Heine Hansen

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv. Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum. Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Aristotle's many philosophical andscientific works have been studied and commented on for over 2,000 years, but never as intensively as in the years between 1100 and 1600. At this time, they were the backbone of the scholastic culture that created the European university system. This book describes and compares the interpretive methods and publication strategies of the scholastics and contemporary Aristotelians. It argues that parts of the old methodology could be resumed, and it shows how valuable interpretative suggestions can be found that are not seen in newer literature. The book's title contains a program. When researchers today deal with the scholastics' interpretation of Aristotle, they typically start from their own opinion of what Aristotle actually meant. They then use that to illuminate the scholastics' understanding. Instead of this movement from Aristotle forward in chronology, the book argues for a reverse: start by understanding the scholastic interpreters, then go back to Aristotle and try to read him through their lenses.