Bjarke Viskum

RET PÅ TVÆRS introducerer til forskellige metodiske tilgange til juridiske problemstillinger med udgangspunkt i en juridisk virkelighed, både forskningsmæssigt og praktisk. Bogens kapitler baseres på en juridisk kernefaglighed med inddragelse af andre faglige perspektiver med det formål at skærpe den retsdogmatiske analyse. De bidrag, som er tydeligst integreret i en retsdogmatisk tilgang, indleder bogens første halvdel, mens de kapitler, der nærmere skal ses som et supplement til belysning af en juridisk problemstilling, udgør bogens anden halvdel. Bidragyderne kommer fra forskellige universitets- og forskningsmiljøer, og hvert kapitel præsenterer et selvstændigt, metodisk blik på en juridisk problemstilling. RET PÅ TVÆRS er en unik mulighed for at udforske tværfaglige tilgange til retsdogmatikken og forstå vigtigheden af interdisciplinær forskning. Uanset om du er studerende, forsker eller bare interesseret i emnet, vil denne bog give dig indsigtsfulde perspektiver – på tværs.

Retten er ikke en præfabrikeret komponent, hvis instruktionsmanual er den juridiske metode. Den er en del af og må forstås på baggrund af det omgivende samfund. Denne bog er et forsøg på at sætte kød på den logiske og politiske kontekst, som en dybere forståelse af retten og juridiske problemer forudsætter kendskab til. Bogens første del forsøger at sætte den juridiske argumentation i et logisk perspektiv og introducerer ved brug af illustrative eksempler nogle af de grundlæggende rationalitetskrav, juridisk argumentation må overholde, samt en række vigtige fejlslutninger, der er af særlig juridisk relevans. Hermed får jurister og jurastuderende vigtige redskaber til at kunne gennemskue argumenter og til selv at kunne argumentere sammenhængende, logisk og overbevisende. Bogen anden del undersøger krydsfeltet mellem ret og politik. Den introducerer og diskuterer en række centrale politisk-juridiske begreber og problemstillinger som straf, prøvelsesret, demokrati og international ret og retfærdighed. Bjarke Viskum er ekstern lektor ved det juridiske fakultet, Københavns Universitet og det juridiske institut, Syddansk Universitet.

Denne bog forsøger gennem en introduktion til retsfølelsens tyske oprindelse og efterfølgende udvikling i dansk og international retsfilosofi at præsentere en forståelse af retsfølelsen, der hverken ophøjer den som en kilde til den evige juridiske sandhed eller affærdiger den som en blot blind og irrationel følelse. I stedet dækker retsfølelsen over den grundlæggende evne til at vise omsorg for retfærdighed ved som empatiske væsner at kunne sætte os i den andens sted. I fire kapitler gennemgås først retsfølelse som rettens oprindelige kilde, dernæst retsfølelse som den uundværlige juridiske sans i retsanvendelse og herefter retsfølelse som retspolitisk argument. I bogens sidste kapitel forfølges fortolkningen af retsfølelse som empati. Hvad vil det konkret sige, at retssamfundet også bør være et retsfølelsessamfund, og hvilke ændringer af den retspolitiske diskurs og rettens institutioner i Danmark, vil et sådant retsfølelsesbegreb kunne anspore?

Dette retsfilosofiske storværk er bygget op omkring en række historiske og teoretiske kapitler, der trækker en linje fra antikken, middelalderen og oplysningstiden over bl.a. retspositivismen i første halvdel af det 20. århundrede, den amerikanske pragmatisme og til nyere teorier i europæisk og amerikansk retsfilosofi. Desuden sættes der fokus på centrale temaer som feminisme, retfærdighedsfølelse og retsøkonomi. Bogens kapitler er ledsaget af uddrag fra nogle af de største retsfilosofiske værker igennem tiden. Kapitlerne er skrevet af førende forskere og eksperter på tværs af de danske retsfilosofiske miljøer. I denne anden udgave er der tilføjet fem nye kapitler om hhv. dansk retsfilosofi i det 20. århundrede, forholdet mellem retsfilosofi og juridisk metodelære, straf og tvangsfuldbyrdelse, ret og demokrati samt ret og globalisering. Foruden disse nye kapitler er en række kapitler blevet opdateret. De væsentligste ændringer er, at: · de to kapitler om retsrealisme er samlet i et helt nyt kapitel, der er opdateret med de seneste udviklinger inden for retsrealistisk teoridannelse · kapitlet om feministisk retsteori er skrevet om og omhandler nu primært Martha Nussbaum · der er skabt en bedre sammenhæng ved at trække linjer mellem klassisk og kristen naturret og rationalismens og oplysningstidens naturret (kapitel 2 og 3). Ole Hammerslev er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Henrik Palmer Olsen er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Et autoritativt værk om relationen mellem ret og politik. Det kan virke som en selvfølgelighed, at ret og politik hænger nært sammen. Ikke desto mindre har der især fra juridisk hold været en historisk tendens til at hævde rettens autonomi og betragte ret og politik som to adskilte sfærer, hvor man som jurist har skullet holde sig til juraen. Reelt er det dog vanskeligt at diskutere emner som rettigheder, fortolkning, retfærdighed og rettens internationalisering uden at skele til den politiske side af sagen. Retten er ikke en præfabrikeret komponent, man fiks og færdig sætter ind i det politiske system. Det politiske infiltrerer retten. Man vinder derfor en dybere forståelse for mange juridiske problemstillinger ved at forstå deres politiske kontekst. Denne bog tager problemet ved hornene og giver en fyldig indsigt i krydsfeltet mellem ret og politik. Bogen er bygget op som en række gennemgange og diskussioner af politisk-juridiske begreber og problemstillinger, og hvert kapitel er ledsaget af oversættelser af toneangivende tekster fra den politiske filosofis historie. Bjarke Viskum er videnskabelig assistent og forsker i retslære ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

En indføring i argumentationsteori for jurister og jurastuderende. Jura handler om argumenter, og evnen til at kunne argumentere er derfor juristens vigtigste arbejdsredskab. Når en jurist fremsætter en bestemt retlig påstand, er argumentationen afgørende for, om andre vil acceptere denne påstand. En retlig påstand er værdiløs uden argumenter til at begrunde påstanden.