Chalotte Glintborg

Inaktivitet & immobilitet er en udvidet og opdateret 3. udgave, der beskriver de generelle fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at være fysisk inaktiv og immobil. Der er i 3. udgave sket en opdatering og i nogle tilfælde en mere gennemgribende revision af de eksisterende kapitler, så hele bogen nu fremstår i en mere aktuel udgave. Der er stadig fokus på de vigtigste områder, hvor aktivitet og mobilitet har betydning for forebyggelse, sygdomsforløb og rehabilitering i både primær og sekundær sektor. Samtidig er der blevet tilføjet to helt nye kapitler, der handler om omgivelsernes betydning for aktivitet og mobilitet samt om det stigende problem med overvægt blandt børn og unge. Den primære målgruppe er sygeplejestuderende. Men der er tilstræbt en tværfaglig vinkling, som også gør bogen meget relevant for især ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Studerende inden for andre sundhedsprofessionelle uddannelser kan også have god gavn af bogen. Det samme gælder færdiguddannet sundhedsprofessionelt personale, som bl.a. kan bruge bogen som opslagsværk. Inaktivitet & immobilitet angiver anbefalede forebyggende tiltag inden for udvalgte områder såsom lungekomplikationer, obstipation, urininkontinens, tromboser, tryksår og knogletab. Der er ligeledes et kapitel om motivation, og der stilles skarpt på betydningen af ernæring generelt samt træning til henholdsvis kirurgiske og ældre medicinske patienter.

Sociologi og rehabilitering ønsker at bidrage med viden, som kan give studerende, undervisere og praktikere inden for sundheds- og socialfaglige professioner forståelse for, hvordan sociale og samfundsmæssige faktorer har indvirkning på menneskers hverdagsliv og funktionsevne - og dermed på rehabiliteringsprocessen. Bogen er inspireret af ICF og af dansk rehabiliteringstankegang. Denne anden udgave af bogen er inddelt i 13 kapitler. Nogle kapitler har karakter af oversigtsartikler, som præsenterer konkret viden, og andre kapitler er mere diskuterende og har fokus på, hvordan sociologiske perspektiver kan bidrage til at kvalificere den faglige forståelse af rehabilitering, dilemmaer og udfordringer i rehabiliteringspraksis. Koblingen mellem sociologi og rehabilitering er stadig det centrale omdrejningspunkt, og baggrunden for bogens indhold og de temaer, der belyses i de enkelte kapitler.

Identity (Re)constructions After Brain Injury: Personal and Family Identity investigates how being diagnosed with acquired brain injury (ABI) impacts identity (re)construction in both adults with ABI and their close relatives. To show how being diagnosed with ABI impacts identity (re)construction, this book investigates key patterns of identity construction. Discourse analysis, especially on the concept of positioning, provides an understanding of the changes and developmental processes in these self-narratives. These narrative (re)constructions point to a developmental change of identity in the course of the different phases of the recovery process for both persons with ABI and their relatives, including conflicting voices from society, service providers, relatives, and other adults with ABI. In addition, the (re)construction process is characterized by much ambivalence in both ABI survivors and relatives. Three perspectives are triangulated: (1) an insider perspective from ABI survivors; (2) an insider perspective from relatives; and (3) an outsider perspective from the researchers. This allows us to see how identities are negotiated and constructed in concrete situations. This innovative book will be required reading for all students and academics working in the fields of disability studies, rehabilitation psychology, sociology, allied health, and social care.

Identity (Re)constructions After Brain Injury: Personal and Family Identity investigates how being diagnosed with acquired brain injury (ABI) impacts identity (re)construction in both adults with ABI and their close relatives. To show how being diagnosed with ABI impacts identity (re)construction, this book investigates key patterns of identity construction. Discourse analysis, especially on the concept of positioning, provides an understanding of the changes and developmental processes in these self-narratives. These narrative (re)constructions point to a developmental change of identity in the course of the different phases of the recovery process for both persons with ABI and their relatives, including conflicting voices from society, service providers, relatives, and other adults with ABI. In addition, the (re)construction process is characterized by much ambivalence in both ABI survivors and relatives. Three perspectives are triangulated: (1) an insider perspective from ABI survivors; (2) an insider perspective from relatives; and (3) an outsider perspective from the researchers. This allows us to see how identities are negotiated and constructed in concrete situations. This innovative book will be required reading for all students and academics working in the fields of disability studies, rehabilitation psychology, sociology, allied health, and social care.

Bogen går helt tæt på de kriser og dilemmaer, der opstår, når hjerneskade rammer en familie. I et unikt perspektiv fortæller Simon, der har fået en hjerneskade, og hans hustru Elsebeth, om alle de tanker og følelser, der opstod hos dem hver især fra hjerneskaden og fem år frem. Elsebeth fortæller bl.a.: »Jeg kaster op i elevatoren på vej op for at se Simon efter operationen. Jeg kastede også op lige før, da lægen fortalte, at Simon måske aldrig vil komme hjem og bo med os igen. [...] Mit hoved kan ikke kapere de ting, lægen fortæller, og samtidig vil jeg have det hele med«. Ph.d. og hjerneforsker Chalotte Glintborg krydrer de personlige fortællinger med fagpersonens indsigt. Bogens perspektiv er unikt i en dansk kontekst. Sundhedsvæsenet har fokus på fysisk, praktisk og kognitiv genoptræning af den ramte. Derimod er der i langt mindre grad fokus på, hvordan man som hjerneskaderamt og pårørende håndterer de svære følelsesmæssige situationer, man kommer i, når en hjerneskade rammer en familie. Hovedbrud bidrager dermed til genkendelse og refleksioner hos familier, der er ramt af hjerneskade.

Denne bog plæderer for at give plads til barnet, borgeren, brugeren og patienten i behandling og pædagogik og inden for sundhed og det sociale område. Et menneske er nemlig meget mere end sin funktionsnedsættelse, sin diagnose eller sine mangler. Professionelle blikke på den anden er et opgør med de evidensbaserede metoder og tilbyder i stedet en narrativ tilgang til ‘den anden’. Som dermed får plads til sin livsfortælling, sin identitet og sit hverdagsliv. De 12 forfattere udfordrer de uniforme og stan­dar­diserede beskrivelser og tilgange til de mennesker – voksne som børn – der i løbet af deres liv kommer i kontakt med skolevæsenet, sundheds- og socialsystemerne. De ser bl.a. på: Kan de berørtes egen fortælling være med til at skabe et nyt blik på ’den anden’? Kan denne fortælling give en øget forståelse for os selv og ’den anden’? Kan vi dermed skabe nye handlemuligheder? Målet er at udfordre det blik, som den professionelle har på elever, kriminelle, syge, anbragte og mennesker med funktionsnedsættelser. Gennem den narrative tilgang viser forfatterne, at der er flere perspektiver på en sag, på et menneske og på en pro­blemstilling. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, især i den offentlige sektor. Dermed nedbryder den også de vante faggrænser. Uanset om man er ergo- eller fysio­terapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sociolog, psykolog, sygeplejerske (eller stu­derende inden for disse retninger), kan man i bogen finde nye perspektiver på sit pro­fessionelle arbejde med ’den anden’. Bidragyderne er: Bolette Frydendahl Larsen, Bjørn Hamre, Stine Grønbæk Jensen, Jesper Vaczy Kragh, Birgit Kirkebæk, John Bertelsen, Nichlas Permin Berger, Inge Storgaard Bonfils, Chalotte Glintborg, Lærke Krogh, Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.