Hanne Dam

Alt for mange indgreb. Alt for meget kunstigt hormon og bedøvelse. Alt for mange sugekopper. Alt for få jordemødre. Alt for mange nybagte mødre uden lykkerus. Alt for mange pressede og skæve nyfødte efter forcerede fødselsforløb. Jordemødre kræver tid og tillid til, at den fødende kan føde naturligt, og de fødende længes efter omsorg. Lægerne vil redde alle børn for nærmest enhver pris. Og politikerne? De vil bare spare – spare på livets begyndelse. Giv kvinderne fødslen tilbage viser, hvad de årelange besparelser på fødselsområdet og lægernes ”Sikkerhed for enhver pris” koster i kvalitet for kvinde og barn – diskuterer magtstrukturerne i fødselsverdenen. ”Vi kan ikke spare en fødsel 2 procent kortere”, som Rigshospitalets tidligere klinikchef, Morten Hedegaard, siger i bogen. Efter i fjorten år at have beskåret fødegangens budget med 2 procent årligt har den populære fødselslæge givet op. Foruden fødende, jordemødre og andre fødselslæger, bl.a. dr. med. Jacob A. Lykke og den prisvindende klinikchef i Horsens, Ole Kierkegaard, lægger også jordemødrenes formand, Lillian Bondo, filosoffen Jacob Birkler og jordemoderaktivisten Anne Ruby m.fl. argumenter ind i en ny debat om landets fødselspolitik.

Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik. I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads? Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori. Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens ([email protected]), Tommy J. Johnsen ([email protected]) eller Peter Thybo ([email protected] ).

De ville ikke leve som deres mødre – de ville være frigjorte. Deres liv skulle ikke tilbringes i den emotionelle trykkoger af et fængsel som de betragtede det traditionelle ægteskab som. Så de tog flugten – med udsigt til frihed. Og selvrealisering. Der er blevet talt og skrevet meget om det kvantespring fremad kvindeoprøret medførte for kvinderne. De der var omkring 20 år i 1968 fik uddannelse som en selvfølge og blev den første generation af økonomisk uafhængige kvinder. Tilmed fik de den fri abort som en gave midt i ungdomslivet. Så vejen mod en fri seksualitet lå åben. De gled med på en bølge af eksperimenter med samlivsformer kønsroller og uddannelsesformer. Nu handlede det om at slå håret ud følge sin lyst og give sig hen. Men hvordan oplevede og forvaltede ´almindelige´ kvinder så den ny frihed? Det fortæller otte kvinder om i denne bog. Forfatteren – journalisten Hanne Dam – er selv en af dem. Hun har skrevet kønspolitisk reportage gennem en snes år i Information og har bl.a. modtaget Cavlingprisen for sin indsats. I dag er hun lektor på Journalistik RUC. De otte kvinder i bogen har siden 1982 hvor de mødtes i Kvindehuset i Gothersgade i København udgjort en kvindegruppe. I 28 år har gruppen set hinanden så godt som hver måned og gennemført møderne efter kvindebevægelsens principper. Forfatterens ide med denne bog er gennem de otte kvinders historie at kvinder at sætte kød og blod på den store overordnede samfundsmæssige historie om kvindeoprøret. Hvordan har kvindeoprøret påvirket kvindernes ambitioner prioriteringer og følelser? Hvordan har frigørelsestankerne præget de otte kvinders samfundsmæssige rolle moderrolle og opfattelse af sig selv som del af et parforhold? Hvad kom oprørets ideologi til at betyde for otte konkrete kvinders seksualitet? Deres selvværd? Hvordan har de levet deres liv – på godt og ondt? Hidtil har vi ikke hørt om prisen for frigørelsen. Det har ikke været kvindepolitisk ´comme il faut´. Denne bog fortæller om festen men også om omkostningerne ved friheden. Om skilsmisser og ansvaret som enlige mødre om børn som blev delt og savnet til det uudholdelige. Om misbrug om arbejdsnarkomani og prisen for fri seksualitet i parforholdet.