Birgithe Kosovic

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring. Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne? Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden? Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister. En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem? De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.

Partisekretæren Milovan forsøger at flygte fra Balkankrigen. Under politisk pres er han blevet degraderet fra sin høje embedsstilling, og han rejser ind i bjergene og efterlader sin hustru i Dubrovnik. Men det er svært at flygte fra sit liv. For mens hans hjemby bliver sønderbombet og han venter på, at landet skal vende tilbage til sig selv, får han besked om, at hans hustru er død. Beskeden hjemsøger Milovan og kalder minder frem. Hvad er det egentlig han flygter fra? Det dobbelte land er historien om en flygtning, der ikke kan slippe væk. Det er også historien om, hvordan borgerkrig og indre oprør ikke kun splitter staten, men også mennesker. Birgithe Kosovic skriver klart og grusomt om stærke idealer og forfald. Hun har tidligere skrevet om Erik Scavenius i tobinds-romanen Den inderste fare, som modtog Politikens Litteraturpris 2018. Senest har hun udgivet dokumentarromanen Det du ikke vil vide, hvor hun undersøger sin families hemmelighed, som udløser farens utæmmelige vrede, der fører til familiens dybe splittelse.

DEN INDERSTE FARE I sommeren 1940, i et Danmark der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen:Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen. Men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt. Den inderste fare er et politisk-personligt portræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. Hvad gør man, når man står forsvarsløs foran en fjende? Hvor dybt må man bøje sig for en totalitær magt? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Spørgsmålene forfølger ham, ikke kun i forhold til tyskerne, men også i hans ægteskab, hvor hans ja til at lede landet vækker gamle konflikter til live på ny. Det hele bliver sat på spidsen, da han forelsker sig i en 27 år yngre kvinde. Men først da Hitler sender en ny rigsbefuldmægtiget, topnazisten Werner Best, der skal terrorisere Danmark til at opgive sin sidste selvstændighed, konfronteres Scavenius med sig selv. De to mænd holder de danske jøders skæbne i deres hænder. Men deres møde ender med at blive livsafgørende - også for dem selv. OM FORFATTERENBirgithe Kosovic, født 1972. Vokset op i Albertslund uden for København. Dansk mor og jugoslavisk far. Har læst Dansk på Københavns Universitet og arbejdet som korrekturlæser og undervist unge i journalistik, har været researcher pa Månedsbladet Press og skrevet som featurejournalist for Information og Morgenbladet i Norge. Hendes roman Det dobbelte land fra 2010 vandt i 2011 DR Romanprisen, Weekendavisens Litteraturpris og Danske Banks Litteraturpris.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark. Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan der ske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag? Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro? Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen, som bliver ved med at være vred?