Gro Emmertsen Lund

Aktionsforskning handler om at forske gennem handlinger. Vel at mærke handlinger, man foretager på det sted, man undersøger, og sammen med dem, man undersøger. Typisk er det handlinger, der skal skabe udvikling og forandringer for dem, man undersøger sammen med. Det er der mange traditioner for og metoder til, som denne bog belyser gennem ti kapitler. At mennesket kan lære, er grundlaget for, at mennesket kan forske, udvikle og forandre. Derfor har bogen undertitlen i et læringsperspektiv. Bogens fokus er at udfolde netop læringsperspektivet i aktionsforskning, herunder hvordan forandring, læring og produktion af ny viden kan forstås som to sider af samme sag. Bogen falder i tre dele: Del 1: Teoretiske perspektiver på læring og deres betydning for forskning i organisationer. Del 2: Organisatorisk læring og ledelse i konkrete projekter. Del 3: Aktionsforskningens mange ansigter: fra private virksomheder til udvikling i lokalsamfund. Aktionsforskning – I et læringsperspektiv er skrevet af erfarne aktionsforskere og henvender sig til studerende, undervisere og forskere ved universiteter og professionshøjskoler.

Selv om ”pissedårlig trivsel” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå trivsel i landets grundskoler. Det har velmenende idealer og trivsel ikke kunnet gøre. Pissedårlig trivsel er således en kommentar til den aktuelle debat om trivsel og mistrivsel. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser. Læs Pissedårlig trivsel og bliv motiveret til at mobilisere bedre trivsel.

Fra fravær til fellesskap viser hvor sentral skolen er for å hindre langvarig fravær. Gjennom tre elevfortellinger får vi vite mer om hva elever ønsker av livet på skolen og hvordan skoler og fagfolk kan få barn tilbake til fellesskapet. For at barn skal oppleve glede ved å gå på skolen, trenger de venner, gode relasjoner til lærerne og ikke minst motiverende undervisning. Boka inneholder en rekke praktiske forslag til hvordan lærerne kan styrke elevenes tilknytning til skolen og øke fremmøtet deres. Forfatteren presenterer en teoretisk ramme for å forstå hva begrepet skolefravær innebærer. Hun viser også hvordan skolens personale kan forebygge fravær, samarbeide med foreldre og hjelpe elevene tilbake til skolen. Fra fravær til fellesskap er aktuell for lærere, veiledere og ledere i skolen, og for studenter i grunnskolelærerutdanningene og i skolelederutdanninger. Boka er oversatt fra dansk og tilpasset norske forhold.

Tomme stole i klasseværelser og færre legekammerater i skolegården afslører, at et stigende antal børn udebliver fra de danske skoler. Bag de synlige tegn på børnenes manglende fremmøde gemmer sig ofte mere alvorlige konsekvenser for deres skolegang og fremtid. Derfor er det vigtigt, at skolerne ved, hvad de kan gøre for at nedbringe fraværet. Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn kommer i skolen. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab. Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne. Desuden indeholder bogen en række forslag til, hvordan skolens fagprofessionelle kan styrke elevers tilknytning til skolen og øge deres fremmøde.

Socialkonstruktionisme i organisationer – kort fortalt er en letlæst grundbog i socialkonstruktionistisk teori og praksis med særlig fokus på livet i organisationer. Bogen er en fortælling om fremkomsten og udviklingen af de fire socialkonstruktionistiske grundpiller – systemisk teori, anerkendende udforskning, narrativ teori og CMM – med et specifikt blik på, hvad disse har betydet for den måde, vi forstår organisationer og arbejdsliv. Der gives undervejs i bogen eksempler på socialkonstruktionistisk praksis fra arbejdshverdagen i en række danske organisationer. Bogen henvender sig til studerende, ledere og medarbejdere samt deltagere og undervisere på leder- og konsulentuddannelserne. Den er det oplagte valg, når man i lettilgængelig form vil forklare eller forstå, hvad socialkonstruktionistisk organisationstænkning og -praksis handler om.

Hvordan kan skolens professionelle håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: Ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og kritiske forældre samt besværlige forandringer? Bogen viser ud fra letgenkendelige praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred vifte af redskabertil at skabe inkluderende læringsfælleskaber. I bogen udforskes og udfordres mange af de individfokuserede antagelser, der tages for givet i mange skolers kultur og ofte fører til uønskede begivenheder. I stedet præsenteres en række relationsfokuserede antagelser, som i langt højere grad vil kunne hjælpe skolens professionelle til at finde frem til handlinger, der virker efter hensigten. Til hvert kapitel er der forslag til dialog og øvelser, der er målrettet enten studerende, kolleger, skolens ledelsesteam eller skolebestyrelsen. Bogen er derfor meget velegnet til fx at blive brugt i teamdrøftelser og udviklingsprojekter på den enkelte skole, i skolens ledelsesteam, i skolebestyrelsen, i tværgående ledernetværk i kommunen, i forvaltningen, i PPR, på lærer- og pædagoguddannelsen, på diplomuddannelser samt kommunaleog tværkommunale efteruddannelsesaktiviteter. Relationsudvikling i skolen er den første forskningsbaserede håndbog,hvor systemiske, anerkendende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.