Kirjojen hintavertailu – 12 859 828 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Dennis van Liempd
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 2 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2021–2023, suosituimpiin kuuluu Valg der skaber viden. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Ifølge årsregnskabsloven har stort set alle erhvervsdrivende virksomheder pligt til at aflægge en årsrapport bestående af flere dele, hvoraf den vigtigste er selve regnskabet. Aflæggelsen af årsrapporten er reguleret af et omfattende sæt af love og standarder, der i udstrakt grad er indarbejdet i årsregnskabsloven. Loven omfatter stort set alle virksomheders regnskabsaflæggelse, og for at signalere at virksomhedens årlige rapportering omfatter andet end årsregnskabet, og at alle bestanddelene (årsregnskab, koncernregnskab, ledelsens beretning samt ledelsens påtegning) hænger sammen, kaldes rapporteringen virksomhedens årsrapport. Denne bog omhandler virksomhedens årsregnskab - den teoretisk mest interessante del af årsrapporten. Årsregnskabet er en informationskilde, som giver virksomhedens eksterne interessenter information om virksomhedens økonomiske stilling og om virksomhedens økonomiske resultater. Det er virksomheden, der aflægger regnskabet, mens andre anvender informationen. Dermed er regnskabet bindeled mellem virksomhed og omverden. Formålet med denne bog er at give en forståelse for sammenhængen mellem regnskabsaflæggeren og de incitamenter, der styrer regnskabsaflæggelsen, regnskabet og brugeren af regnskabet. I bogen behandles regnskabssystemet og lovgivningen. Dels beskrives det overordnede system, og dels beskrives og diskuteres centrale elementer i regnskabet og regnskabsaflæggelse. Blandt de konkrete emner, som behandles, kan nævnes den regnskabsmæssige opgørelse af resultatet, aktivernes værdimåling, lagerværdimålinger, skatter i årsregnskabet, koncernregnskaber, valutaomregning m.v. Hovedvægten er lagt på forståelse af de overordnede principper, der styrer regnskabsaflæggelsen og samspillet mellem regnskabsaflægger, regnskabsbruger og den uafhængige revisor, der attesterer regnskabet. Det pointeres, at det er nødvendigt at forstå virksomhedens økonomi for at kunne tegne et dækkende billede i regnskabet. Bogen indgår i lærebogsserien Virksomhedsøkonomi, der giver en samlende fremstilling af de virksomhedsøkonomiske fagområder. Serien bygger på et fundament, der teoretisk er så solidt, at det kan være udgangspunkt for videregående studier og specialisering i enkelte fagområder. Således vil seriens bøger kunne anvendes enkeltvis eller samlet til den indledende undervisning i virksomhedsøkonomi ved universiteter og handelshøjskoler. Fælles for seriens bøger er en læsevenlig og overskuelig opbygning med praktiske eksempler til illustration af anvendelsen af teoretiske modeller.
Søren Voxted; John Eli Andersson; Bodil Blichfeldt; Charlotte Andreas Baarts; Per Darmer; Eva Duedahl; Majbritt Evald; Per Vagn Freytag; Lise Lodsgaard; Anna Lund Jepsen; Klaus Svanholm Nielsen; Claus Nygaard; Eva Riis; Peter Rod; Katrine Schumann; Elin Sundgaard; Jeanette Thomsen; Dennis van Liempd
Hvilke måder bør - og kan - anvendes til at frembringe viden, der lever op til videnskabelige krav? Der findes et omfattende udvalg af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, men hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge de specifikke metoder? De svar, og mange andre svar på metodespørgsmål, giver 24 forskere og undervisere ved højere læreanstalter i denne bog. Forfatterne introducerer hvilke tilgange, hvornår og hvordan samfundsvidenskabelige metoder kan bruges, når studerende skal skrive projekt, eller når praktikere skal undersøge et konkret problem på arbejdspladsen. Valg der skaber viden er primært skrevet til studerende på mellemlange-, diplom- og bacheloruddannelser. Bogen indeholder 21 kapitler og er rig på eksempler. Der er præsentation af de dominerende videnskabsteoretiske skoler inden for samfundsvidenskaberne, og der introduceres til anvendelse af teori. Læseren guides igennem projektfaserne startende med problemformuleringen. Herefter gennemgås en lang række metoder til dataindsamling og analyse. Bogen afsluttes med et kapitel om etiske og praktiske problemstillinger, som studerende møder ved videnproduktion i en uddannelse.