Claudia Durastanti

Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er. »Durastanti gør det universelle familiedrama til sien, hvorigennem selvet – kvinden, kunstneren, datteren – filtreres og kendes.« Ocean Vuong »En gribende fortælling om en opvækst fuld af forhindringer.« Rai Cultura »Vidunderlig! Formmæssigt nyskabende og følelsesmæssigt kompleks ... udforsker temaer som kommunikation, klasse, familie og tilhørsforhold med en helt exceptionel indsigt.« Jumpa Lahiri

"Durastanti casts the universal drama of the family as the sieve through which the self--woman, artist, daughter--is filtered and known." --Ocean Vuong A work of fiction about being a stranger in your own family and life. Every family has its own mythology, but in this family none of the myths match up. Claudia's mother says she met her husband when she stopped him from jumping off a bridge. Her father says it happened when he saved her from an attempted robbery. Both parents are deaf but couldn't be more different; they can't even agree on how they met, much less who needed saving. Into this unlikely yet somehow inevitable union, our narrator is born. She comes of age with her brother in this strange, and increasingly estranged, household split between a small village in southern Italy and New York City. Without even sign language in common - their parents have not bothered to teach them - family communications are chaotic and rife with misinterpretations, by turns hilarious and devastating. An outsider in every way, she longs for a freedom she's not even sure exists. Only books and punk rock--and a tumultuous relationship--begin to show her the way to create her own mythology, to construct her own version of the story of her life. Kinetic, formally dazzling, and spectacularly original, this book is a funny and profound portrait of an unconventional family that makes us look anew at how language shapes our understanding of ourselves.

Poikkeuksellisen näkemyksellinen... Upea. Jhumpa LahiriJokaisella perheellä on oma mytologiansa - tarinoiden verkko, jonka varaan käsitys itsestä rakentuu. Mutta Claudian perheen tarinat ovat alusta saakka ristiriitaisia: äiti sanoo, että hän tapasi isän estettyään tätä hyppäämästä sillalta, isän mukaan he tapasivat, kun hän pelasti äidin ryöstöyritykseltä. Molemmat vanhemmat ovat kuuroja, mutta ihmisinä täysin erilaisia ja erimielisiä kaikesta, jopa siitä miten he tapasivat ja kumpi heistä tarvitsi pelastajaa. Claudialla ja hänen vanhemmillaan ei ole yhteistä kieltä, edes viittomakieltä. Kommunikaatio on jatkuvasti kaoottista ja täynnä väärinkäsityksiä, niin hilpeitä kuin musertaviakin. Claudia tuntee olevansa täysi muukalainen jopa omassa perheessään. Vähitellen hän alkaa rakentaa omaa mytologiaansa, etsiä vapauttaan ja omaa tarinaansa. Huikean omaperäinen, tunteikas ja älykäs Tuntemani vieraat tarkastelee sitä, kuinka kieli, perhe ja luokka muovaavat meitä ja käsityksiämme maailmasta. Tunnemmeko todella ketään, edes itseämme?

Alla familjer har sin egen mytologi, men i den här stämmer inte berättelserna överens. Claudias mamma säger att hon och Claudias pappa träffades när hon räddade honom från att hoppa från en bro. Pappan menar att det var när han räddade mamman från att bli rånad. En sak har föräldrarna gemensamt, de är döva, men annars kunde de inte vara mer olika. Teckenspråk bryr de sig inte om att lära sig så kommunikationen bli minst sagt kaotisk. Splittrad mellan USA och Syditalien växer Claudia upp, kluven på alla sätt, och längtar efter en frihet hon inte vet om den existerar. Bara böckerna och en omtumlande kärlekshistoria kan hjälpa henne att skapa sin egen historia." Främlingar jag känner" är ett djärvt och rörande porträtt av en okonventionell familj som visar oss hur språket skapar vår förståelse av oss själva.

Every family has its own mythology, but in this family none of the myths match up. Claudia's mother says she met her husband when she stopped him from jumping off a bridge. Her father says it happened when he saved her from an attempted robbery. Both parents are deaf but couldn't be more different; they can't even agree on how they met, much less who needed saving. Into this unlikely yet somehow inevitable union, our narrator is born. She comes of age with her brother in this strange, and increasingly estranged, household split between a small village in southern Italy and New York City. Without even sign language in common – their parents have not bothered to teach them – family communications are chaotic and rife with misinterpretations. An outsider in every way, she longs for a freedom she's not even sure exists. Only books and punk rock – and a tumultuous relationship – begin to show her the way to create her own mythology, to construct her own version of the story of her life. Kinetic, formally daring, and strikingly original, Strangers I Know is a funny and profound portrait of an unconventional family that makes us look anew at how language shapes our understanding of ourselves.

Claudia og broren vokser opp med døve foreldre som bruker sitt eget turbulente forhold til å skjerme seg mot verden utenfor. De lærer ikke barna sine tegnspråk, så kommunikasjonen i familien er full av mangler og misforståelser. Da foreldrene skiller seg, vokser Claudia opp dels i en søritaliensk landsby, dels i Brooklyn. Som voksen fortsetter hun å flytte rundt, men overalt opplever hun den samme følelsen av fremmedgjøring og hjemløshet. Gjennom bøker, reising, punkmusikk, vennskap og kjærlighet søker Claudia å skape sin egen fortelling om hvor hun kommer fra og hvem hun er. Fremmede jeg kjenner er en bok i konstant bevegelse, et sårt og humoristisk portrett av en ukonvensjonell familie, og en utforskning av hvordan språket former vår identitet. Durastanti skriver selvbiografisk og essayistisk i tradisjonen etter forfattere som Joan Didion, Natalia Ginzburg og Annie Ernaux.