Hans-Christian Christiansen

Kunstig intelligens bliver i stigende grad en integreret del af mange arbejdsrutiner. Det rejser et presserende spørgsmål om, hvordan AI kan anvendes strategisk i kommunikations- og vidensarbejde, så værdifulde menneskelige kompetencer som kreativitet, empati og kritisk tænkning ikke kompromitteres. Denne bog udforsker, hvordan AI kan styrke både intern og ekstern kommunikation, optimere vidensarbejde samt understøtte samarbejde og beslutningsprocesser. Med et strategisk og etisk perspektiv demonstrerer teksterne, hvordan AI kan fungere som en værdifuld sparringspartner i tekstproduktion, analyse og formidling. På baggrund af praktiske cases og interviews med virksomheder og eksperter præsenteres konkrete metoder til at integrere AI i kommunikationsfaglige og vidensintensive arbejdsgange. Bogen henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der søger en både dybere og bredere forståelse af, hvordan AI kan anvendes på en meningsfuld og ansvarlig måde i arbejdsprocesser.

Udviklingen af digitale og netbaserede medier udfordrer måden, vi kommunikerer på inden for markedsføring, reklame, læring og i privat sammenhæng. Denne bog introducerer temaer og nøglebegreber, der bredt belyser kommunikationen på forskellige onlineplatforme, og som samtidig giver kendskab til de særlige problemstillinger og overvejelser, der knytter sig til kommunikation på nettet. Bogen fremhæver vigtigheden af et kritisk perspektiv på onlinekommunikation, hvor etisk bevidsthed og analytisk forståelse indgår som uomgængelige elementer. Den argumenterer således for, at inddragelsen af onlinekommunikation i virksomheder kræver, at man er opmærksom på ikke blot hvordan teknologien implementeres, men også hvilken effekt dette har for såvel arbejdsgangen inden for den enkelte virksomhed som for kvaliteten og effekten af kommunikationen udadtil. Denne 3. udgave af Onlinekommunikation er stærkt revideret. Flere af de oprindelige kapitler er blevet skrevet helt om, og der er desuden tilføjet nyt indhold om digital etik, digital billedkommunikation, brugervenlighed/UX, AI og sociale intranets. Bogen tager afsæt i de fagelementer, som vægtes på erhvervsuddannelserne og på videreuddannelserne inden for emnefelterne onlinekommunikation og digital formidling. Den introducerer til bl.a. analyse af webkommunikation, usability, markedsføring på nettet, multimodal kommunikation, sprog på nettet, digital storytelling, digital etik og interkulturel kommunikation.

Sociale medier er en praksisnær introduktion til kommunikation og markedsføring på sociale medier. Læseren introduceres til centrale kommunikationsteorier og metoder, der er anvendelige til såvel analysen som udarbejdelsen af sociale medie-strategier. Bogens forfattere, der henter deres erfaring fra praksis, undervisning og forskning, illustrerer forklaringsmodellerne med eksempler og cases. Sociale medier henvender sig til to overordnede målgrupper: dem, der har brug for at danne sig det store overblik over mediernes baggrund og forskelligartede styrker og svagheder (som for eksempel undervisere og instruktører), og dem, der overvejer at anvende en eller flere sociale medieplatforme i praksis. I otte kapitler gennemgår lærebogen: • Sociale medier – en introduktion • Analyse af sociale medier • Social media-strategi • Ledelse i en 2 .0-verden • Brand communities • Møder mellem mennesker – offline og online • Markedsføring på sociale medier • Nyhedsformidling på sociale medier Bogen er rettet mod erhvervsuddannelse og videreuddannelse og passer bl.a. til Akademiuddannelsen i Sociale medier. Den passer desuden til læreruddannelsen samt tilvalgsfag i Medier ved universitetet.

Bogen introducerer til digital videnomsætning og til strategier for, hvordan man som videnarbejder og virksomhed kan udnytte de digitale teknologier på en måde, der gør en reel forskel. Bogen er den første på dansk, der giver medarbejdere og virksomheder redskaberne til at videndele med succes, og som forklarer teorierne bag. Bogen viser, hvordan man som videnarbejder kan skabe værdi for sit eget eller virksomhedens brand gennem kuratering, hvordan man kan etablere et professionelt brand gennem en content strategi, samt hvordan man kan forholde sig kritisk bevidst til de problemstillinger, der omgærder aktiviteterne på de sociale medier: Det drejer sig dels om juridiske og praktiske spørgsmål, som hvordan man forholder sig til ophavsret og negativ brugerrespons, dels om de negative effekter, som medieinddragelsen kan have for videnarbejderens koncentration og evne til at tænke kreativt og innovativt. De enkelte kapitler bringer konkrete eksempler, der illustrerer videnformidling og Thought Leadership i praksis. Information omsættes i dag langt hurtigere end for 20 år siden, og digitaliseringen har resulteret i et overflødighedshorn af muligheder for at indhente information og formidle viden. Omvendt har udviklingen også medført et såkaldt information overload – en oplevelse hos den enkelte bruger af, at hans eller hendes kognitive kapacitet drænes af at skulle forholde sig til store mængder af information. Der er derfor i nyere tid opstået en voksende interesse for den værdi og brandingeffekt, som bearbejdning af information, udvikling og deling af viden kan være forbundet med. Dette kommer bl.a. til udtryk inden for teoridannelser om videnledelse og i nyere marketingtænkning, fx med Thought Leadership. Bogen er opdelt i to dele. Del 1 gennemgår i to kapitler videnledelse og Personal Knowledge Management, mens del 2 er praktisk orienteret og giver en introduktion til, hvordan strategisk arbejde med Thought Leadership og faglig videndeling kan give værdi for videnarbejdere.

Børn og unge møder digital teknologi, før de kan kravle. De vokser op med iPads og mobiltelefoner og bliver hurtigt intuitive mediebrugere. Deres naturlige omgang med medierne er imidlertid ikke ensbetydende med, at de udvikler sig til bevidste mediebrugere, for dette kræver i tillæg til digitale kompetencer også en mere overordnet dannelse som menneske og borger i en digital tid. Denne bog fokuserer på forholdet mellem mediekompetencer og digital dannelse, uddannelse og generel dannelse i forbindelse med inddragelsen af levende billeder. For en ting er at give børn it-værktøjsmæssige kompetencer, såkaldt ”digital literacy”. Noget andet er at lære dem, hvordan de forholder sig følelsesmæssigt modent til medierne, altså ”emotional digital literacy”. Billedmedierne tilbyder langt mere end variation og underholdning i undervisningen. De rummer en unik mulighed for at forbedre elevernes videnstilegnelse, øge deres faglige engagement og udvikle deres mediekritiske bevidsthed. Medier udgør imidlertid ikke neutrale pædagogiske redskaber; de transformerer undervisningsrummet og ændrer læringsprocesserne fundamentalt. Læring med levende billeder. Det digitale perspektiv præsenterer en række forskellige tilgange og teorier til arbejdet med levende billeder i undervisningen: medieteori og analyse, æstetik og kognitiv læringsteori, kommunikationsteori og didaktik. Bogen integrerer teorier om medier, pædagogik og didaktik med et bredt spektrum af metoder udviklet i det praktiske arbejde med medier. Bogen er skrevet til brug i undervisning inden for mediepædagogik og medieanalyse samt beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser. Den er en stærkt revideret og opdateret udgave af udgivelsen fra 2010.