Gustave Flaubert

A selection of extracts documenting the friendship between Louis Bouilhet and Gustave Flaubert.

For this novel of French bourgeois life in all its inglorious banality, Flaubert invented a paradoxically original and wholly modern style. His heroine, Emma Bovary, a bored provincial housewife, abandons her husband to pursue the libertine Rodolphe in a desperate love affair. A succ s de scandale in its day, Madame Bovary remains a powerful and arousing novel.

Flaubert tegner et skarpt tidsbillede af Frankrigs turbulente revolutionsår 1848-51, og romanen er på en gang en kærlighedshistorie og en bittersød sædeskildring. I Flauberts klassiske udviklingsroman fra 1869 følger vi den unge Frédéric Moreaus vej fra provinsen til Paris. Med sig har han begæret efter rigdom og kærlighed, men mødes af en politisk og social virkelighed under voldsom forandring. Monarkiet trues af folkemængder, der kræver ligeret, og som trænges på pladser og boulevarder. Imens driver Fréderic hvileløst rundt. Efterhånden lykkes det ham at indtage de eftertragtede saloner, der giver adgang til et mondænt liv i samfundets højborgerlige og kunstneriske kredse. Selskaber og elskerinder bliver hverdag. Følelserne har fået deres opdragelse. Hvad mere er der at drømme om? Pressen skriver: »Ingen af de parisereksistenser anno 1850, som skildres i Følelsernes opdragelse(1869), finder nåde for hans spiddende kommentarer og karakteristikker - en samling tøjter, koketter, døgenigte og opkomlinge, som ikke drives af andet end forfængelighed, hvad enten det er kærlighed, forretninger eller politik, de kaster sig ud i.« - Lilian Munk Rösing, Information »Gustave Flauberts mesterværk Følelsernes opdragelse er en pragtfuld blanding af sarkasme og realisme […] himmelråbende morsom og sarkastisk genistreg […] Hans sprog – også i Erik Bartholdys fornemme oversættelse – er en fryd, og hans delikate humor og sarkastiske brod gennemsyrer samtlige 445 sider.« – Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten

Three Tales offers an excellent introduction to the work of one of the world's greatest novelists. A Simple Heart is set in the Normandy of Flaubert's childhood, while Saint Julian and Herodias draw on medieval myth and the biblical story of John the Baptist for their inspiration. Each of the tales invites comparison with one or other of Flaubert's novels, but they also reveal a fresh and distinctive side to the writers's genius. ABOUT THE SERIES: For over 100 years Oxford World's Classics has made available the widest range of literature from around the globe. Each affordable volume reflects Oxford's commitment to scholarship, providing the most accurate text plus a wealth of other valuable features, including expert introductions by leading authorities, helpful notes to clarify the text, up-to-date bibliographies for further study, and much more.

Kann man alles wissen? Bouvard und P?cuchet haben es sich vorgenommen, mit Eifer stürzen sie sich in die Wissensgebiete von A bis Z - denn: Für die Archäologie muss man etwas von Geschichte verstehen ... und so nimmt der Teufelskreis seinen Lauf. In seiner Parodie auf den Wissensoptimismus des 19. Jahrhunderts räumt Flaubert gleichermaßen mit romantischen wie mit bürgerlichen Lebensträumen auf und demonstriert eindrücklich: Unser ausdifferenziertes Wissen zwingt uns in den Dilettantismus.

Memorie di un pazzo l'unico romanzo apertamente autobiografico di Flaubert. Scritto nel 1838, all'et di soli diciassette anni, il libro permeato di quel romanticismo che tanto caratterizza la prima parte della produzione letteraria di questo scrittore. Nel racconto, emerge come tematica principale il primo contatto con l'universo femminile. Vi ritroviamo il giovane Gustave alle prese con la vita del collegio, tra le difficolt e l'orgoglio di sentirsi diverso perch idealista. Scritto nella forma di un diario intimo, vi si possono rintracciare i nuclei anticipatori dei suoi grandi romanzi, quali Madame Bovary e L'educazione sentimentale.

En underfundig liten bok av den store Flaubert, spefull, frän, fräck, ironisk. Med illa dold skadeglädje häcklar Flaubert den borgarklass han själv tillhör och vars samtalsämnen gör honom så förbålt irriterad. Samtidigt som boken är ett indirekt självporträtt och en text av sin tid är den också en förmodligen alltjämt ganska giltig analys av borgarbrackans innersta: den till intet förpliktande konversationen med de förnumstiga visdomarna. Boken är kort sagt en handbok i konsten att konversera på salongsfähigt vis, dvs med ryggen fri, en behändig förteckning över allmänt vedertagna åsikter att använda sig av i det snirkliga umgängeslivet. En guide för minglande, en manual för lättviktigt umgänge, en mångbottnat bakvänd liten bok som nu fått nya poänger av att hela eoner av dumt prat passerats sen den skrevs – och trots detta är det mycket i den som är sig förvånansvärt likt än idag.