Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Claes Nilas

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 2 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2021–2022, suosituimpiin kuuluu Migrationsjura. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

2 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2021–2022.

Integrationsret

Integrationsret

Silvia Adamo; Claes Nilas

Jurist- og økonom-
2022
nidottu
I modsætning til en række andre lande, hvor integrationsprocessen er baseret på en frivillig indsats, har man i Danmark valgt at lade lovgivningen regulere denne del af udlændingeretten. I 1998 trådte integrationsloven i kraft, men siden da er integrationsretlige tiltag vokset støt – både i forhold til antal og ressortområder. Integrationsret søger at afdække dette komplekse retsområde, som inddrager forskellige retlige aktører – statslige såvel som ikke-statslige. Bogens formål er at beskrive integrationsprocessen fra start til mål: fra det tidspunkt en udlænding er omfattet af lovgivningen, start af et integrationsforløb til integrationsprogrammet afsluttes eller udlændingen repatrieres. Der foretages en gennemgang af reguleringen af udlændinges ophold i relation til integrationsarbejdet og dansk lovgivning på området, med fokus både på reguleringen af den enkelte flygtning, familiesammenførtes- eller indvandrers ophold og på den juridiske regulering af myndighedsansvaret. Bogen udgør en fyldestgørende indføring og perspektivering af integrationsretten, dens indhold, processer og retssubjekter samt omtale af myndigheder og private aktører, der er involverede i integrationsarbejdet. Bogen er den første kommenterede og samlede beskrivelse af det nye retsområde integrationsret. Bogen indeholder fyldestgørende gennemgang af:• Retssubjekter• Retlige aktører• Integrationsprocessen• Myndigheder og kompetencer• RepatrieringsforløbBogen henvender sig til studerende på kandidatuddannelsen på Det Juridiske Fakultet, derudover praktikere, offentlige ansatte i kommuner og myndigheder involverede i integrationsarbejdet i Danmark, ansatte i en række NGOer, frivillige sammenslutninger mm. Bogens forfattere er:Silvia Adamo, lektor i udlændingeret og integrationsret på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Silvia Adamo er ph.d. – med en afhandling om dansk indfødsret og politisk filosofi – forskningsleder for et treårigt projekt om udlændinges integration finansieret af Carlsbergfondet, og tilknyttet University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law, Center for Immigration Law and Policy. Hun har tidligere været tilknyttet UC Berkeley School of Law og Queen’s University i Kingston, Canada. Claes Nilas, direktør i Hjemrejsestyrelsen og ekstern lektor ved Københavns Universitet inden for retspleje, udlændingeret og integrationsret. Claes Nilas har tidligere været direktør for Udlændingestyrelsen (1995-2000), vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019-2020) og har en årelang erfaring som departementschef i tre forskellige ministerier (2004-2015). I 2021 udgav han bogen Migrationsjura på Djøf Forlag.
Migrationsjura

Migrationsjura

Claes Nilas

Jurist- og økonom-
2021
nidottu
Migrationsjura er den første juridiske fremstilling af migrationsmulighederne for udenlandske statsborgere i Danmark. Gennem et historisk rids viser bogen, hvordan den danske migrationshistorie har udviklet sig fra efterkrigstiden til i dag; en historie, som har haft en kæmpe indflydelse på dansk erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og samfundet generelt. Migrationsjura behandler desuden reguleringen af tredjelandsstatsborgere og EU-borgeres muligheder for at komme til Danmark for at studere eller arbejde, og som noget nyt behandler bogen de nordiske og tyrkiske borgeres retsstilling ved kortere og længere ophold. På den baggrund giver bogen et samlet overblik over udlændingesagsbehandlingen – fra indrejse til ophold eller udrejse – herunder også om permanent ophold og udvisning. Bogen skitserer i relation hertil de centrale myndigheder og deres kompetencer. Migrationsjura behandler alle lovændringer på området til og med udgangen af 2020 og indeholder en omfattende gennemgang og bearbejdning af både retspraksis og administrativ praksis. Bogen egner sig derfor både som lærebog for studerende, men vil også være et afgørende værktøj for praktikere, der beskæftiger sig med denne del af udlændingeretten. Migrationsjura indgår som en del af pensum på Københavns Universitets juridiske uddannelse. Forfatteren til er bogen er Claes Nilas, direktør i Hjemrejsestyrelsen og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Claes Nilas har tidligere været direktør for Udlændingestyrelsen (1995-2000), vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019-2020) og har en årelang erfaring som departementschef i tre forskellige ministerier. Claes Nilas har tidligere bidraget til diverse bøger, senest hans artikel ”Balancen mellem effektivisering og retssikkerhed i strafferetsplejen” i Retsplejeloven 100 år, der udkom på Djøf Forlag i 2019.