Casper Andersen

Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer. Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København. Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.

Seconds to Midnight is a concise history of nuclear weapons, tracing their development from the scientific breakthroughs of the 1930s to the Cold War arms race between East and West, and on to today's nuclear hotspots in India, North Korea, Taiwan, and Iran. The book also explores efforts to contain this danger through international treaties, scientific advocacy, and public protest movements—responses to what remains one of the most serious threats to global security and human survival. By providing essential context, the book helps readers understand the urgency of today's nuclear dilemmas.

Hvordan bliver noget udnævnt til kulturarv – eller ligefrem verdensarv? Hvem bestemmer, hvad der er værd at bevare, og hvad der skal glemmes? Hvordan håndterer vi de dele af fortiden, der ikke vækker stolthed, men snarere skam, skyld eller vrede? Og hvordan kan man, på solid akademisk grund, analysere de kampe, de følelser og den kraft, der knytter sig til sporene fra fortiden? Kulturarvens kraft indfører læseren i det tværfaglige studie- og forskningsfelt critical heritage studies. Bogen går tæt på de kampe, følelser og magtforhold, der præger nutidens kulturarvsdebatter, fra krav om repatriering af plyndrede genstande til kontroverser om statuer og mindesmærker. Med eksempler fra hele verden – fra Scotts hytte ved Antarktis, over amerikanske borgerkrigs-reenactments til memeproduktion i Grønland – giver bogen både historisk kontekst, analytiske redskaber og konkrete metoder til at forstå kulturarvens politiske og følelsesmæssige kraft. Den undersøger også, hvordan kulturarv ikke kun er noget, vi arver, men noget, vi skaber og fortolker i nutiden. Bogens primære målgruppe er studerende på videregående uddannelser, der beskæftiger sig med kulturarv og historiens rolle i samtiden, og som har brug for overblik og pejlemærker i den bugnende internationale litteratur på området.

Etter atombomben over Hiroshima i 1945 er verden blitt en annen. Muligheten for en total utslettelse av menneskeheten er blitt en realitet. På dette grunnlaget etablerte bekymrede atomforskere i 1947 det såkalte Dommedags uret, der visernes stilling symboliserer hvor lenge det er til katastrofen: en altutslettende atomkrig. Mot slutten av 1942 startet USA det gigantiske Manhattan.-prosjektet med Robert Oppenheimer som leder. Pasifisten Albert Einstein og dansken Niels Bohr var sentrale i denne historien. Da bomben var klar, hadde Tyskland kapitulert, mens Japan fortsatte krigen. Mange av forskerne mente at krigen var vunnet, og at atombomben ikke måtte brukes. Men nå var det ikke lenger forskere som bestemte, nå var det politikerne, først og fremst i USA. Denne boka forteller den globale historien om kjernevåpen. Den handler til dels om fysikken og teknologien som ligger bak. Men det er like mye en historie om politiske og militære ambisjoner - og om mer eller mindre kriminelle handlinger, løgner og svik. I 2023 er vi tettere på katastrofen enn noensinne. Aldri har vi hatt mer treffsikre atomvåpen. Aldri har vi hatt så langt rekkende raketter. Aldri har vi hatt så store spenninger og konflikter. Russlands invasjon av Ukraina har aktualisert atomtrusselen. Med innledning av Svein Sjøberg, professor emeritus ved Universitetet i Oslo.

Litteraturstudier og studiet af ide´ernes historie er to tæt forbundne fagligheder, der deler en ambition om at forsta° sproglige og kulturelle udtryk. Bogen Litteratur og idéhistorie afsøger forbindelserne mellem de to felter. Forma°let er ikke at identificere e´n korrekt ma°de at anskue og tilga° krydsfeltet mellem litteratur og ide´historie, men at vise mangfoldigheden af forbindelseslinjer i igangværende forskning og tænkning pa° omra°det. Dette udfolder sig over femten kapitler forfattet af både forskere og studerende, der tænker og arbejder med kombinationer af det ide´historiske og det litterære. Bogen er redigeret af lektor i idéhistorie Casper Andersen, lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg-Nielsen og ph.d.-studerende Valdemar Nielsen Pold. Bogen henvender sig til alle med en interesse for forholdet mellem litteratur og idéhistorie og kommer vidt omkring i værker og tanker. Bogen er fagfællebedømt og indeholder bidrag fra: Søren R. Fauth, Jakob Bek-Thomsen, Lone Kølle Martinsen, Nanna Katrine Lüders Kaalund, Morten Haugaard Jeppesen, Jeppe Barnwell, Jonas Holst, Steen Bille Jørgensen, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Mélanie Lindbjerg Machado-Guichon, Hannah Lang, Mikkel Thorup, Line Jacobsen, Veronika Ahrensbøll Schultz, Sebastian Egholm Lund, Casper Andersen, Valdemar Nielsen Pold og Simona Zetterberg-Nielsen.

Hans-Jørgen Schanz (1948-2022) har i mere end 50 år været en af de mest tænksomme og væsentlige danske intellektuelle, og han var samtidig som professor den bærende og ikke mindst samlende kraft på Idéhistorie ved Aarhus Universitet. Forskningsmæssigt spændte han meget vidt over områder som metafysik, modernitet, politisk filosofi, kunstfilosofi, religionsfilosofi og teologi. Han har begået omkring 40 bøger og et utal af artikler, og han havde en uforlignelig beundringsværdig evne til at tænke selv og insisterede gennem hele sit årelange virke på, at tænkningen skulle være båret af ånd. Han var derudover en meget skattet foredragsholder på højskoler, sognegårde, Folkeuni-versitetet, teologiske konventer og efter- og videreuddannelsesregi.

Using a wide range of primary sources that include correspondence, diaries, technical reports, institutional minutes and periodicals, Andersen reconstructs the networks and activities of Britain’s engineers while focusing on London as a centre of imperial expansion.

Using a wide range of primary sources that include correspondence, diaries, technical reports, institutional minutes and periodicals, Andersen reconstructs the networks and activities of Britain’s engineers while focusing on London as a centre of imperial expansion.