Bolette Frydendahl Larsen

Med høj feber og knuder over hele kroppen bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital i maj 1981. Ingen ved, hvad der har ramt det unge par, og mens lægerne famler i blinde, får stadigt flere unge mænd samme symptomer. Snart begynder de at dø. I 1981 ramte aids Danmark. Sygdommen kaldes i begyndelsen ”bøssekræft”, men i 1983 står det klart, at aids bliver forårsaget af det smitsomme hiv-virus. De følgende år bliver sex livsfarligt, og 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kommer til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk. Aids-krisens Danmarkshistorie er historien om bøsserne, der skulle finde sig selv, mens de begravede deres venner og kærester og selv blev syge. Det er historien om bløderne, som i meget store procenttal blev smittet med aids. Det er historien om sexarbejderne og stofbrugerne, hvis barske liv blev om muligt hårdere. Men det er også historien om aktivisme, sammenhold og håb. Om sexpositive og frække oplysningskampagner, der forargede mange, men også lærte en hel generation at bruge kondom og tale om sikker sex.

“Hun maa anses for at være et psykisk degenereret Individ (Psykopat) med et særligt kleptomant Præg.“ Sådan konkluderede en læge i 1932, efter at have foretaget en mentalundersøgelse af 18-årige Lily, der var anbragt på Vejstrup Pigehjem, Danmarks første statslige opdragelsesanstalt for piger. Ved hjælp af journalsager om piger som Lily undersøger denne afhandling opdragelsen på Vejstrup Pigehjem i perioden 1908 til 1940. Den viser, hvordan opdragelsen ikke kun var rettet mod pigernes handlinger, men i særlig grad mod deres følelser og vilje. Gennem en nær relation til forstanderinden skulle vanskelige unge piger trænes i at udvise respektable følelser og derigennem lære at stræbe efter at blive ordentlige piger. Til tider slog opdragelsesprojektet fejl. Mere end hver tiende blev udskrevet, fordi de blev opfattet som uimodtagelige for opdragelse. Afhandlingen viser, hvordan Vejstrups forstanderinder efterspurgte og brugte diagnoser, herunder særligt psykopati, for dels at forklare problemet med ’de uopdragelige’ og dels at argumentere for tildeling af flere ressourcer. Forstanderinderne involverede desuden i stigende grad læger i vurderingen af de anbragte. Afhandlingen viser således, hvordan praksisser i børneforsorgen banede vejen for børne- og ungdomspsykiatriens etablering. Bolette Frydendahl Larsen, f. 1981, er historiker ved Lunds universitet. Opdragelse og diagnosticering er hendes ph.d.- afhandling.

Monika Edgren är docent i historia och professor i genusvetenskap vid Malmö universitet. I "Plats för makt" presenterar 16 av hennes vänner och kollegor kritiska essäer på teman som anknyter till hennes intressen. Det handlar, som alltid i Monikas forskning, om makt, i alla dess former: maktspel mellan historiens människor och samhällets institutioner och normer, men också den makt som forskaren har över de historiska subjekten. Essäerna är tematiskt ordnade och handlar om könsskillnadsteori, Donna Haraways moralfilosofi och aktörsbegreppet i prostitutionshistorien; om neoliberal chefsdiskurs och maskulinitetsuttryck i sånger hos kolgruvearbetare i Appalacherna respektive i nazistisk propaganda; om kvinnliga fabriksarbetare i USA under första världskriget och om mångfaldens problematik i läromedel respektive museiverksamhet; om hiphop-feminism och om den samtida litteraturens diskussioner om utanförskap respektive kroppskontroll; om kön och sexualitet i svenska beredskapsromaner och berättelser om våldtäkt i svenska domstolar; om självskärande flickor och om internetbaserad feministisk mobilisering mot sexuellt våld. Redaktörer är historikerna Ulrika Holgersson, Lunds universitet, och Helena Tolvhed, Stockholms universitet.