Frederik VII er en af Danmarks mærkeligste konger, og han kan stadig dele vandene, som han gjorde i sin samtid. Han var den gemytlige folkekonge, Frederik Folkekær, der var på evig rejse rundt i landet; han var kongen bag Grundloven af 1849, men han var også en tørstig og vidtløftig sjæl, der kunne underholde med frygtelige løgnehistorier, og han vakte skandale ved først at blive skilt fra sin kronprinsesse og siden gifte sig med den – oh skræk! – borgerlige modehandlerske Louise Rasmussen. Samtidig var han levende interesseret i arkæologi og oldsager, og han deltog i talrige udgravninger overalt i landet. En konge, der på den måde kører på tværs af hoffets og borgerskabets normer, må nødvendigvis få et blakket eftermæle, og det har Frederik VII også. Denne bog er et forsøg på at rette op på den hån, som Frederik har måttet se sig udsat for af samtidens hofsnoge. En nøjere gennemgang af de udgravninger, som Frederik VII deltog i, viser, at de var fuldt på højde med, og i flere tilfælde bedre end, hvad samtidens faguddannede arkæologer kunne præstere. Frederik var entusiastisk og ihærdig, og i tæt parløb med den senere professor J. J. A. Worsaae fik han lagt grunden til hele den senere tids forståelse af bronzealderens opbygning og gravskikke. Bogen giver en grundig og velskrevet gennemgang af Frederik VII's arkæologiske mani og er illustreret med flere af kongens tegninger og udgravningsskitser, som ikke har været vist før.
