Kirjojen hintavertailu – 12 859 828 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Herdis Toft

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2015–2021, suosituimpiin kuuluu Leg & Litteratur. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2015–2021.

Leg & Litteratur

Leg & Litteratur

Herdis Toft; Karin Esmann Knudsen (red.)

-
2021
nidottu
Hvad sker der, når vi anskuer litterære processer i et legeperspektiv? Og hvad sker der, når vi anskuer legeprocesser i et litterært perspektiv? Hvad er forholdet mellem på den ene side dynamikken og friheden i disse processer og på den anden side forskellige former for konceptuel og/eller institutionel rammesætning? Det overordnede spørgsmål, der hele tiden vendes tilbage til, er forholdet mellem orden og kaos, mellem det styrede og ustyrede, mellem rammer og frihed. Det er dette forhold, Leg & Litteratur undersøger. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende inden for kultur- og uddannelsesforskning på universiteter og professionsuddannelser med interesse for æstetiske processer. Den behandler problemstillinger inden for (lege-)kultur og medier, kreativ og faglig skrivning, didaktik og pædagogik, litteratur og andre kunstneriske udtryk. Den bevæger sig i et interdisciplinært felt og griber fat i den aktuelle interesse for at se kulturelle fænomener som integreret i hinanden, som kontekstuelle, dynamiske og flydende med opblødning af tidligere skarpe grænsesætninger. "Leg & Litteratur er den første antologi af sin art på dansk, der undersøger et nybrydende forskningsfelt inden for æstetisk virksomhed i leg, litteratur, skrivning, musik, teater, billedkunst og beslægtede kunstneriske udtryksformer. Den griber fat i en aktuel interesse for forbindelser mellem udtryksformer og kreativitet som en særlig adgang til virkeligheden."- Anne-Marie Mai, professor, Syddansk Universitet. "Der findes kun meget lidt faglitteratur om legs betydning for hele det kunstneriske, det kulturformidlende og det fritidskulturelle felt, leg og legens betydning på tværs. Det råder bogen Leg & Litteratur bod på. Den afsøger hele feltet. Den gør det i en teoretisk og analytisk underbygget form, hvor viden og indsigter formidles engageret. Den placerer sig dermed som det centrale værk, som både professions- og universitetsuddannelser mangler."- Beth Juncker, professor emerita, Københavns Universitet.
Ustyrlighedens paradoks

Ustyrlighedens paradoks

Herdis Toft; Dion Rüsselbæk Hansen

Forlaget Klim
2017
nidottu
I Danmark har uddannelsesfeltet som opdrag at (ud)danne til og gennem demokrati. Vi ønsker individer, der ikke kun har egne særinteresser, men også fælles anliggender for øje. Individer, som er i stand til at overskride sig selv i ‘højere’ og ‘større’ fællesskaber, hvor mødet med andetheden og de andre bidrager til at udvide den enkeltes sanselige, emotionelle og intellektuelle erfaringshorisont. Demokrati som livs- og styreform og demokratiske dannelsesprocesser, sådan som de finder sted i leg og andre praksisser, har afgørende betydning for vores omgangs- og samværsformer i og uden for uddannelsesfeltet. Forfatterne har haft en række samtaler herom med digteren Søren Ulrik Thomsen, undervisningsminister Merete Riisager, uddannelses- og undervisningsordfører Jakob Mark, ordfører for skoler og ungdomsuddannelser Carolina Magdalene Maier, professor Lars-Henrik Schmidt, professor Henrik Kaare Nielsen og lektor Nikolaj Nottelmann. Med afsæt i disse samtaler peger forfatterne på, at den neoliberale ideologi, der sætter sig igennem overalt i vores samfund og efterhånden gennemsyrer uddannelsesfeltet, ikke er forenelig med dannelse og demokrati. Det repræsentative demokrati har en tendens til at gå neoliberalismens ærinde ved hovedsageligt at tjene oligarkers og plutokraters interesser, hvorved risikoen for at underminere demokratiet indefra øges.
Sprog som værktøj og legetøj

Sprog som værktøj og legetøj

Eva Riis; Gerd von Buchwald Lütken; Hanne Bruun Duus; Hanne Hede Jørgensen; Marie Ludvigsen; Niels Mors; Tomas Nielsen; Trine Mors Larsen; Zeradasht Horu; Jeanette Svendsen; Herdis Toft; Birgitte Yde Kjær; Mette Hegnhøj Mortensen

Gyldendal
2015
nidottu
Færdigheder i at anvende og vurdere sprog er centralt i pædagogers grundfaglighed. I denne nye udgave af Sprog som værktøj og legetøj kobles viden om sprog sammen med viden om kulturskabende processer som et grundfaglighedsperspektiv, idet der med den nye bekendtgørelse lægges op til at pædagoger skal kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere kulturelle aktiviteter med rod i de gamle kultur- og aktivitetsfag eller linjefag. Der er i denne udgave af bogen desuden tilføjet et nyt kapitel om sammenhængen mellem børns leg og sprog. Sprog som værktøj og legetøj viser hvordan nuanceret sprogbrug og komplekse kommunikationsstrategier er nødvendige redskaber for moderne børn og unge og vigtige medspillere i deres alsidige udvikling, trivsel og dannelse. Den handler desuden om pædagogernes eget talent for sprog og om hvordan man som pædagog kan være med til at styrke børns og unges oplevelse af sig selv som betydningsfulde deltagere i institutionslivet og i samfundet. Sprog som værktøj og legetøj henvender sig til pædagogstuderende og uddannede pædagoger samt til andre med interesse for børns og unges sprog. Hanne Hede Jørgensen er cand.mag. i litteratur og dramaturgi. Hun underviser i dansk, kommunikation og mundtlig og skriftlig formidling ved Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College.