Hanne Marie Motzfeldt

I 2025 blev NIS2-direktivet implementeret i dansk ret med NIS2-loven. Det er velkendt, at regler er blevet til på baggrund af den ustabile geopolitiske situation, som kombineret med brugen af kunstig intelligens har øget trusselsniveauet voldsomt over de seneste år. EU-cybersikkerhedsretten er af førende eksperter blevet karakteriseret som et kompliceret retsområde, der er præget af en meget høj lovgivningskompleksitet. Det er samtidig et område, hvor lovgivningsteksternes sprogbrug skaber usikkerhed for dem, der har arbejdet med cybersikkerhed i årevis. Velkendte ord og begreber er blevet, hvad man kan kalde falske venner, idet betydningen er en anden end den gængse sprogbrug. NIS2-reguleringen i dansk og europæisk perspektiv klarlægger denne sprogforvirring, mens bogen placerer NIS2-reguleringen i EU-cybersikkerhedsretten og gennemgår de væsentligste dele af reguleringen. Gennemgangen er struktureret efter en række temaer: – EU-cybersikkerhedsretten som disciplin – De centrale retsakter inden for EU-cybersikkerhedsretten – NIS2-direktivet og -lovens anvendelsesområder – Den organisatoriske ramme – Samspillet med internationale, europæiske og nationale standarder – Kravene til foranstaltninger og ledelsesinvolvering – Regenererings-, indberetnings- og rapporteringsforpligtelser – Tilsyn og håndhævelse. Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om et grundlæggende lærebogsmateriale til en nyoprettet uddannelse på Københavns Universitet, som blev godkendt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2024 (Master i NIS2). Uddannelsen er på 10 ECTS og giver deltagerne kompetencer inden for cybersikkerhedsret med fokus på NIS2-reguleringen.

I 2018 fik databeskyttelsesforordningen virkning i dansk ret, og den har nu i en årrække reguleret store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven. I de senere år er forordningens vagt og upræcist formulerede regler blevet præciseret i efterhånden ganske mange præjudicielle udtalelser fra EU-Domstolen. Hertil kommer stadig flere retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet. Almindelig databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af databeskyttelsesretten under inddragelse af dette nyere materiale. Gennemgangen er struktureret efter en række temaer – Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte – Databeskyttelsesrettens retskilder – Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder – Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører – De grundlæggende behandlingsprincipper – Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel – De registreredes rettigheder – De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler – Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer – Tilsyn, håndhævelse og sanktioner. Bogen er skrevet med henblik på lærebogsmateriale på bl.a. Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Den er skrevet af professor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019 ved Københavns Universitet, og adjunkt, ph.d. Johan Næser, der er fagansvarlig og underviser i faget ved Aarhus Universitet.

Forvaltningsret – sagsbehandling er skrevet først og fremmest med henblik på undervisningen af jurastuderende. Bogen beskriver de centrale retsregler og principper vedrørende forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling. Bogen kan derfor også være til nytte for praktikere i forvaltningen og de instanser, der fører kontrol med forvaltningen, og for andre med interesse for de krav, der gælder for forvaltningens sagsbehandling. Bogen udkom første gang i 1972 og foreligger hermed i en 9. udgave, der er ajourført med nyt lovstof og nye domme og ombudsmandsudtalelser. Forfatterne har alle beskæftiget sig indgående med forvaltningsret gennem mange år.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen. De nye EU-reglerMed den teknologiske udvikling er der også kommet et øget fokus på de retlige rammer fra EU's side. De relevante regler fra EU i form af forordningsforslaget om AI og reglerne om sikkerhed i NIS2 er indarbejdet i den nye udgave af bogen. Dataetikken har fået en pladsI anden udgave af bogen er de dataetiske aspekter af et digitaliseringsprojekt beskrevet relevante steder med det formål at gøre udviklings- og driftsjurister opmærksom på de dataetiske vinkler, sådan at også dataetikken kan blive indtænkt i udvikling og anvendelse af digitale løsninger i det offentlige. Beskrivelse af nye teknologierBogen har uddybet og opdateret beskrivelserne af de teknologier og digitale infrastrukturer, som det må forventes at en udviklingsjurist møder i sit arbejde. Det drejer sig bl.a. om en opdateret beskrivelse af AI, MitID, PETs, herunder syntetiske data, etc. Den nyeste praksis fra bl.a. Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet Folketingets Ombudsmand har de seneste år kommet med en række udtalelser, der får væsentlig betydning for den digitale forvaltning, navnlig for samspillet med it-systemer i den offentlige forvaltning og brug af Machine Learning ved værdiskøn. Datatilsynets praksis og vejledning om AI, som får væsentlig betydning for implementering af den fremtidige brug af AI i det offentlige, er også indarbejdet. Ny struktur, nyt kapitel, ændret fokus Bogen har en ændret struktur, sådan at strukturen nok stadig følger it-projektets faser, men samtidig er tilpasset erfaringerne med at undervise efter bogen. Der er samtidig sat et nyt kapitel ind med introduktion til det retlige landskab. Der er desuden fokuseret mere på den til stadighed mere forbundne, digitale forvaltning, bl.a. ved at uddybe beskrivelserne af de retlige rammer for samarbejder.

Begrebet compliance er for alvor kommet på dagsorden. Compliance anvendes i mange forskellige sammenhænge og dækker bl.a. over, at det skal sikres, at love og regler overholdes. Termen har længe været brugt i udlandet, og i Danmark kender vi særligt begrebet fra den finansielle sektor, ligesom compliance ofte er knyttet til de juridiske afdelinger i virksomheder. COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmest en lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelse på Københavns Universitet. Ønsket med faget er at forberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mange kandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommende virke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgår reguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsviden for arbejdet med compliance i det offentlige. Bogen kan derfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesserede i compliance. Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliance i den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Public Law – Insights into Danish Constitutional and Administrative Law is a textbook presenting a selection of insights into Danish public law solutions. The book will appeal to students who want to learn more about how legal frameworks, citizen-oriented rights and solutions, and judicial review measures are designed in Denmark, and how they function there against the backdrop of international law. The intention of the book is not to put forward a “master narrative” for readers to follow. Instead, it offers “shareable narratives” that the reader can relate to and that will help them develop their own ability to conduct a comparative analysis of the configuration of similar issues in other countries. Although the perspective is international, the book is relevant for both Danish students and international students with an interest in the subject. The textbook is edited by Peter Aagaard Nielsen and Jesper Olsen.

I 2016 blev EU's efterhånden så berømte databeskyttelsesforordning vedtaget. I 2018 fik forordningen virkning i dansk ret, og den regulerer i dag store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven. Forordningens vagt og upræcist formulerede regler er i dag præciseret i en række retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet, ligesom en række domme er afsagt siden 2018. Grundlæggende databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af den almindelige databeskyttelsesret under inddragelse af dette, nyere materiale. Gennemgangen er struktureret efter en række temaer: · Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte · Databeskyttelsesrettens retskilder · Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder · Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører · De grundlæggende behandlingsprincipper · Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel · De registreredes rettigheder · De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler · Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer · Tilsyn, håndhævelse og sanktioner Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om en opdatering af lærebogsmaterialet i databeskyttelsesret på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Den er skrevet af lektor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de samlede retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt første instansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen. Hanne Marie Motzfeldt har en ph.d.-grad i databeskyttelsesret, har undervist i og arbejdet med almindelige forvaltningsretlige problemstillinger det meste af hendes arbejdsliv, f.eks. for Folketingets Ombudsmand. Hanne Marie har skrevet mere end 80 artikler, bøger og formidlingsindlæg om den digitale forvaltning og er bl.a. forfatter til Digital forvaltning udgivet på Djøf Forlag i 2019. Jøren Ullits har en ph.d.-grad i databeskyttelsesret og medieret. Han er bl.a. ansvarlig for at videreudvikle forvaltningsret på jurauddannelsen på Syddansk Universitet og for at sikre at de studerendes kompetencer afspejler aftagerne på kandidaternes efterspørgsel. Jøren har tidligere udgivet artikler og bøger om blockchain, forskeres brug af personoplysninger og databeskyttelsesretlige spørgsmål. Jens Kjellerup har med en baggrund som cand. scient. comm. og programmør været en kendt skikkelse i digitaliseringskredse i mange år og modtog Digitaliseringsprisen på vegne af foreningen OS2 i 2019. Jens leder et kommunalt digitaliseringssekretariat og har der inden for de senere år ansat egne, specialiserede juridiske kompetencer frem for udelukkende at trække på kommunens forvaltningsjurister.