Caroline Adolphsen

Familieret 5. udgave er en opdatering af den grønne klassiker, som både benyttes som et solidt fundament i familie- og arveretsundervisningen på Aarhus Universitet og som et uundværligt opslagsværk for praktikere, der arbejder på det familieretlige område. Den indeholder en gennemgang af den relevante lovgivning og praksis på området. I 5. udgaven er indholdet og strukturen justeret, således at der er øget fokus på elementer, som de første 5 år med ægtefælleloven har vist, at man som familieretsjurist må være særlig opmærksom på fremover. Især er kapitlet om særeje omarbejdet og opdateret. Bogen er skrevet af lektor Caroline Adolphsen, lektor Eva Naur og adjunkt Nikolaj Maul Sørensen, der alle arbejder og underviser på Aarhus Universitet.

Familieretshusloven med kommentarer giver en samlet og systematisk gennemgang af familieretshuslovens bestemmelser. Loven fastlægger rammerne for Familieretshusets arbejde med meget forskelligartede sagstyper. I kommentaren redegøres for lovens formål og struktur med udgangspunkt i relevante forarbejder, praksis og administrativt materiale, og der stilles skarpt på en del af de tvivlsspørgsmål, som loven kan give anledning til. Hovedformålet med loven var at skabe et nyt system for behandling af tvister mellem forældre i forbindelse med brud i familien, men Familieretshuset varetager også sagsbehandlingen på en række andre områder. I kommentaren rettes fokus derfor også på de fortolkningsproblemer, der kan opstå i arbejdet med en lov, der har et så bredt anvendelsesområde. Kommentaren henvender sig til jurister, domstole, advokater og andre fagpersoner, der arbejder med de familie- og personretlige spørgsmål, som er omfattet af Familieretshusets sagsområde. 2. udgaven er ajourført med lovændringer og praksis til og med 1. oktober 2025. Kommentaren er udarbejdet af professor Caroline Adolphsen og lektor Eva Naur, der begge arbejder med person-, familie- og arveret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Ungdomskriminalitetsloven med kommentarer Den 1. januar 2019 trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven) i kraft. Loven indførte – som et nybrud i dansk ret – ungdomskriminalitetsnævn. Denne bog gennemgår ungdomskriminalitetsloven i detaljer, under inddragelse af forarbejder, lovbemærkninger samt relevant praksis, og forholder sig til lovens sammenhæng med den øvrige lovgivning. Målgruppe Bogen henvender sig til alle, der kommer i berøring med ungdomskriminalitetsnævn, herunder advokater, dommere, anklagere, politifolk, og andre der arbejder med ungdomskriminalitet, herunder i kommuner og i ungekriminævnets sekretariat og ungekrimnalforsorgen. Om forfatterne Nicolaj Sivan Holst er lektor, ph.d., i strafferet og straffeproces på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han har tidligere arbejdet som anklager og konstitueret landsdommer, og har skrevet bøger og artikler inden for primært strafferet, straffeproces og børneret. Caroline Adolphsen er professor, ph.d., i velfærdsret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hun har skrevet en række bøger og artikler primært inden for børneret, sundhedsret og familieret.

Bogen Arveret er skrevet som grundlag for undervisningen i arveret på jurastudiet på Aarhus Universitet, men har også sigte på at kunne fungere som opslagsværk for praktikere, der arbejder med arveret. Bogens 9. udgave er en ajourføring af 8. udgave, og materialet er udvalgt efter samme principper som forrige udgaver med hovedvægten på de materielle arveretlige regler. Denne udgave er skrevet af Caroline Adolphsen, Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen

Lærebog i familieret er en lærebog til brug for undervisningen i de juridiske områder på socialrådgiveruddannelserne. Bogen belyser den retlige regulering af familiens interne og eksterne relationer og beskriver rammer og procedurer for behandlingen af forskellige sager inden for familieretten. Bogen tager udgangspunkt i de retlige problemstillinger, som socialrådgivere i den sociale forvaltning og andre myndigheder og institutioner møder og skal være i stand til at vejlede om. Derfor behandles overordnet samspillet mellem den privatretlige og offentligretlige regulering af familiers forhold. Der gives eksempler fra administrativ og domstolspraksis fra familieretten, og den sociale forvaltnings rolle i forhold til de familieretlige myndigheder inddrages. Målgrupper for Lærebog i familieret er først og fremmest studerende på grund- og videreuddannelserne for socialrådgivere og på efteruddannelsesforløb om børn og familiespørgsmål, der falder inden for familieretten. Bogen kan også anvendes som håndbog af sagsbehandlere i socialforvaltninger og andre sociale institutioner.

Børn i familie- og socialretten er en lettilgængelig juridisk lærebog om forældres og samfundets rettigheder og pligter over for børn. Bogen beskriver den privatretlige – familieretlige – lovgivning, der gælder i forholdet mellem forældre og deres børn. Bogen beskriver endvidere den offentligretlige – sociale – lovgivning og de sociale myndigheders forpligtelser i forhold til børn i almindelighed og udsatte børn i særdeleshed. Endvidere beskrives samspillet mellem den familie- og socialretligelovgivning i forhold til børn og de forvaltningsretlige rammer formyndighedernes indsats og deres samarbejde med henblik på at sikrebørn og unges personlige udvikling og sundhed. Bogen giver en samlet fremstilling af den centrale lovgivning om børn og unge og de seneste reformer i lovgivningen. Målgrupper for bogen er først og fremmest studerende på grund- og videreuddannelserne til socialrådgiver og på efteruddannelsesforløb, der handler om børn. Bogen kan også anvendes af sagsbehandlere i Familieretshuset, som ønsker at orientere sig om den sociale lovgivning om børn. Andre faggrupper, der arbejder med børn, kan også skabesig et overblik over børns familie- og socialretlige retsstilling. Bogens forfattere er cand. jur. Jane Røhl, souschef i Familieretshuset og cand.jur., ph.d. Caroline Adolphsen, der er lektor i børneret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Opgaven med at skrive en kommentar til ægteskabsloven er ikke en opgave,man påtager sig uden grundige overvejelser. Området har i en lille menneskealderværet under konstant og kyndig behandling af dr.jur. Svend Danielsen,der har holdt det familieretlige område fuldt opdateret. Der er efterhåndenkommet en række nye tiltag på området, der har gjort, at det var på tide med en opdateret kommentar. Bogen er ajourført frem til april 2019

Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift. Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene. IndholdForordNotits om forfatterneDel 1. FamilieformueretIrene fik ret – Om anpartssæreje, indtægter af gamle særejer og Højesterets dom af 3. november 2016 -af Jørgen U. Grønborg og Johan Hartmann Stæger Skattemæssige udfordringer med hidtidig fælles (ejer)bolig ved ægtefælleskiftet, som følge af separation eller skilsmisse - af Elisabet Jensen og Uffe Nørgaard Beregnet husleje i ægtefælleskifte -af Kirsten Reimers-Lund og Henrik Asboe Hvordan sikres krav på salgssummen fra et efterfølgende salg? -af Lars Henrik Gam Madsen og Lars Hedegaard KristensenPensioners behandling på ægtefælleskiftet -af Anne Broksø, Anne Kjærhus Mortensen og Per AndreasenMuslimske ægteskabskontrakter som instrumenter for ligestilling mellem ægtefæller og harmonisering af forholdet mellem religiøs og verdslig ret -af René Franz HenschelFortsættelse af almene boliglejemål ved samlivsophævelse og død –af Hans Henrik EdlundProsessuelt barneperspektiv på deling av formue ved ekteskapets opphør -af Tone SverdrupFamilie- og arveret i praksis -af Mogens Pedersen Del 2. ArveretSuccessions rækkefølger – En løsning for moderne familier elleren kilde til konflikter? -af Anne Louise BormannNår ophavsmanden dør -af Birgit LiinDødslejegaver -af Annette Kronborg og Hans Viggo Godsk PedersenBristende forudsætninger i arveretten – med særligt fokus på U 2016.519 H -af Caroline AdolphsenArveforordningen og Danmark -af Kasper SteensgaardBorde lagen innehålla formkrav för hur testamente återkallas? -av Tapani Lohi Del 3. AndetFamilieideologi og normer i retlig regulering af familien - Et retssociologisk perspektiv på familieretten - af Bettina Lemann KristiansenForsikringsretlig identifikation mellem ægtefæller henholdsvis samlevende -af Susanne KierArbejdsbetingede fosterskader -af Helle IsagerDet er så yndigt at følges ad« indtil ... -af Gorm Toftegaard NielsenEr det strafbart at leve sammen med en kriminel? -af Nicolaj Sivan HolstBørn og unge som forbrugere i en teknologiseret verden – og lidt om Pokémon Go -af Anne-Dorte Bruun NielsenVærgemålssurrogater – fremtidsfuldmagt eller generalfuldmagt som alternativ til værgemål -af Erik WerlauffVoksne inhabile og de pårørendes rolle – Udvalgte tendenser i den retlige positionering af de pårørende (særligt ægtefællen) over for inhabile voksne -af Eva NaurFinansielle god skik-regler – Civilretlig betydning og praktiske konsekvenser - af Tanja JørgensenVedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde -af Rasmus Kristian Feldthusen Bibliografi over professor, dr.jur. Irene Nørgaards litterære juridiske produktion - af Per Teglborg

Det følger af sundhedsloven, at unge over 15 år selv kan modtage information om deres helbredstilstand og give samtykke til behandling. Men hvordan fungerer denne ret ved siden af forældremyndighedsindehaverens pligt til at drage omsorg? Dette og en række andre retlige spørgsmål og problemstillinger, der særligt knytter sig til behandlingen af mindreårige i sundhedsvæsenet behandles i bogen. IndholdsoversigtForordAFSNIT I: AFHANDLINGENS RAMME – EMNE, METODE INDGANGSVINKEL Kapitel 1. IndledningKapitel 2. Retskilder og metode AFSNIT II: SELVBESTEMMELSE Kapitel 3. Det sundhedsretlige samtykkeKapitel 4. Myndigheders interventionKapitel 5. Tvangsbehandling og magtanvendelseKapitel 6. Sundhedslovens udfyldende aldersgrænse – 15 eller 18 år? Kapitel 7. Den mindreåriges seksualitetKapitel 8. Indgreb uden behandlingsmæssigt sigte for den mindreårige AFSNIT III: ANDRE PATIENTRETTIGHEDER Kapitel 9. Rådighed over helbredsoplysninger m.v. Kapitel 10. AktindsigtKapitel 11. Kontakt til sundhedsvæsenet uden for behandlingssituationenKapitel 12. Klageret AFSNIT IV: PERSPEKTIVERING Kapitel 13. PerspektiveringResuméEnglish summaryLitteraturfortegnelse