Claus Bryld

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv. Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum. Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes. Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret. Uddrag af bogen “Ofte tænkte jeg, når jeg var gået i seng om aftenen, på, hvordan jeg skulle nå ind til ham og forklare ham, hvad han gjorde forkert, når han ikke kunne vinde vores kærlighed … Der var så meget, jeg gerne ville spørge ham om: om hvorfor han var blevet nazist, om krigen og besættelsen, om hvordan det havde været at sidde i fængsel, om hvorfor han var rejst til Tanger, osv. Jeg ville gerne kunne sige ‘far’ til ham uden først at tage en bevidst beslutning om at gøre det. Men jeg gjorde det aldrig … Måske gemte han sig af bare skam over ikke at have slået til, mens min afstandtagen fra både nazismen og den autoritære manderolle blev stærkere og stærkere”. Om forfatteren Claus Bryld (f. 1940) er historiker og arbejdede 1969-73 ved Københavns Universitet og 1973-2007 ved Roskilde Universitet, hvor han var lektor, docent og senere professor i moderne historie. Han har skrevet disputats om Socialdemokratiets idéhistorie og udgivet en lang række bøger og artikler om emner inden for de sidste 250 års historie samt en bog om middelalderfilosoffen Marsilius af Padua. I dag er han emeritus, men stadig politisk og fagligt aktiv.

Marsilius af Padua (1275/80-1342) regnes for en af middelalderens største filosoffer. Han brød radikalt med læren om kirken som centrum for det kristne samfund og så staten som samfundets midtpunkt og politiske autoritet. Med sit store værk, Defensor Pacis (Fredens Forsvarer), skabte han sin tids måske mest markante intellektuelle vidnesbyrd om en ny måde at begribe stat og samfund på. Værket blev en inspirationskilde for eftertidens statsteoretikere og for reformationerne i det 15. og 16. århundrede. Samtidig foregreb det oplysningstidens tanker om republik og demokrati. Claus Bryld er dr.phil., professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet. Han har især forsket i arbejderbevægelsens historie, politisk idéhistorie og kollektiv erindring. Han har blandt andet skrevet Edmund Burke. Konservatismens profet (2018).

Edmund Burke räknas allmänt som konservatismens fader. Claus Brylds uppmärksammade biografi som kom ut i Danmark 2019 tecknar ett porträtt av en motsägelsefull person som kämpade för minoriteters rättigheter med samma passion som han kritiserade demokratin. Läsaren möter honom mitt i hans egen vibrerande samtid, då han i hetsiga debatter mejslade ut idéer som i dag är mer aktuella än någonsin. Om författarenCLAUS BRYLD är fil.dr och professor emeritus i historia vid Roskildes universitet.

Hysteriker med forfølgelsesvanvid, reaktionær parlamentariker eller profetisk intellektuel? Edmund Burke var en ledende politisk tænker i 1700-tallet og regnes for konservatismens fader. Men Burkes værk er modsætningsfyldt og svært at forstå - og han bruges og citeres ofte upræcist. I Edmund Burke. Konservatismens profet tager professor Claus Bryld livtag med Burkes komplekse forfatterskab for at forstå, hvordan Burke kunne tordne imod demokrati og rationalisme, men samtidig tale for religiøs tolerance og bekymre sig for minoriteter. Burke præsenteres i lyset af sin egen brydningsfulde samtid, og centralt i bogen står hans voldsomme opgør med den franske revolution og den efterfølgende epokegørende debat om menneskerettighederne, som han førte med Thomas Paine. Siden 1950'erne har Burke oplevet en renæssance, og analysen trækkes derfor op til i dag, hvor Burkes filosofi er blevet brugt til at legitimere vidt forskellige politiske holdninger, fra Margaret Thatcher til Tony Blair. Edmund Burke er den første biografi på dansk om konservatismens profet.

I 20 essays skildrer Claus Bryld sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer over de mange konflikter om, hvordan denne tid skal erindres og beskrives. Som søn af en 'landsforræder' har han siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden 1940-45 og dens udløber i retsopgør og udrensning. I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. Men besættelsen' af tiden mundede også ud i en kamp for at få åbnet arkiverne og skaffe sig oplysning om, hvad der faktisk skete - en kamp der fik et videre perspektiv og bidrog til at bane vejen for de senere års mere mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret. I bogens anden del reflekterer Claus Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. Skiftet i tidsånden fra en national til en universel betragtningsmåde har også ændret synet på mange fænomener i fortiden, herunder besættelsen og retsopgøret. Læren af begivenhederne er en anden i dag end i 1945. Bogens essays har tidligere været offentliggjort i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten, Information, Historisk Tidsskrift og tidsskriftet Kritik.