Gitte Broeng

Hvad sker der, når idéen er afgørende for værket – når regler, systemer og greb overtager forfatterens plads som motor? Dansk konceptlitteratur efter årtusindskiftet er en antologi, der for første gang giver et samlet overblik over mere end to årtiers dansk konceptuel litteratur. Antologien viser bredden i feltet gennem knap 100 værker af både skønlitterære forfattere og billedkunstnere og dokumenterer, hvordan konceptuelle strategier har sat afgørende spor i dansk litteratur siden år 2000. Et markant træk ved konceptlitteraturen er dens udviskning af grænsen mellem litteratur og billedkunst. Det ses for eksempel i Martin Larsens Parasitsonetterne, hvor Inger Christensens Sommerfugledalen omformes til ordløse billeddigte, eller i Mette Moestrups fællesdigt M. M., hvor tekstens materialitet og indhold gensidigt komplementerer hinanden. Det visuelle, materielle og processuelle spiller ofte en hovedrolle, og værkerne trækker tydelige linjer tilbage til avantgardepoesi, dada, Oulipo, konkretpoesi samt modernismens systemdigtning – samtidig med at de peger frem mod nutidige diskussioner om forfatterskab, originalitet og AI-genereret litteratur.

BAGSIDER er en billedbog uden billeder! Forfatteren Gitte Broeng har skrevet 30 tekster, der poetisk og med stor humor fremmaner de hverdagsscener, der – måske – udspiller sig på forsiden af de 30 anonyme fotos, hvis bagsider gengives i bogen. Billederne stammer fra Samlingen af Anonymt Fotografisk Materiale (SAFOM), som i over tyve år har indsamlet tusindvis af fotos, som er blevet tabt, smidt ud, glemt eller ved en fejl endt i en kuvert, som sidenhen er endt i en kasse med papirer, der skal kasseres. Før folk gik rundt med et kamera i telefonen, og fotografier svævede oppe i skyen, blev billeder fremkaldt på papir. Dengang var fotografier ting, som man kunne rive i stykker, klistre i læderindbundne fotoalbum, skrive på bagsiden af … BAGSIDER fortæller om en praksis fra den nære fortid, der i dag nærmest er forsvundet. Dermed taler bogen samtidig om vores egen tids omgang med billeder. De store mængder fotografier, som fx fremvises på Instagram eller facebook, har ingen bagsider og er vel egentlig ikke ting, men data, som kun lever, så længe de fodres med strøm. Den smukke og eksklusivt udførte bog er designet af Iben West og redigeret af Lars Kiel Bertelsen.

Frøken Klokken Roman af Gitte Broeng ? ? ? ? ? ? (Seks stjerner)"mesterligt (...) så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere."- Merete Reinholdt, Berlingske f f f f f (fem f'er)“Denne bog er den fineste perle”- Julia Lahme, Femina “Urkomisk (...) en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen “Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske ’Frøken Klokken’, der bør blive forfatterens gennembrud”- Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad “formfuldendt og morsom”- Lise Garsdal, Politiken ”Det er en på alle måder skøn roman (…) Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng."- Marianne Träff, LitteratursidenStockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede “talende ure”. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar. En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere.

I efteråret 2014 udførte billedkunster Lasse Krog Møller en omfattende intervention og kortlægning af noget så dunkelt som en bibliotekskælder. Nærmere bestemt kælderen (labyrinten) under Aaby Bibliotek, der udover store ophobninger af dateret biblioteksinventar, danner rammen om Dansk Plakatmuseums kontor og arkiv, en bordtennisklub og en skydebane. I disse omgivelser og ud fra det forhåndenværende søms princip etablerede Lasse Krog Møller udstillingen Laminat – en bibliotekshistorie, der havde karakter af en totalinstallation og bibliotek for det ikke-funktionelle og det unyttige. Her kunne man bevæge sig gennem en labyrintisk struktur, ad små gange, langs opstablede møbler og ting og sager i skulpturelle konstruktioner. Alt var inventariseret og præsenteret omhyggeligt – som var der tale om genstande i et museum. Udstillingen arbejdede på grænsen mellem arkiv og affaldsophobning, grænsen mellem hukommelse og glemsel, en grænse der naturligt flytter sig, som tiden går. En grænse som er det primære grundlag for undersøgelser i Lasse Krog Møllers praksis iøvrigt. Hensigten er ikke at minde os om noget specifikt, men snarere at undersøge, hvordan arkivet (museet eller biblioteket) kan eller skal tjene som erindring og opbevaringssted. I forlængelse af udstillingen udkommer nu bogen Laminat med nyskrevne tekster af forfatterne Gitte Broeng, Rasmus Graff, Christian Yde Frostholm, Morten Søndergaard, redaktør Mathias Kokholm og bibliotekar Dorthe Larsen. De skøn- og faglitterære tekster er skrevet som bidrag til udstillingen. Bogen dokumenterer endvidere udstillingen med en mængde fotografier (konceptuelle og dokumenterende) fra udstillingen, samt tegninger og lister over inventar og genstande.

Indbyggerne i Planetbyen er på en måde helt almindelige. De gør ting og sager, der giver mening for dem selv, men ikke nødvendigvis for andre. Gitte Broengs prosastykker handler om de mærkelige logikker, der styrer mennesker – så det ind i mellem kan føles som om, vi alle lever på hver vores planet. Planetbyen fortæller om Gudrun Rask, familien Jensen, Helle Enochsen m.fl. Teksterne skaber et kort, koncentreret møde med dem i deres miljø. Planetbyen kredser om kommunikation mellem mennesker eller manglen på samme. Meget bliver holdt tilbage: bag hækken, i mellem linjerne, men af og til tages saks og haglgevær i brug. Hos Broeng er alt beskrevet i en lavmælt, sorthumoristisk tone, der favner alvoren og det banale ved planetbyboernes på én gang almindelige og ualmindelige liv i nærheden af hinanden og noget større. Den Store Danske Encyklopædi definerer i øvrigt en planetby som “en selvstændig forstad med eget erhvervsliv, der ligger frit i en kreds omkring moderbyen uden at være vokset sammen med den.” Bogens lommeformat er bl.a. inspireret af de små, gule klassiker-billigbøger fra det tyske forlag Reclam. Forfatteren har selv illustreret og tilrettelagt bogen. Hver tekst i samlingen har sin egen titelside, der samtidig fungerer som en dør ind til personerne, der bor bagved. Planetbyen udgør på den måde en formmæssig helhed, hvor den enkelte tekst får sit eget rum i universet.

Digtsamlingen Interiør er Gitte Broengs debut. Interiør handler om rum og huse. Indeni. Den bevæger sig i feltet mellem litteratur og billedkunst. Bogen er i sig selv et ´hus´. Omslaget ligner en arkitektonisk plantegning eller et Mondrian maleri, man kan gå ind i. Indenfor er digtene opdelt i fem rum ved hjælp af ´vægge´ - eller rettere fem monokrome sider i henholdsvis: blå, gul, rød samt sort og hvid. De forskellige rum og huse i digtsamlingen afspejler mentale tilstande i en frit flydende bevægelse mellem indre og ydre rum. Mellem konkrete forlæg og fantasiens huse. Der er således tale om en udgivelse, som på flere forskellige niveauer forsøger at forene det visuelle og det poetiske. Ord og billeder. Rum. Med oplevelsen af at være til i verden.