Delphine De Vigan

Af forfatteren til Alt må vige for natten og Baseret på en sand historie. Da skolelæreren Hélène, som er vokset op i et voldeligt hjem, får mistanke om, at en af hendes elever, den 12-årige Theo, mistrives hjemme, går hun langt for at prøve at hjælpe ham. Måske også for langt. Theo, der er skilsmissebarn, er samtidig på vej ud i småkriminalitet, og han hiver vennen Mathis med sig. Mathis’ mor, Cécile, ser hjælpeløst til, men har også andre problemer, der gør det umuligt for hende at gribe ind. De loyale handler om de usynlige bånd, der forbinder de fire hovedpersoner og lænker dem til hinanden.” Delphine de Vigan beskriver med utrolig præcision de forbindelser, der væves og knyttes mellem mennesker.” – Le FigaroAnmelderne skrev bl.a. om Alt må vige for natten:”Fremragende” - ????? (5 hjerter) – Politiken”Imponerende intens” - ***** (5 stjerner) - Jyllands-Posten”Vigan skriver, så det kildrer ned ad ryggen” ????? (5 hjerter) – Femina ”Fantastisk” ***** (5 stjerner) – Alt for Damerne”Ryster, bevæger og engagerer sin læser fra start til slut” – Weekendavisen”Stor kunst” – Kristeligt Dagblad

'A wonderful literary trompe l’oeil: a book about friendship, writing and the boundary between reality and fantasy ... Dark, smart, strange, compelling' Harriet Lane, bestselling author of HerOverwhelmed by the huge success of her latest novel, exhausted and suffering from a crippling inability to write, Delphine meets L. L. embodies everything Delphine admires; sophisticated and unusually intuitive, she slowly but deliberately carves herself a niche in the writer’s life. However, as she makes herself indispensable to Delphine, the intensity of this unexpected friendship manifests itself in increasingly sinister ways. And as their lives become further entwined, L. begins to threaten Delphine’s identity and her safety.

Laure er 19 år og anorektiker. 175 centimeter. 36 kilo. Under et tremåneders hospitalsophold forsøger hun at forlige sig med de ekstra kilo, der er nødvendige for hendes overlevelse. Langsomt vænner Laure sig til trygheden på den lille hospitalsstue, der bliver rammen om hendes liv. Og efterhånden opstår en ny sult efter livet uden for murene. Dage uden sult er Delphine de Vigans debutroman, som med fordel kan læses som en forløber til den autofiktive, verdensomspændende succes Alt må vige for natten. Delphine de Vigan (f. 1966) fik sit litterære gennembrud med romanen Alt må vige for natten, der lå på bestsellerlisten i mere end et år og har solgt over 1 million eksemplarer. Efterfølgeren Baseret på en sand historie er solgt til udgivelse i 20 lande og har indbragt forfatteren den prestigefyldte franske Goncourt-pris. Dage uden sult, Delphine de Vigans debutroman, udkom oprindeligt under pseudonymet Lou Delvig.

" Encore aujourd'hui, il m'est difficile d'expliquer comment notre relation s'est developpee si rapidement, et de quelle maniere L. a pu, en l'espace de quelques mois, occuper une place dans ma vie. L. exercait sur moi une veritable fascination. L. m'etonnait, m'amusait, m'intriguait. M'intimidait. (...) L. exercait sur moi une douce emprise, intime et troublante, dont j'ignorais la cause et la portee.

Det här är en roman-memoar, en bekännelse-roman, en sök-roman. Dottern försöker utforska orsakerna till sin mammas självmord. Varför kände en mycket vacker flicka, den tredje i en sammanhållen familj vars foto fanns på många affischer, en obeskrivlig sorg? Varför kunde hon, senare i livet, efter att ha gift sig och blivit mor till två underbara döttrar, aldrig anpassa sig till samhället? Det här verket är fyllt av sorg, ömhet, smärta och, trots allt, en törst efter livet.

Den autobiografiske Alt må vige for natten er forfatterens portræt af sin mor og en kompromisløs søgen efter sandheden om sin familie. En søgen som generøst tager læseren med hele vejen. Derind hvor det gør mest ondt, men hvor man kommer styrket tilbage. Det er en modig og til tider brutal beretning om en kvinde, der, skadet af en på overfladen idyllisk barndom, bliver knust i mødet med voksenlivet. Samtidig er det historien om en kvinde, der alligevel formår at kæmpe sig tilbage til livet og være noget for andre. Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige skildring og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Alt må vige for natten blev tildelt Prix Roman Fnac 2011 og Prix Renaudot des Lycéens 2011 og var desuden nomineret til Prix Goncourt.

In this moving autobiographical novel, the narrator’s mother, Lucile, raises her two daughters largely alone. A former child model from a large Bohemian family, Lucile is younger and more glamorous than the other mothers: always in lipstick and stylishly dressed, wayward and wonderful. But as the years pass her occasional sadness gives way to overwhelming despair and delusion. This is a story of luminous beauty and rambunctious joy, of dark secrets and silences, revelations and, ultimately, the unknowability of even those closest to us. And in the face of the unknowable, personal history becomes fiction. Nothing Holds Back the Night is universally recognisable and singularly heartbreaking.

I denne gnistrende undersøkelsen i egen familiehistorie forsøker Delphine de Vigan å ”skrive sin mor”, og jakter på noe essensielt mens hun intervjuer aldrende slektninger, lytter til opptak og leser Luciles egne skriverier. Det er en fortelling preget av lysende skjønnhet og uregjerlig livsglede, mørke hemmeligheter og taushet. Den rommer altfor tidlige dødsfall, og hull i hukommelsen. Den rommer åpenbaringer, og ting som i siste instans er umulig å trenge inn i. Og det er i møtet med det ugjennomtrengelig at en personlig historie forvandles til fiksjon: De Vigan må velge mellom motstridende beretninger, fylle ut store hull, og bruke sin forfatterfantasi til å rekonstruere et liv. De Vigan har skrevet sin mest åpenhjertige roman så langt, med intens selvinnsikt og vidunderlig medfølelse. Alt må vike for natteten er et bemerkelsesverdig, universelt gjenkjennelig og unikt hjerteskjærende verk. Lucile var bare en tenåring da Delphine ble født, og oppdro to døtre langt på vei alene. Hun var en tidligere barnemodell som hadde vokst opp i en bohemfamilie: Alltid med leppestift på leppene, egensindig og vidunderlig. Men etter hvert som Delphine vokste opp, vek Luciles sporadiske vemod vei for en overveldende fortvilelse og skuffelse. Hun ble overbevist om at hun hadde telepatiske evner, og at hun kontrollerte det parisiske metrosystemet; hun ga bort alle pengene sine; hun ble innlagt på sykehus, medisinert, og utskrevet i en slags transe. Unge Delphine satt igjen med mange spørsmål: Hva var det som endret moren, eller hva var det som formet henne helt fra start?

_______________SHORTLISTED FOR THE GONCOURT PRIZETranslated from the French by George Miller _______________‘One of those books that grabs you and demands to be read' - Clare Morrall‘Delphine de Vigan is a sensation' - Observer‘Sympathetic, compelling, enjoyable' - Guardian_______________Every day Mathilde takes the Metro, then the commuter train to the office of a large multi-national where she works in the marketing department. Every day, the same routine, the same trains. But something happened a while ago - she dared to voice a different opinion from her moody boss, Jacques. Bit by bit she finds herself frozen out of everything, with no work to do. Thibault is a paramedic. Every day he drives to the addresses he receives from his controller. The city spares him no grief: traffic jams, elusive parking spaces, delivery trucks blocking his route. He is well aware that he may be the only human being many of the people he visits will see for the entire day and is well acquainted with the symptomatic illnesses, the major disasters, the hustle and bustle and, of course, the immense, pervading loneliness of the city. Before one day in May, Mathilde and Thibault had never met. They were just two anonymous figures in a crowd, pushed and shoved and pressured continuously by the loveless, urban world. Underground Time is a novel of quiet violence - the violence of office-bullying, the violence of the brutality of the city - in which our two characters move towards an inevitable meeting. _______________‘Two solitary existences cross paths in this poignant chronicle, a new testimony to de Vigan's superb eloquence' - Lire‘What's most startling about this novel is how de Vigan makes the mundane come alive. She's an expert in detail, charging even the most ordinary situation with emotion, which makes for a massively affecting read' - Psychologies Magazine

Lou on 13-vuotias, huippuälykäs ja opettajan mukaan huolestuttavan varhaiskypsä. Koulussa häntä vaivaa ulkopuolisuuden tunne. Kotona painaa sanaton suru. Äiti ei ole käynyt ulkona vuosiin, ja isä itkee salaa kylpyhuoneessa. Kun Lou tutustuu asunnottomaan No-tyttöön, hän törmää maailmaan, jota ei voi ymmärtää, vaikka ÄO olisikin 160. Me osaamme lähettää ohjuksia avaruuteen ja ladata pikkuriikkiseen siruun miljardeja tiedostoja, ja silti annamme ihmisten kuolla kadulla. Lou on tottunut mittaamaan, lajittelemaan, luokittelemaan ja tekemään kokeita. Nyt hän ryhtyy kokeeseen kohtaloa vastaan: voiko asioita muuttaa? No tulee Loun luokse asumaan, eikä mikään pysy ennallaan. Lou joutuu huomaamaan, että asiat ovat monimutkaisempia kuin uskoisi - ja että elämän sivuvaikutuksia ei voi ennustaa.

Denna bok är på franska och tyska.