David Nicolas Hopmann

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn. Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder. Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighed Redigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Politik handler om at få magt og om at bruge den. Det er ikke altid let at se, hvem der har magten, og hvordan den udøves. Magten er åbenlys, når nogen træffer en beslutning, men den kan være sværere at få øje på, når den påvirker, hvilke emner der sættes på en dagsorden. Siden årtusindeskiftet har det danske samfund gennemgået store forandringer. Uligheden er vokset, og usikker heden i verden er øget. Befolkningen er blevet mere mangfoldig, digitale platforme har ændret vilkårene for kommunikation, og professionalisering og centralisering har samlet beslutningerne hos færre aktører. Magt i et forandret Danmark undersøger fire forskellige typer magt – beslutningsmagt, dagsordensættende magt, definitionsmagt og strukturel magt – der hjælper os til at forstå samfundet og politik i det 21. århundrede.

DET DEMOKRATISKE SYSTEM sætter fokus på det danske folkestyres centrale institutioner og funktioner: • Valgsystemet • Partierne • Folketinget • Regeringsarbejdet • Det administrative system • Interesseorganisationer • Medierne • Samspillet med EU 5. udgave bevarer bogens sigte med at give en grundig indføring i det danske folkestyre, men er gennemgående revideret, så den svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. I forhold til de tidligere udgaver er bogen udvidet med kapitel 8 om samspillet mellem danske politiske og administrative institutioner og EU’s institutioner. DET DEMOKRATISKE SYSTEM er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser. Bogen er redigeret af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og professor Peter Munk Christiansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Det demokratiske system sætter fokus på centrale områder og institutioner i det danske demokrati: valgsystemet partierne det parlamentariske system det administrative system interesseorganisationer medierne EU 4. udgave bevarer bogens sigte med at give en deskriptiv indføring i det danske folkestyre, men den overordnede opbygning er ændret, så bogen svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. I forhold til de tidligere udgaver er bogen udvidet med kapitlet om EU's opbygning og funktion. Det demokratiske system er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser.

En lærebog om samfundsvidenskabelige metoder i journalistik og politisk kommunikation Denne lærebog er skrevet til alle, der beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation, særligt politisk kommunikation. Den henvender sig især til studerende, men også alle andre, der ønsker at lave deres egne undersøgelser eller skærpe deres kritiske sans, når de bliver præsenteret for en undersøgelse eller en ny meningsmåling. Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation præsenterer forskningsprocessen fra planlægning til dataindsamling og -analyse og giver indblik i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Bogens forfattere præsenterer desuden en lang række eksempler på aktuelle forskningsresultater, der dækker alt fra praktikanters dagligdag på redaktioner over politikernes tone i valgkampe til effekterne af, hvordan kontanthjælpshjælpsmodtagere omtales i medierne. Bogen er redigeret af David Nicolas Hopmann og Morten Skovsgaard, begge fra Syddansk Universitet.

I mere end 50 år har den offentlige debat om balance i den politiske journalistik været mere baseret på antagelser, formodninger og fordomme end på systematiske studier, som kunne udgøre et videnskabeligt grundlag for at føre diskussionen. Nu har vi den første systematiske, videnskabelige undersøgelse over tid, der kaster lys over, om dansk journalistik er balanceret og upartisk eller ej.