Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Bodil Just Christensen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 2 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2015–2022, suosituimpiin kuuluu Mad, mennesker og måltider. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Mad, mennesker og måltider sætter mad og måltider i et socialt, kulturelt og psykologisk perspektiv. Bogen beskriver, hvad mad betyder for mennesker i forskellige sammenhænge, og hvilken rolle måltidet spiller i hverdagen - både i den private husholdning og i institutioner som børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem. Mad, mennesker og måltider fortæller også om de symbolske og kulturelle betydninger, der knytter sig til forskellige fødevarer, om sammenstød mellem madkultur, sundhed og miljøhensyn og om fødevareteknologi. Bogen behandler desuden madens rolle i forhold til normer, menneskers selvforståelse og identitet og i forhold til kultur, politik og religion. Endvidere belyses emner som spiseforstyrrelser, social ulighed i kostvaner, sociale aspekter af overvægt og fedme og moderne sundhedsdyrkelse. I denne 3. udgave af bogen er alle kapitler grundigt revideret og opdateret, og bogens område er bredt ud med en række nye temaer som madlavning, madindkøb, måltider i socialpolitikken, de globale fødevaresystemer, bæredygtigt fødevareforbrug samt mad og medier. Bogen er baseret på dansk og international samfundsvidenskabelig forskning og samler den nyeste viden på området. Mad, mennesker og måltider henvender sig primært til studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, men er også relevant på de fleste uddannelser, der har med mennesker og måltider at gøre, fx sygeplejerske-, lærer- og pædagogstuderende. Bogen er egnet både til universiteter og på professionsbachelorniveau og kan ligeledes læses af praktikere og alment interesserede inden for området.
Søren Tange Kristensen; Steen Nepper Larsen; Christian Stenbak Larsen; Bodil Just Christensen; Jon Fuglsang; Naja Buono Stamer; Kia Ditlevsen; Henrik Mielby; Brian Benjamin Hansen; Liselotte Hedegaard; Christian Coff; Boris Andersen; Allan Køster
Madsociologi er en grundbog, der præsenterer madområdets selvstændige teoretiske grundlag inden for sociologien. Bogen beskriver en række madsociologiske teorier og problemstillinger og viser, hvordan disse kan bruges i praksis i analyser af mad og forbrug. Det er bogens formål at gøre denne viden håndterbar og anvendelig for kommende mad- og sundhedsprofessionelle. Bogen bygger på nyere forskning inden for madområdet og har således et videnskabeligt grundlag med udgangspunkt i forskning både nationalt og internationalt. Bogen henvender sig til professionsbachelorer, der studerer fag inden for ernæring og sundhed, men fagprofessionelle med interesse for området vil også have stor glæde af bogen.