Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Henriette Duch
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2015–2023, suosituimpiin kuuluu Nye vinkler på erhvervspædagogik. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Bogen er skrevet til dig, der underviser og har interesse i de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsdidaktisk opslagsbog handler om, hvordan didaktisk teori og begreber kan forstås og anvendes i praksis på de uddannelser, der retter sig specifikt mod at uddanne til forskellige erhverv og brancher. I bogen finder du opslag om klassiske og moderne erhvervsdidaktiske begreber såsom instruktion, multimodalitet, stilladsering og refleksion. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Gennem et casebaseret format viser 58 opslag didaktiske begreber, som de kan “se ud” i praksis: Vi er med faglæreren i værkstedet, når hun giver feedback, med i dialogen, når lærerteams udvikler praksis, med, når undervisningen differentieres, og med, når lærere overvejer, hvordan undervisningen kan invitere til deltagelse og motivere elever og kursister. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag.
En studiebog til erhvervsskolelærere, som skal til at tage eller er i gang med en pædagogisk diplomuddannelse, fx Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. Denne antologi er en studiebog, som har til formål at gøre det lettere og mere spændende at være studerende som voksen. Bogen kan gøre studiet lettere ved at give nogle helt håndgribelige værktøjer til, hvordan man fx tager noter og går til eksamen. Antologien tematiserer også, hvad det kan tilføre et uddannelsesforløb, at man som voksen har erfaringer og er ansat på en arbejdsplads. Desuden præsenterer antologien flere vinkler på, hvordan man fagligt og personligt kan udvikle sig gennem en uddannelse og anvende uddannelsen på en arbejdsplads, fx en erhvervsskole. Antologien er for studerende og ledere, som gerne vil vide mere om, hvordan man kan kvalificere sit eget eller ansattes studieforløb, så en diplomuddannelse bidrager til udvikling af professionalisme både for den studerende og for arbejdspladsen.
Nye vinkler på erhvervspædagogik giver basis for bredere diskussioner af erhvervspædagogik og udvikling af denne. Udgivelsen kobler teoretiske tilgange med konkrete elementer fra udviklingsprojekter. Tre artikler omhandler betydningen af læringsmiljø og relationer, både i overgangen til og på selve erhvervsuddannelsen og giver eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at forbedre det. Under temaet 'Fornyelse af erhvervspædagogikken' diskuteres forskellige pædagogikdidaktiske udviklingstiltag, der har været med til at ændre de involverede skolers praksis, og som peger frem mod bredere ændringer i pædagogikken. Bogens sidste artikler sætter direkte spot på erhvervsskolelæreren og det felt, han eller hun skal navigere i. Formålet er at bidrage til og kvalificere diskussionerne om, hvad det kræver at blive og være en professionel erhvervsskolelærer. Nye vinkler på erhvervspædagogik forsøger at give fremstillinger, der kan bruges i Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik fx som introduktion til et emne eller som oplæg til diskussion om deltagernes egen praksis.