Hanne Pallesen

Sociologi og rehabilitering ønsker at bidrage med viden, som kan give studerende, undervisere og praktikere inden for sundheds- og socialfaglige professioner forståelse for, hvordan sociale og samfundsmæssige faktorer har indvirkning på menneskers hverdagsliv og funktionsevne - og dermed på rehabiliteringsprocessen. Bogen er inspireret af ICF og af dansk rehabiliteringstankegang. Denne anden udgave af bogen er inddelt i 13 kapitler. Nogle kapitler har karakter af oversigtsartikler, som præsenterer konkret viden, og andre kapitler er mere diskuterende og har fokus på, hvordan sociologiske perspektiver kan bidrage til at kvalificere den faglige forståelse af rehabilitering, dilemmaer og udfordringer i rehabiliteringspraksis. Koblingen mellem sociologi og rehabilitering er stadig det centrale omdrejningspunkt, og baggrunden for bogens indhold og de temaer, der belyses i de enkelte kapitler.

Pga. den hurtige udvikling på området foreligger der nu en ny 2. udgave af bogen Neurologi og neurorehabilitering. Denne udgave adskiller sig på flere måder fra 1. udgaven. Kapitlerne er reviderede, så de præsenterer nyeste viden og udviklingstendenser på området. Nye kapitler er føjet til, og det tværfaglige element er styrket ved inddragelse af sygeplejefaglige aspekter i flere kapitler. Bogens primære målgruppe er dog stadig ergo- og fysioterapeutstuderende på bachelorniveau, samt ergo- og fysioterapeuter som arbejder med neurorehabilitering i hverdagen. Bogens opbygning er som i 1. udgave delt op i en generel og en speciel del. Den generelle del (Del I) indeholder kapitler om neuroanatomi, neurofysiologi og neuropsykologi. I Del II gennemgås en række neurologiske sygdomme som fx cerebrovaskulære sygdomme, Parkinsons sygdom, Multipel sklerose og muskelsygdomme. Bogens Del III omhandler dels en overordnet beskrivelse af neurorehabilitering, hvor neurorehabiliteringens kerne, udvikling og anvendelse fremlægges på forskellig måde og diskuteres. Dels en mere specifik gennemgang af den tværfaglige neurorehabilitering indenfor de sygdomme, som er beskrevet i Del II. I Del IV findes særlige kapitler vedrørende fysio- og ergoterapeutisk teori og metode. Der er både tale om gennemgang af bevægevidenskaber, aktivitetsvidenskab samt fysio- og ergoterapeutiske undersøgelser, interventioner og redskaber til evaluering.

„Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.“ Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence – hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen – afhængig af den undervisningsform, hun vælger. Mennesket i bevægelse beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende og underviseren en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. I bogens nu 4. udgave er der foretaget en omfattende omskrivning af alle bogens kapitler og tilføjet ny forskning i forhold til handicap, rehabilitering og bevægelse. De sidste tre kapitler i bogen belyser udvalgte aspekter, som kan være nyttige for alle de professioner, der møder mennesker med handicap i det daglige arbejde. Kapitlerne er på et højere niveau end de første otte, da tanken er, at også mere erfarne studerende fx på kandidat- og masterniveau kan gøre brug af disse. Bogen henvender sig til faggrupper, der beskæftiger sig med bevægelse, udvikling og rehabilitering, fx terapeuter, pædagoger, idræts- og speciallærere.