Gustav Wied

En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og s rstatus. Som adelig arver man v rdifulde privilegier, men i "Sl gten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. P satirisk vis latterligg res samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke form r leve op til det ansvar, der f lger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars d d overtaget en st rkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketr f skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at f re sl gten videre p ansvarlig, adelig m de. I stedet eskalerer den famili re deroute og bliver til en regul r tragedie skildret p underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil. OM FORFATTEREN Gustav Wied (1858-1914) var en n desl s revser af det bedre borgerskab og af dets, if lge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandal se udfoldede han sp ndingen mellem borgerskabets k nsforskr kkede harme og samtidige betagelse af den mere vulg re livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: p et tidspunkt r g han nogle uger i f ngsel, d mt for litter r us delighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists fors g p at h ndtere livets meningsl shed med humor.

Humoristisk og grotesk skildring af en dansk herreg rdssl gts opl sning og forfald i 1800-tallet. Den viser arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" r drift og selvisk udfoldelse. Den kan l ses som en selvst ndig forts ttelse af Gustav Wieds roman fra 1898, Sl gten, og har da ogs undertitlen Sl gten, Opus 2. "Godset Egeborg smuldrer under sl gten Uldahl-Eges erotiske udfoldelser. Etatsr dens u gte imbecile afkom fylder godsets asyl. G rden flyder af uappetitlighed. S nnen Nils har erobret en yndig krokone, Line; men efter at han har bedraget hende med deres b rns l rerinde, vil hun ikke l ngere give sig "hans syge Sanser i Vold." F lgen er, at Nils drikker med g rdens tjenende kvinder. D trene farer vild. Nils g r fallit og godset splittes ad. Etatsr dens bror, Joachim p Ravnsholt, gifter sig in extremis med sin husbestyrerinde, madam Henriksen, og det er hendes granvoksne s nner af et tidligere gteskab, som bliver arvinger til godsets g rde. Nils synker i Wieds jne s dybt, at han bliver en ydmyg kristen bekender og kirkeg nger." - F. J. Billeskov Jansen Titlen "F drene de Druer" er et citat fra Det gamle Testamente efter Jeremias' Bog (31,29), hvor forts ttelsen lyder: "Og B rnenes T nder bliver sure."

Hovedpersonen i "Sl gten" er den kvabsede baron, Helmuth, som efter sin fars d d har overtaget en st rkt amputeret ejendom. Fremprovokeret af hasardspil og dumhed har familien gradvist form blet deres formue. Ja, man har ligefrem rykket bygninger ned og solgt rub og stub (t mmer og sten) for at klare terminen. Fort llingen tager fart, da Helmuth ved et lykketr f skal giftes med Alvilda Raskowitz, et vaske gte overklassel g fra K benhavn. Med hendes entr eskalerer den famili re ... De dekadente anl g findes ikke kun i familien Hieronimus v. Leunbach. En anden markant personlighed er den dameglade pr st, Adolf Mascani, som stort set er far til alle b rn i sognet. N r de unge piger snupper en sv mmetur, lurer pr sten fra klitterne. I en central scene afsv rger Mascani ligefrem selve Herren, mens den m bende menighed desperat fors ger at bremse den gale pr dikant. (Martin Toft, Litteratursiden)

"Pastor S rensen & Co." er tredje og sidste bind i Livsens Ondskab-trilogien - Gustav Wieds ud delige beretning om toldkontroll r Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil forts tter han her sm borgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelk bing. Denne gang st r is r missionske pr ster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette f r et s st rkt pr g af livslede og meningsl shed, at det n sten kammer over i pr stehad. ret efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.

Emanuel Thomsen er besat af nsket om at k be sin f drene M lleg rd tilbage, efter at han og mor Karen har v ret n dt til at fraflytte den. Han spinker og sparer, spiller p lotterisedler og tager ekstraarbejde for at samle midler til at f opfyldt sin dr m. Han vinder i lotteriet, men trods den store gevinst bliver intet, som han nsker det. Han serverer for dedolkenes klub, byens honoratiores, der m des fire gange om ret p byens hotel (Prindsen) for at indtage et overd digt m ltid. Toldkontroll r Knagsted er den kyniske satiriker, mens hans modstykke og ven overl rer Clausen er lalleglad idealist. "Livsens Ondskab" kan l ses som f rste bind i en trilogi, der best r af "Livsens Ondskab" (1899), "Knagsted" (1902) og "Pastor S rensen og Co." (1913). Bogen foreg r i den fiktive sj llandske k bstad Gammelk bing, og dens hovedpersoner er blevet klassikere i dansk kultur.

"Knagsted" f lger op p persongalleriet fra "Livsens ondskab" og har som hovedpersoner vennerne nihilisten Knagsted og den godhjertede, naive Clausen. De to tager sammen p en l ngere udenlandsrejse, der blandt andet f rer dem til Berlin, Dresden og kurbadene i Karlsbad og til m det med en r kke komiske personligheder. Makkerparret er, trods uadskilleligheden, uenige om alt og diskuterer rejsen igennem sm og store h ndelser. Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds b ger om Knagsted s popul re. "Knagsted" kan l ses som andet bind i Gammelk bing-trilogien, der ogs t ller "Livsens ondskab" og "Pastor S rensen & co.". OM FORFATTEREN Gustav Wied (1858-1914) var en n desl s revser af det bedre borgerskab og af dets, if lge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandal se udfoldede han sp ndingen mellem borgerskabets k nsforskr kkede harme og samtidige betagelse af den mere vulg re livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: p et tidspunkt r g han nogle uger i f ngsel, d mt for litter r us delighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists fors g p at h ndtere livets meningsl shed med humor. V rkernes s rlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Pastor Sørensen & co." er tredje og sidste bind i Gammelkøbing-trilogien – Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil fortsætter han her småborgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelkøbing. Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.

"Livsens ondskab" hører til blandt Gustav Wieds allermest populære romaner – en satirisk skildring af en dansk provinsby, Gammelkøbing, anno 1900 med bidende, morsomme portrætter af borgerskabets selvhøjtidelige latterlighed. Persongalleriet tæller blandt andet den lille vanskabte "Thummelumsen", der ønsker at købe familiegården tilbage, realisten og toldkontrolløren Knagsted og vennen, den idealistiske overlærer Clausen. Småborgersatiren strømmer gennem værket, der på nuanceret og psykologisk vis afslører borgerskabets dobbeltmoral og den syndige menneskesjæl. En tragikomisk og giftig skildring af livets meningsløshed. "Livsens ondskab" kan læses som første roman i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Knagsted" og "Pastor Sørensen & co.". OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.