Carsten Bach-Nielsen

I mange kirker kan man støde på præsterækketavler i vidt forskellige materialer. De opregner navnene på kirkens præster. Oftest kun siden reformationen, men i sjældne tilfælde er de ført et stykke ned i middelalderen. Hvad vedkommer de lange lister egentlig den moderne kirkegænger? Formodentlig ses de blot som en rest fra fortiden. De havde dog en specifik propagandistisk funktion i århundrederne efter reformationen i 1536, for de skulle vise den nye kirkes legitimitet – at den kunne klare sig selv, udvikle sig og leve videre uden at være afhængig af kirken i Rom. Der var så at sige tale om en ny tidsregning ved siden af den gængse, der taltes efter Kristi Fødsel. Den nye kirke havde nemlig også sin fødselstime og sin levetid. I "På rad og række - Præstetavler, tid og erindring" tager kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet en del af tavlerne frem til nærmere undersøgelse på en rejse fra kirkerum til kirkerum i det gamle danske rige mellem Ejderen og Nordkap.

I år 826 sendte den magtfulde frankiske kejser Ludvig den Fromme en ung missionær mod det hedenske nord. Målet var klart: at kristne danerne og andre folkeslag nord for kejserriget og herved knytte dem tættere til det frankiske rige. Med Ansgar og den frankiske mission, han var en del af, begyndte den lange omvendelse af nordboerne til kristendommen – en proces, der i de følgende århundreder førte Danmark og senere hele Norden ind i den kristne, latinske kulturkreds. I middelalderen blev Ansgars betydning løftet frem af historieskrivere, der helst ikke ville give kejseren paven æren for Danmarks kristning. Den fromme apostel var ganske enkelt en bedre fortælling. Senere gled han næsten ud af historien, indtil Grundtvig genopdagede ham i 1800-tallet og gjorde ham til en del af den fælles nordiske erindring. Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år fremlægger med fokus på Ansgar og 800-tallet nye historiske og arkæologiske perspektiver på overgangen til kristendommen i Danmark og Sverige. Bogen viser desuden, hvordan Ansgars virke er blevet fortolket vidt forskelligt gennem århundrederne – ofte for at forme forståelsen af fortiden efter samtidens behov og interesser.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier. Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie. Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse. De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid. Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere. Omtale?????? "(...) Carsten Bach-Nielsen øser velskrivende med begge hænder af sin indsigts fylde, og den er – som mange læsere af denne avis ved – ikke af et ringe omfang."- Kristeligt Dagblad"Carsten Bach-Nielsen leverer spændende og oplysende indsigt i området" - Grundtvigsk Tidende"Carsten Bach-Nielsen skriver veloplagt (...) Der [er] mange oplysende og til tider både overraskende og sjove detaljer i Bach-Nielsens gennemgang af kirkehistoriebrugen (...) Helt overordnet kan bogen også bruges til en egen refleksion over, hvilke erindringssteder og hvilket historiesyn, man selv gør brug af."- Præsteforeningens Blad

Kirker er en helt naturlig del af det danske landskab. Store såvel som små byer har deres helt egne, og alle bærer de på deres unikke og ofte medrivende historie. 111 danske kirker som du skal se giver både inspiration, tips og idéer til at tage på en rejse gennem danmarkshistorien. Bogen er en unik rejseguide, der tager dig med på tur gennem hele landet til et udvalg af danske kirker – alt fra bykirker og store landsbykirker til økirker og nærmest uanselige kapeller. Blandt ture til velkendte kirker som Ribe Domkirke, Marmorkirken, Børglum Klosterkirke og Roskilde Domkirke finder du for­slag til kirker rundt om i hele landet, der med deres arkitektur, historie, interiør og omgivelser er oplagte mål for din næste indlandstur. Carsten Bach-Nielsen er lic.theol. med bifag i kunsthistorie og har virket som biblioteksleder og lektor i kirkehistorie ved Det teologiske Fakultet på Aarhus Universitet frem til 2020. Han har været ulønnet hjælpepræst i Hadsten gennem 17 år, og frem til 2022 var han anmelder ved Kristeligt Dagblad. Desuden har han været redaktør af det kulturhistoriske tidsskrift Sfinx.

Denne bogs titel refererer til de spor af indfødt liv, som Robinson Crusoe opdagede i strandsandet på sin øde ø i Caribien. I bogen følges de vestindiske spor i den danske koloniale sammenhæng siden slutningen af 1700-tallet, både de hvide, de sorte og de farvede. Har sporene fra kolonitiden formået at sætte sig varigt aftryk lokalt? Er de med tiden blevet helt udviskede i den danske litteraturhistorie? Forfatterne Doris Ottesen og Carsten Bach-Nielsen fremdrager godt gemte og næsten glemte skønlitterære forfatterskaber, både fra kolonitiden i Dansk Vestindien og fra Danmark i de første 50 år efter øernes salg til USA under det nye navn: Virgin Islands.

Med Bibelen i Danmark giver Carsten Bach-Nielsen en samlet fremstilling af Bibelens danske kulturhistorie. Hvad er det for en bog, danskerne i skiftende tider har kunnet læse? Hvor og hvordan er den blevet brugt? Gennem nedslag i både bibeloversættelser og boghåndværk, brugskunst og mangfoldige kulturelle udtryk demonstrerer forfatteren, at Bibelen har været – og fortsat er – en kampplads for teologiske og samfundsmæssige brydninger. Samtidig har Bibelen vist sig som en meget slidstærk bog, et sejlivet medie, der løbende finder nye måder at komme til orde og udtryk på. Bibelen i Danmark fortæller historien om vejen fra bibelforbud til bibeludbud. En 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik. Rigt illustreret med kunstværker, bogopslag og andet.

Tre forfattere sætter reformationsjubilæet i 2017 i perspektiv. I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

I 1517 slog Martin Luther sine 95 teser mod afladshandel op pa slotskirkens dor i den tyske by Wittenberg. Hans bidske kritik af kirken gav genlyd over hele Europa, og mens Luther selv blev domt fredlos og hans skrifter forbudte, slog reformationen igennem. I Fra jubelfest til kulturar panorerer kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen hen over 400 ars danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevAeger sig fra den forste dogmesAettende jubelfest i 1617 over enevoldens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindarsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fodsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. arhundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiose takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besvAerlig var den tyske arv i 1917 og i 1936. Reformationen har de seneste 400 ar vAeret anledning til fest og overdadighed. Men ogsa til anerkendelse, tugt og vAekkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod 'de andre'. Alt det og mere til gor Carsten Bach-Nielsen rede for i denne festens kulturhistorie, hvor han ogsa ser frem mod jubelaret i 2017 og diskuterer nutidens blik pa fejringens raison d'etre.

Igennem to årtusinder har den kristne kirke været en faktor af afgørende betydning i Europas historie. Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer fortæller i bind I historien om den kristne menigheds tilblivelse som en lille jødisk sekt i oldtidens Romerrige og om dens vækst i løbet af middelalderen til en rig og mægtig institution, der dominerede alle sider af kulturen. Bind II tager afsæt i reformationens grundlæggende opgør med den middelalderlige kirkeorganisation og fortsætter over oplysningstidens og sekulariseringens udfordringer frem til kristendommens stilling i det 21. århundredes globaliserede verden. Fremstillingen, der som noget helt nyt væver den almindelige og den særlige danske kirkehistorie ind i hinanden, er skrevet af førende specialister på de kirkehistoriske hovedepoker. Kirkens historie I-II er et gennemillustreret værk, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie. En række hjælpemidler til læsning og tilegnelse af stoffet, især kort, årstalslister, faktabokse og litteraturlister, gør desuden værket helt oplagt til anvendelse i undervisnings- og studiekredssammenhænge. Forfatterne er Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., lektor i nyere og nyeste tids kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Per Ingesman, dr.phil., professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Nils Arne Pedersen, dr.theol., lektor i oldtidens og middelalderens kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Jens Holger Schjørring, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.

Vores historiske skelet er en guidet tur gennem Danmarks og Europas historie fra middelalderen over renæssancen og barokken til oplysningstiden og romantikken. Med fokus på den ideologiske, økonomiske og politiske historie følger vi et samfund som i middelalderen var præget af den katolske kirkes dogmatiske ideer, til i midten af 1800-tallet - midt under den industrielle revolution - at være et samfund med mange af de nationalstater vi kender i dag, præget af demokratiske ideer. Kulturhistorisk gennemgås hvordan primært litteraturen, men også billedkunsten, arkitekturen og andre kunst retninger gennem perioderne har udviklet sig - præget og forandret verden. Bogen giver det moderne menneske en enestående mulighed for selv at sætte tidligere tiders tanker i forhold til fortiden, samtiden og nutiden, og dermed - med andre ord - at sætte kød på skelettet.