berettede om sAere franske fremtidsvisioner for en ny verden bygget pa kAerlighed, harmoni og fred. EnevAelden frygtede for de revolutionAere gnister, som kunne fAenge i en atmosfAere af kulturkrise, uro og konflikt. Det gamle samfund var i oplosning, og det ukendte nye vakte bade rAedsel og fascination. Tidens forestillinger om et bedre samfund var ikke bare fjerne dromme. De var ogsa kritikker af det moderne kapitalistiske samfund, formet af fAelles historiske erfaringer og romantiske idealer. De krydsede landegrAenser med storste selvfolgelighed og fandt nye hjemsteder. Ogsa i Danmark. I KAerlighedens samfund bevAeger historikeren Bertel Nygaard sig pa tvAers af 1800-tallets samfund og vender sig mod tidens forandringer, politiske projekter og sociale forhabninger for at undersoge historiske kulturudvekslinger i et dansk perspektiv. Ved at trAekke datidens bud pa en bedre fremtid ud af glemslen udfordrer han ikke blot vores forstaelse af guldalderens Danmark, men ogsa vores egen tids selvfolgeligheder.

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2: Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Habet er lysegront, siger vi. Men ifolge Bertel Nygaard, habshistoriker ved Aarhus Universitet, er habet spraglet og kulort, det er historisk foranderligt, og vi haber alle pa noget forskelligt: Lenin habede pa kommunismen, Martin Luther King pa et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre pa at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner haber stadig pa dommedag. Vores hab rober, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Hab sAetter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ? selv nar hablosheden hersker.

Kommunismens spøgelse hjemsøgte 1840’ernes Danmark. Demokrater, aristokrater, bondevenner, kvindesagsforkæmpere, reformtilhængere og konservative – alle kunne beskyldes for at fremme kommunismen. Erklærede kommunister var der ganske vist næsten ingen af. Men som begreb og forestilling blev kommunismen et slagkraftigt våben i tidens kampe om social magt og kulturel betydning. Den fungerede som skræmsel – noget, man beskyldte sine modstandere for at fremme. Kommunismen var det, en ærværdig samfundsborger pr. definition måtte bekæmpe. Men kommunismens opdukken i 1840’ernes politiske og kulturelle begrebsverden gjorde også den moderne verden mere moderne. Kommunismen var med til at lære menneskene at leve, orientere sig og engagere sig i en verden kendetegnet ved radikal forandring. Den pegede på nye udfordringer for den moderne civilisation med voksende storbyer, industriel udvikling, nye former for social nød og sønderbrydning af gamle moralsæt. Den anfægtede nedarvede relationer mellem religiøs tro, fornuftsdyrkelse og materielle interesser. Den bidrog til at vælte ældre forståelser af de tider og rum, menneskene levede i. Og dens spøgelse syntes at antage legemlig skikkelse under de europæiske revolutioner i 1848-49, hvor den danske enevælde faldt, og grundloven for et nyt Danmark skulle skrives. Man havde nu ”lugtet Communismen”, som gårdejer Christian Eriksen bemærkede på den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne bog stiller skarpt på 1840’ernes kommunismedebatter for at trænge ind under huden på kulturelle, politiske og sociale modsætninger i det moderne Danmarks udformning. Dermed fremdrager bogen nye, ofte overraskende sider af en politisk og kulturel arv, som vi stadig lever med.

Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores. Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie? Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.