Dorthe Bleses

Hvorfor invitere det lille barn til at udforske og kommunikere via skriftsproget? Hvordan kan skrivning indgå i børnehaven på en legende og støttende måde? Bogens forfattere, som er forskere og praktikere, argumenterer for, at skrivelyst, leg og læring er nært sammenknyttede begreber. Ligeledes giver de konkrete forslag til, hvordan skriftsprog naturligt kan indgå i børnehavens pædagogiske praksis. Denne tidlige indsats styrker alle børns (skrift)sproglige udvikling her og nu - og på længere sigt.

Elever i skriftsproglige vanskeligheder er sjældent vilde med at skrive – de kan måske snarere være verdensmestre i overspringshandlinger. Hvordan kan disse elever få skrivelysten tilbage? Hvordan kan skolen udfordre dem på en måde, så de oplever succes og får lyst til at kommunikere skriftligt? Elever i skriftsproglige vanskeligheder skal mødes, støttes og anerkendes i deres skriveprocesser og dermed deres læringsprocesser. Det argumenterer forskere og erfarne praktikere for i denne bog ud fra et inkluderende specialpædagogisk perspektiv. Bogen indeholder eksempler og giver bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan stimulere og fastholde skrivelysten for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Det er en pædagogisk opgave, der stiller nye krav til læreren og til et inkluderende perspektiv på skriveundervisningen. Bogen anlægger et kommunikativt deltagelsesperspektiv på skrivning. Et perspektiv, der lytter til eleven, søger kreative tilgange, anerkender elevernes mangfoldige behov og skrivningens mangfoldige genrer – og giver lystog energi til at lære at skrive, og til at skrive i utallige kontekster. Målgruppen er lærerstuderende, specialundervisningslærere, dansklærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med børn og skrivning/læsning professionelt. Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv er udgivet i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne. Bogen kan ses i forlængelse af bøgerne Skrivelyst og læring (2011) og Læselyst og læring (2010).

Håndbog for sprogvejledere belyser forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen i forhold til børns sprogtilegnelse og samarbejdet med barnet, forældre og netværkspersoner. Den består af tre dele og introducerer både forsknings- og praksisbaseret viden. Første del: Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprog omhandler emnerne sprogindsatser, didaktik og læring, kollegial vejledning, forældreinvolvering mv. Anden del: Børns sprogtilegnelse favner emner lige fra sprogteori gennem tiden, forudsætninger for sprog, til tilegnelse af det danske sprog og af dansk som andetsprog. Tredje del: Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis omfatter metoder til udvikling, vurdering og registrering af børns sprog. Forfatterne er udvalgte fagpersoner med solid teoretisk viden og/eller praksiserfaring inden for hvert deres område.

This Element has two main purposes. Firstly, it discusses purposes, advantages, and disadvantages as well as the challenges of different formats of language assessment, concluding with a focus on educator-administered language assessment in early childhood and education programs. It addresses the selection of assessment domains, the trade-off between brevity and precision, the challenge of assessing bilinguals, and accommodating the requirements of funders (e.g., government agencies) and users (e.g., educators and schools). It draws on lessons learned from developing two instruments for a national Danish-language and preliteracy assessment program. Secondly, it introduces those two educator-administered instruments-Language Assessment 3-6 (LA 3-6) and Language Assessment 2-year-olds (LA 2)-with respect to content, norming, gender and socioeconomic influences as well as psychometric qualities. The intention is that this experience can help enable the extension of the educator-based approach to other languages and contexts, while simultaneously acknowledging that linguistic and cultural adaptations are crucial.

Tidlig kommunikativ udvikling er en brugervejledning og manual til undersøgelse af normalthørende og hørehæmmede danske børn. Sammen med bogen har Mikro Værkstedet i Odense udgivet to forældrerapport-skemaer (CDI: Ord og gestikulation og CDI: Ord og sætninger), som bogens undersøgelser er baseret på. Skemaerne følger ikke med bogen. Tidlig kommunikativ udvikling indeholder resultaterne fra en omfattende normeringsundersøgelse af den tidligste sprogtilegnelse hos danske børn i alderen 8-36 måneder. Undersøgelsen er baseret på en internationalt anerkendt metode, hvor forældre har udfyldt detaljerede rapporter om deres barns sproglige udvikling. Den hører dermed til blandt verdens største datasamlinger om børns sprog baseret på denne metode og danner grundlag for den sprogvurdering, som nu tilbydes alle 3-årige børn i Danmark. Tidlig kommunikativ udvikling henvender sig til fagfolk (som fx sundhedsplejersker, pædagoger eller audiologopæder), der arbejder professionelt med børns sprog, og til forældre, der gerne vil følge tættere med i deres barns sprogtilegnelse. Bogen giver ­ sammen med skemaerne ­ et konkret værktøj til at beskrive det enkelte barns sproglige og kommunikative kompetencer. Tidlig kommunikativ udvikling er baseret på den danske adaptation af The MacArthur-Bates Communicative Development Inventories.