F. M. Dostojevskij

Pietarissa köyhä opiskelija Raskolnikov suunnittelee murhaavansa saidan koronkiskurin ja vievänsä tämän rahat. Eikö maailma olisi parempi paikka, jos se vapautuisi kiskurin läsnäolosta? Rahoilla Raskolnikov pääsisi irti köyhyydestä. Häntä odottaisi maailma, jossa voi tehdä jotakin hyvää ja hyödyllistä. Raskolnikov pohtii kiskurin murhaa monesta eri näkökulmasta. Voiko murhaa puolustella, mikäli sen teolla on korkeampi tarkoitus? Dostojevski kirjoitti jännityksentäyteisen Rikoksen ja rangaistuksen palattuaan viiden vuoden vastentahtoisesta maanpaosta Siperiasta. Romaani julkaistiin ensimmäisen kerran 12-osaisena jatkosarjana kirjallisuuslehdessä vuonna 1866. Rikos ja rangaistus on Dostojevskin tunnetuin romaani, ja se on maailmankuulu sukelluksestaan ihmismielen syvimpiin kolkkiin. Ajan tunnelmaa huokuva klassikkosuomennos on vuodelta 1907.-

Den sagtmodige (også kendt under titlen Krotkaja) er blevet kaldt en af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse som nogensinde er skrevet. Kritikerne i samtiden skrev at “en sådan fortælling ikke ville gå upåagtet hen i noget lands litteratur”. For Knut Hamsun var Dostojevskij “den vældigste af de russiske giganter” og Krotkaja beskrev han som “en ganske lille bog, men den er stor for os alle, uopnåeligt stor”.“… et litterært mesterstykke …”– Den smalle bog“Forlaget Batzer & Co. har gjort det nemt for dig ved at udgive en række nyoversatte smagsprøver – med omslag, der ligner gamle tapeter – der er en fin indføring i den Dostojevskijs unge forfatterskab og giver dig appetit på mere.” – Eurowoman

Den unge fyrst Mysjkin vender hjem til Rusland efter at have tilbragt det meste af sit liv i behandling for epilepsi på et sanatorium i Alperne. Den unge mand er ren godhed og tilgivelse, ja, alt hvad man kan ønske af et menneske. Men den slags værdier er ikke i højsæde i 1800-tallets Sankt Petersborg. Hans barnlige uskyld er lige så kompromisløs som den verden, der prøver at mane den i jorden, og hans godtroenhed bliver udnyttet af rig og fattig, ven og fjende, til det til sidst er svært at se forskel. Erna Juel-Hansen har oprindeligt oversat romanen i 1887. Denne udgave er nyrevideret og gennemredigeret til moderne retskrivning.

Kældermennesket er en bitter mand, der er fyldt af vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet. Fortællingen gjorde stort indtryk på bl.a. filosoffen Friedrich Nietzsche, og værket har siden placeret sig som et af de helt store i verdenslitteraturen. Fortælleren befinder sig i en dyb kælder, hvor man kun bevæger sig ned for at hente forsyninger til livets ophold. En 40-årig embedsmand kan takket være en lille arv leve i afsondrethed, hvorfra han udgyder sine betragtninger over sig selv og livet som menneske. Trangen til at være sig selv driver ham ud i overvejelser over de forhold, han har og har haft til andre mennesker, idet han både nyder og hader sin egen elendighed. Denne udgave er oversat at Ole Husted Jensen. * * * * * »»Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske«, indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog. »Og alt dét er han så sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også – og især – netop menneske. Det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter at de blev udgivet første gang.« Bognoter.dk

Da Natasja stikker af med sin kæreste, Alosja, forbander hendes far hende. Om det er denne forbandelse eller omverdenens uretfærdighed, der skaber alle ulykkerne for de to unge kærester, er ikke til at sige. Én ting er imidlertid sikkert; Verden er imod deres kærlighed.” De forurettede og undertrykte” er en rørende og spændende fortælling, der både skildrer kærligheden mellem to unge mennesker og det russiske klassesamfunds uretfærdighed. Bogen udkom første gang i 1861 og er blevet oversat til et væld af fremmedsprog. Den russiske forfatter Fjodor Mikhailovitj Dostojevskij (1821-1881) er bedst kendt for sine romaner ”Forbrydelse og Straf”, ”Idioten” og ”Brødrene Karamazov”, men i løbet af sit liv skrev han et utal af romaner og noveller, som var inspirationskilde for blandt andre filosofferne Friedrich Nietzsche og Jean Paul Sartre. Dostojevskij tilbragte fire år af sit liv i en sibirsk fangelejr for revolutionær aktivitet, hvilket også har præget hans forfatterskab.

Hovedpersonen, en intellektuel nihilist, beslutter at begå selvmord fordi han føler at alt er ligegyldigt. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til et himmerige hvor “solens børn” lever i universel og harmonisk forbrødring, i en uskyld og kærlighed som omfatter hele skaberværket. Indtil jordmennesket, ligesom en pestbacille, fordærver paradiset og indfører det onde, løgnen, skinsygen, magtbegæret, krigen. Fortællingen bliver således en parabel på menneskehedens historie og på syndefaldet.

Hovedpersonen Vasja er en beskeden og følsom kontorist der via hårdt arbejde og sin flotte håndskrift har arbejdet sig op fra en fattig baggrund til en position som betroet skriver i departementet. Han har ikke den store indtægt, så han deler lejlighed med sin bedste ven, Arkadij. Fortællingen starter en nytårsaften hvor Vasja kommer glædestrålende hjem til vennen og fortæller at han har forlovet sig med Liza. Han er dybt forelsket, kærligheden er gengældt, og han oplever på den måde en stor lykke og medgang i sit liv, men inderst inde føler han ikke at medgangen er fortjent. I glædesrusen over at skulle giftes med sin elskede kommer han voldsomt bagud med sine arbejdsopgaver. Det virker helt umuligt at overholde tidsfristen, men Vasja er så samvittighedsfuld og fast besluttet på at nå det alligevel, at arbejdspres og selvbebrejdelser truer med at knække hans følsomme sind. Arkadij mærker en katastrofe nærme sig og sætter alt ind på at hjælpe vennen helskindet ud af kniben. Noget af det helt særlige ved Et svagt hjerte er den kærlige og humoristiske beskrivelse af Vasja og Arkadijs nære venskab. Fortællingen fra 1848 er en af Dostojevskijs tidligste.“Hvide nætter og Et svagt hjerte giver et fint indblik i den unge Dostojevskijs forfatterskab.” – Kristeligt Dagblad“‘Hvide nætter’ og ‘Et svagt hjerte’ udtrykker tilsammen den unge Dostojevskijs store spænd fra storslået lyriker til indigneret socialrealist.” – Politiken“… et bemærkelsesværdigt fint, lækkert layout med en baggrund som gammelt tapet, der passer til det romantiske indhold. (–) Både Trine Søndergaard og Tine Roesens oversættelser er meget vellykkede, og de adskiller sig væsentligt fra Ejnar Thomassens.”– Bibliotekernes lektørudtalelseLÆSEPRØVE: https://issuu.com/batzerco/docs/et_svagt_hjerte_l_sepr_ve