Florian Illies

Med virtuos og let pen vækker Florian Illies 1930'erne til live. Et årti fuldt af politiske og kulturelle spændinger, som han belyser gennem de største digtere, tænkere og bohemers kærlighedsliv. Da Jean-Paul Sartre spiser Käsekuchen med Simone de Beauvoir i Berlin, oplever Henry Miller og Anaïs Nin vilde nætter i Paris og "Silent Days in Clichy". F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway kaster sig passioneret ud i affærer i New York, mens Bertolt Brecht og Helene Weigel flygter i eksil, ligesom Katia og Thomas Mann. I 1933 satte nationalsocialisternes magtovertagelse en brat stopper for de brølende 1920’ere: I Kærlighed i hadets tid tager Florian Illies os tilbage og fortæller historien om de største elskende i kulturhistorien, og hvordan de strittede imod den forestående undergang. En medrivende rejse tilbage i tiden, som lyder som en kommentar til vores usikre nutid: kærlighed i hadets tid. Florian Illies, født i 1971, studerede kunsthistorie og nyere historie i Bonn og Oxford. Han var leder af kultursektionen af "Frankfurter Allgemeine Zeitung" og "Die Zeit", forlægger på Rowohlt-forlag, leder af et auktionshus og medstifter af kunstmagasinet "Monopol". I dag er Florian Illies freelanceskribent. Han bor i Berlin. I 2012 udkom hans store, internationale succes’’1913. Århundredets sommer’’, som lod over 70 uger på Spiegels bestsellerlist og er udkommet på 28 sprog.

Florian Illies gir oss et spektakulært blikk på 30-tallet gjennom øynene til datidens mest berømte kjærlighetspar. Mens Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir spiser ostekake på Kranzler Eck kafé i Berlin, Henry Miller og Anaïs Nin befinner seg i Paris, F. Scott Fitzgerald og Frida Kahlo reisende i Europa, flykter Bertolt Brecht og Helene Weigel, og Thomas Mann og Katia Mann i eksil. Alt dette mens nazistene griper makten i Tyskland, brenner bøker og begynner forfølgelsen av jødene. I 1933 kommer de glade tyve-årene til en brå stopp. I dette panoramaet av en epoke tar Florian Illies oss på en briljant måte tilbake til et tiår som vaklet under trykket av politiske og kulturelle spenninger. Kjærlighet i hatets tid er en medrivende reise tilbake til fortiden, men som også kan leses som en kommentar til våre egne usikre tider. Florian Illies bringer fortiden til live med eleganse og nennsomhet, lager overraskende forbindelser mellom hovedpersonene, og smir scener og øyeblikk sammen til sveipende panoramaer. Hans bestselger 1913. Århundrets sommer etablerte en ny genre, og var også en suksess i Norge.

Kansainvälinen menestystietokirja punoo tunnetut rakkaustarinat natsipolitiikan käänteisiin. Kun Jean-Paul Sartre ja Simone de Beauvoir söivät juustokakkua Berliinissä, pakenivat Thomas ja Katia Mann sotaa. 1930-luvulla koettiin elämän ja kuoleman romansseja - sekä monisärmäisiä suhdekuvioita. Historioitsija Florien Illies liittää yhteen maailmansotien väliset tapahtumat ja eurooppalaisen älymystön, joka vastasi kansallissosialistien nostattamaan vihaan rakkaudella. Tunnepitoisen teoksen edetessä kasvaa levottomuus siitä, mitä kirjan rakastavaisilla on radikaalina aikana edessään. Yksilön vapautumisen ja suuren katastrofin kietoutuessa yhteen kirjan pariskunnat tekivät rohkeita valintoja.

"Florian Illies berättar sin historia på ett så beläst och samtidigt lättsamt sätt att läsningen blir en ren njutning"Svenska Dagbladet"Man har aldrig tråkigt i Florian Illies sällskap"Dagens NyheterEuropa, 1930-tal. Medan det glada tjugotalet går mot sitt slut och världen är på väg mot ett nytt krig har tidens stora kulturpersonligheter annat att tänka på. Jean-Paul Sartre sitter på ett café i Paris och väntar otåligt på sin dejt Simone de Beauvoir. Marlene Dietrich smiter från ett kärlekslöst äktenskap till Berlins barer. Far och son Thomas och Klaus Mann bråkar om den andres homosexualitet. Och Vladimir Nabokov placerar kärleksfullt en nyfångad fjäril vid fotändan av Veras säng. Föga anar de att bokbålen snart ska ta sin början. Kärlek i hatets tid väver skickligt samman några av 1930-talets största kärlekshistorier mot en allt mörkare bakgrund av den ökande fascismen i Europa. Det är en bred och medryckande kulturhistoria om ett mytomspunnet europeiskt decennium och en tid som har fler likheter med vår egen än vi kanske skulle önska.

Pered vami khronika poslednego mirnogo goda nakanune Pervoj mirovoj vojny, v kotoryj proizoshlo mnozhestvo sobytij, stavshikh znakovymi dlja kultury XX veka. V 1913-m vyshel roman Prusta "Po napravleniju k Svanu", Shpengler nachal rabotat nad "Zakatom Evropy", sostojalas skandalnaja parizhskaja premera baleta "Vesna svjaschennaja" Stravinskogo i kontsert dodekafonicheskoj muzyki Shjonberga, byla napisana pervaja versija "Chernogo kvadrata" Malevicha, otkrylsja pervyj butik "Prada", Lui Armstrong vzjal v ruki trubu, Stalin priekhal nelegalno v Venu, a Gitler ee, naoborot, pokinul. Avtor, nemetskij kritik i esseist, smenivshij vo vremja poslednego krizisa mesto raboty s gazety na auktsionnyj dom, a krug interesov - s ostroj zlobodnevnosti na staroe iskusstvo, sozdal uvlekatelnejshuju panoramu ozhivlennoj kulturnoj zhizni vremen rozhdenija modernizma. V presse knigu nazvali "gromadnym tizerom" XX veka i samym zhivym napominaniem o tom, kak to, chto predstavljalos dannostju, okazalos khrupkim, dazhe bezzaschitnym. Rekomenduem! Perevodchik: Tashkenov S.

Florian Illies gir oss et spektakulært blikk på 30-tallet gjennom øynene til datidens mest berømte kjærlighetspar. Mens Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir spiser ostekake på Kranzler Eck kafé i Berlin, Henry Miller og Anaïs Nin befinner seg i Paris, F. Scott Fitzgerald og Frida Kahlo reisende i Europa, flykter Bertolt Brecht og Helene Weigel, og Thomas Mann og Katia Mann i eksil. Alt dette mens nazistene griper makten i Tyskland, brenner bøker og begynner forfølgelsen av jødene. I 1933 kommer de glade tyve-årene til en brå stopp. I dette panoramaet av en epoke tar Florian Illies oss på en brilliant måte tilbake til et tiår som vaklet under trykket av politiske og kulturelle spenninger. Kjærlighet i hatets tidsalder er en medrivende reise tilbake til fortiden, men som også kan leses som en kommentar til våre egne usikre tider. Florian Illies bringer fortiden til live med eleganse og nennsomhet, lager overraskende forbindelser mellom hovedpersonene, og smir scener og øyeblikk sammen til sveipende panoramaer. Hans bestselger 1913. Århundrets sommer etablerte en ny genre, og var også en suksess i Norge.

Sbornik statej i vystuplenij nemetskogo iskusstvoveda Floriana Illiesa, rasskazyvajuschego ob iskusstve kak nikto drugoj uvlekatelno i vdokhnovljajusche. V knigu voshli ego glavnye teksty ob iskusstve i literature, napisannye za period s 1997 po 2017 god. V nikh Illies opisyvaet svoikh lichnykh geroev: ot Maksa Fridlendera do Gotfrida Benna, ot Grafa Garri Kesslera do Endi Uorkhola. On issleduet, pochemu luchshie khudozhniki XIX veka predpochitali smotret na nebo i risovat oblaka, i chto zastavljalo ikh ekhat v malenkuju italjanskuju derevushku Olevano; zadaetsja voprosom, izlechima li romantika, i adresuet pylkoe ljubovnoe pismo Kasparu Davidu Fridrikhu. Proshloe v etikh tekstakh oschuschaetsja kak nastojaschee, kartiny predstajut v dvizhenii i tsvete, a istoricheskie figury okazyvajutsja zhivymi i ljubjaschimi ljudmi. Perevodchik: Serov VitalijRedaktor: Bulatovskij Igor

Genudgivelse i hardback. 1913 er året, hvor Kafka skriver "Forvandlingen" og er ved at gå til af kærlighedskvaler i Prag. Hvor Hitler sidder på et usselt pensionat i Wien og maler kitchede billeder af domkirken, som hans sælger til turister. Stalin går dagligt tur i slotsparken i samme by. Mens Freud er ved at gå ud af sit gode skind af nerver før opgøret med ærkerivalen Jung. Og i Amerika spiller en ung uvorn knægt ved navn Louis Armstrong de første vilde og hæse toner på en lånt trompet... "1913" er historien om et utroligt år. Et år, hvor alt inden for moderne kunst, videnskab, politik og teknik synes at spire og springe ud på én gang. Og samtidig - set i bakspejlet - et år, der blev de sidste lyse timer, før menneskeheden for alvor mistede sin uskyld, og verden gik af lave i verdenskrigens gru. Man lever, lider, elsker, hader - og skaber i en lysende, indimellem overophedet 'boble' - som var der ikke noget, der hed i morgen. Florian Illies udfolder historien om 1913 måned for måned som et virtuost panorama og et medrivende drama. Florian Illies, født 1971, har læst kunsthistorie i Bonn og Oxford og været kulturredaktør på FAZ og siden 2008 på Die Zeit. Illies er i dag partner i Berliner Auktionsfirmaet "Villa Griesbach" med ansvar for kunst fra det 19. århundrede. Hans hidtil fire bøger er solgt i over 1 mio ex. i Tyskland, og "1913" er blevet et internationalt gennembrud.

1913 var året da alt syntes mulig, det var århundrets sommer. Proust er på sporet av den tapte tid, Rilke skåler med Freud, Kafka forelsker seg, Louis Armstrong lærer seg å spille trompet, en ung syerske ved navn Coco Chanel åpner sin første butikk, og i München selger maleren Adolf Hitler sine bybilder. Men verden var på randen av krig, og for kunstnerne var uskylden allerede tapt. Les mer om boken her. "Dette er et nyskapende verk fra en av «pop»-litteratene i tysk litteratur. I løpet av et kalenderår følger vi Freud, Kafka, Stalin, Hitler og en mengde andre av skikkelsene som kom til å skape og definere det tjuende århundret." Knut Hoem, NRK "... også året før verdenskrigen er verdt en markering.(...)Det tar ikke så mange sider før man blir dratt inn i Illies' lek, som etter hvert viser seg å være både innsiktsfull, alvorstung og underfundig." Simen Ekern, Morgenbladet

A witty yet moving narrative worked up from sketched biographical fragments, 1913 is an intimate vision of a world that is about to change forever. The stuffy conventions of the nineteenth century are receding into the past, and 1913 heralds a new age of unlimited possibility. Kafka falls in love; Louis Armstrong learns to play the trumpet; a young seamstress called Coco Chanel opens her first boutique; Charlie Chaplin signs his first movie contract; and new drugs like cocaine usher in an age of decadence. Yet everywhere there is the premonition of ruin - the number 13 is omnipresent, and in London, Paris and Vienna, artists take the omen and act as if there were no tomorrow. In a Munich hotel lobby, Rilke and Freud discuss beauty and transience; Proust sets out in search of lost time; and while Stravinsky celebrates the Rite of Spring with industrial cacophony, an Austrian postcard painter by the name of Adolf Hitler sells his conventional cityscapes.