Birgit Eggert

Klima i litteratur, sprog og medier undersøger, hvordan klimakrisen kommer til udtryk i udvalgte genrer, medier og kommunikationsformer, bl.a. litterære, poetiske, politiske, digitale, fiktive og faktuelle udtryk. Bogen henvender sig især til undervisere og studerende fra universiteter og professionshøjskoler, samt den klima-interesserede læser. Bogen er opdelt i danskfagets tre dimensioner med femten kapitler, der hver især præsenterer en danskfaglig metode eller tilgang, og anvender denne analytisk på en eksemplarisk case med særlig fokus på klimaspørgsmålet. Klimakrisen er et moderne vilkår og hvordan vi som mennesker forstår klimaforandringerne, og hvordan vi reagerer på dem, er afgørende for, hvilken fremtid vi får. Klima i litteratur, sprog og medier er den første danskfaglige antologi om klima som integrerer fagets tre hoveddimensioner litteratur, sprog og medier. Bogen er redigeret af Sune Auken, Helle Kannik Haastrup & Søren Beck Nielsen fra Københavns Universitet og skrevet af eksperter på området

Læsøs Stednavne indgår som nr. 27 i serien Danmarks Stednavne. Bindet udgør en afsluttet helhed, hvor hovedvægten er lagt på ældre bebyggelsesnavne samt naturnavne langs øens kyster. I bindet behandles mere end 350 stednavne på og ved Læsø. For hvert navn er oplistet de ældste staveformer og et udvalg af yngre former, fulgt af en identifikation af de enkelte navneled og en tolkning af deres betydning. Udvælgelsen af navne som behandles, er foretaget efter principperne i de foregående bind af Danmarks Stednavne som primært har til formål at beskrive landets bebyggelsesnavne fra det gamle bondeland, dvs. fra tiden før udskiftningen. På Læsø fandt udskiftningen sted omkring 1850. Bebyggelsesnavnene omfatter navnet på det enkelte sogn og den bebyggelse som har navn efter sognet, samt navne på gårde, huse, møller og kroer som kendes fra skriftlige kilder før år 1850. Stednavnebrugen på Læsø er kompleks og navnene er – i forhold til i resten af Danmark – sent overleveret. Derfor er der benyttet yderligere kriterier for udvælgelsen af de bebyggelsesnavne som består af en præpositionsforbindelse eller et personnavn. Her er udvælgelsen for præpositions-navnenes vedkommende foretaget ud fra et forsigtighedsprincip da denne type navne oftest indgår i en personbetegnende sammenhæng hvor det ikke fremgår eksplicit at der er tale om et bebyggelsesnavn. Af disse navne er kun medtaget dem der er entydigt overleveret som bebyggelsesnavne. Når bebyggelsesnavne er identiske med personnavne, er disse kun medtaget hvis det fremgår eksplicit af overleveringen at der er tale om et bebyggelsesnavn, og at ingen ejer eller andre personer i den enkelte kilde benævnes med det pågældende navn. Afvigende kriterier foreligger ved de navne som er behandlet i kapitlet Andre navne på Læsø som hovedsageligt udgøres af naturnavne. Her findes alle naturnavne som er belagt før 1513, samt naturnavne som findes på Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1786, Stednavneudvalgets retskrivningslister fra 1966 og 2020 samt Trap Danmark Topografisk Atlas fra 2017. Hvor der foreligger en moderne form af navnene, er denne i almindelighed opslagsform.