Dennis Drejer

Du har et forhold til ham. Nok også en mening om ham. Han larmer, lugter, støver og holder i vejen i sit store skrummel af en lastbil. Men han er absolut uundværlig for driften af vores samfund, og selvom der – utroligt nok – er gået bureaukrati i hans job, frabeder han sig på det kraftigste at blive kaldt renovationsarbejder. HAN ER – SKRALDEMAND. DENNIS DREJER har skrevet en befriende og beskidt historie om renholdning. Den handler om hans egen dagligdag. Om fortidens puls og fagets pilsnere. Om strejker, integration, fagkamp, misbrugsbehandling, trusler, affaldsforbrænding,dyrestrøelse, juletræer, vinflasker, og hvad man ellers kan finde i enkildesorteret plastcontainer. DENNIS DREJER, født 1968, civiløkonom, journalist og forfatter, ændrede sit liv og genfandt arbejdsglæden, da han i 2009 skiftede karriere fra dagbladsjournalist til skraldemand. Vidste du at … Mange skraldemænd er faguddannede som ”vejgodstransportør med speciale i renovation”, og mange er i forvejen uddannede håndværkere eller fra fag som filosofi, gastronomi, billedkunst, salg, revision og herreekvipering. Da Folketinget vedtog klimaplanen for en grøn affaldssektor og kravet om 10affaldsfraktioner hos kommunerne, forventede Miljøministeriet, at ekstraudgiftenfor en husstand ville blive 55 kroner om året – den er endt på 18 gange så meget. Det er ikke gået, som politikerne havde håbet med vores vilje og evne til at sortere husholdningsaffald. Første delmål var, at maksimalt 42 procent af skraldet skulle være restaffald. Realiteten er 62 procent. Og i restaffaldet ser skraldemændene for eksempel tv-skærme, toiletter, bildæk og uafskudte patroner. Danmark importerer restaffald og biomasse til afbrænding på vores forbrændingsanlæg. Hos Amager Ressource Center er halvdelen af det afbrændte restaffald fra Tyskland, Storbritannien, Irland, Italien, Frankrig og Grønland samt træflis og træpiller fra nordiske og baltiske lande og fra Tyskland, USA og Canada.

No bullshit-generalen Normalt undgår kolonnen at køre samme rute tilbage, fordi det er for farligt. Men herude i Malis ørken er der kun én mulig vej. Michael Lollesgaard er chef for FN’s 11.000 styrker i det vestafrikanske land, og han har lige talt med store bogstaver over for en militsleder. Nu kommer modsvaret. ”Fra min plads i en pansret Toyota SUV midt i kolonnen hører jeg et kæmpe brag,” fortæller Michael Lollesgaard om vejsidebomben, der sårer tre i den forreste vogn. Som chef for fredsbevarende styrker manøvrerer Michael Lollesgaard i områder med krig, terror, undertrykkelse og utryghed. Men uanset om han taler i FN’s Sikkerhedsråd, med terrorister eller med en presset civilbefolkning, er han altid ærlig og går lige til sagen. Han er en af de danskere, der har været mest involveret i Vestens krige de seneste fire årtier. I Bosnien, Afghanistan, Mali, Yemen og senest i Irak, hvor han var chef for Nato’s mission. Nu fortæller Michael Lollesgaard om en dramatisk karriere med storpolitik, vejsidebomber og døde soldater. En status over indsatsen – og håbet – efter 43 år i forsvaret. Michael Lollesgaard bar tre stjerner, og titlen var generalløjtnant. Han var en af de højest dekorerede i det danske forsvar. Men han har altid sagt til sine soldater: BARE KALD MIG CHEF.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.