Herta Müller

'I've been summoned, Thursday, ten sharp.' So begins one day in the life of a young clothing-factory worker during Ceausescu's totalitarian regime. She has been questioned before, but this time she knows it will be worse. Her crime? Sewing notes into the linings of men's suits bound for Italy. 'Marry me', the notes say, with her name and address. Anything to get out of the country. As she rides the tram to her interrogation, her thoughts stray to her friend Lilli, shot while trying to flee to Hungary; to her grandparents, deported after her first husband informed on them; to Major Albu, her interrogator, who begins each session with a wet kiss on her fingers; and to Paul, her lover and the one person she can trust. In her distraction, she misses her stop and finds herself on an unfamiliar street. And what she discovers there suddenly puts her fear of the appointment into chilling perspective. Bone-spare and intense, The Appointment is a pitiless rendering of the terrors of a crushing regime.

Nobel-prisvinner Herta Müllers roman Pustegynge er en personlig historie som tar utgangspunkt i deporteringen av etniske tyskere fra Romania til sovjetiske arbeidsleire. Mot slutten av den andre verdenskrig ble alle etniske tyskere i Romania deportert til sovjetiske arbeidsleire. Dette historiske faktum danner utgangspunktet for Nobelprisvinner Herta Müllers siste roman. Romanen handler om den unge homofile mannen Leo, som 17 år gammel blir sendt til Sovjet, og som seksti år senere beretter om sine fem år som tvangsarbeider. I leiren fortæres hans av sulten både innvendig og utvendig, og støvet, sementen og kullet som omgir fangene, blir nesten selv karakterer i denne historien. Romanen forteller en historie som er lite kjent, ikke minst fordi de overlevende ikke hadde anledning til å snakke om det som hadde hendt, da de kom tilbake til et kommunistisk Romania. Men det som likevel skiller boken ut, er måten Herta Müller levendegjør fangenes erfaringer gjennom sitt fortettede poetiske språk, som gir leseren et ganske annet blikk på redslene i en arbeidsleir enn de vi kjenner fra andre beretninger. Pustegynge er blitt et dypt rørende verk, tett forankret i europeisk historie, der språkets mørke makt blir belyst gjennom en særegen form for poetisk realisme. Som alltid i Herta Müllers litteratur spiller også hennes egen historie en sentral rolle i romanen. Hennes mor var blant dem som ble deportert den gangen, i januar 1945. I tillegg er den unge mannen i fortellingen basert på historien til lyrikeren og den tidligere fangen Oskar Pastior, som det egentlig var meningen hun skulle skrive boken sammen med, men som døde plutselig i 2006

Set in Romania at the height of Ceauescu's reign of terror, The Land of Green Plums tells the story of a group of young people who leave the impoverished province for the city in search of better prospects and camaraderie. But their hopes are ravaged, because the city, no less than the countryside, bears everywhere the mark of the dictatorship's corrosive touch. All the narrator's friends--teachers and students of vaguely dissident allegiance--betray her, do away with themselves, or both. As they do so, we see the way the totalitarian state comes to inhabit every human realm and how everyone, even the strongest, must either bend to the oppressors or resist them and thereby perish. Herta M ller, herself a survivor of Ceausescu's police state, speaks from intimate experience. Scene by scene, in language at once harsh and poetic, she constructs a devastating picture of a society and a generation ruined by fear. In simple images of hieroglyphic power--policeman filling their pockets and mouths with green plums; girls sleeping with abattoir workers for bags of offal; a docile proletariat making things no one wants--"tin sheep and wooden watermelons"--M ller anatomizes a country and its citizens and the corruption that has rotted the core of both.

"Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig" er skrevet efter en rejse, Herta Müller foretog sammen med vennen og digteren Oskar Pastior til en af Gulag-lejrene i Ukraine, hvor Pastior havde været fange fra 1945-49. Det var planen at Müller og Pastior sammen skulle bearbejde Pastiors erindringsstof til en roman, men da Pastior døde i 2006, kort tid efter deres fælles rejse, måtte Herta Müller alene samle deres arbejde i romanen "Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig", der udkom i 2009, få uger før hun modtog Nobelprisen i litteratur. Kort tid efter 2. Verdenskrigs afslutning besluttede Sovjetunionen at deportere en stor del af det tysktalende mindretal i Rumænien, nærmest som en slags "tak for sidst". Blandt de deporterede var den unge Oskar Pastior, i romanen Leopold Augberg, og også Herta Müllers egen mor. Det er Leopold, der er romanens fortæller. Han er 17 år, da han bliver deporteret, en skæbne, der i begyndelsen er som en bagvendt opfyldelse af hans skjulte ønske om at komme væk fra det reaktionære, småborgerlige, endda nationalsocialistiske landsbymiljø, han lever i. Snart kommer det dog til at handle om ren overlevelse. Han bliver placeret i en arbejdslejr i Ukraine, en del af det berygtede sovjetiske Gulag-system, og her må han knokle i fem år. Han overlever kun lige akkurat. De fem år i lejren er beskrevet i horrible detaljer. Alligevel er romanen ikke "blot" endnu en grusom lejrhistorie. Herta Müller er en svimlende sprogkunstner, som mesterligt og dybt originalt gengiver nedbrydelsen af alt menneskeligt, opløsningen af tidsfornemmelsen, altings uvirkelighed i den daglige kamp mod døden. Det er en stor roman.

From the winner of the IMPAC Award and the 2009 Nobel Prize in Literature, a fierce and devastating novel about a young woman's discovery of betrayal in the most intimate reaches of her life." I've been summoned. Thursday, ten sharp." Thus begins a day in the life of a young factory worker during Ceausescu's totalitarian regime. She has been questioned before; this time, she believes, will be worse. Her crime? Sewing notes into the linings of men's suits bound for Italy. "Marry me," the notes say, with her name and address. Anything to get out of Romania. As each tram stop brings the young woman closer to the appointment, her thoughts stray to her father and his infidelities; to her friend Lilli, shot trying to flee to Hungary; to her grandparents, deported after her own husband informed on them; and to Paul, her lover, her one source of trust despite his drunkenness. In her distraction, she misses her stop and finds herself on an unfamiliar street. And what she discovers there makes her fear of the interrogation pale by comparison. Bone-spare and intense, The Appointment powerfully renders the humiliating terrors of a crushing regime and its corrosive effects on family and friendship, sex and love.

Romanen er en fortelling om en venneflokk som etter hvert utgjør en provisorisk dissidentgruppe i Ceaucescus Romania. De fleste av dem bryter sammen under trykket av diktaturet og begår selvmord, til dels først etter at de har klart å komme seg til Tyskland. Fortellingene om de døde samles i jeg-fortellerens forsøk på å gjenkalle barndomsfragmenter og familiebakgrunn. Fortelleren har mange biografiske trekk felles med forfatteren; tysk avstamning, nazistisk familiebakgrunn, flukt fra Romania på midten av 1980-tallet.

Herta Müllers rystende beretninger om sin barndom og ungdom under Ceaucescus kommunistiske diktatur i Rumænien i 60'erne og 70'erne, og om eksilet i Tyskland. Personlige og gribende essays, der er præget af Müllers dybtgående refleksioner over sprogets rolle i hendes opvækst, skæbne og forfatterskab.

"Vidunderlig bog: Lille, gnistrende og hård som diamant." Olga Ravn, Femina 6 stjerner Herta Müllers fik i 2009 Nobelprisen i litteratur. I romanen Mennesket er en stor fasan i verden (1986) møder vi persondyrkelsen af diktatoren, indoktrineringen af børnene og det gennem korrupte statsapparat. Romanen kredser om det at opnå udrejsepas og skildrer en sump af menneskelig afstumpethed og gemenhed. De hjemvendte – mændene fra Hitlers krig, kvinderne fra Stalins arbejdslejre – sviner hinanden til med beskyldninger om hor begået for brød og overlevelse og drysser, med menneskets udsøgte sans for at pine og nedgøre andre, salt i blødende sår. Det er nærmest reglen at myndighedspersoner afpresser dem der ønsker udrejse og derved viser utaknemmelighed mod landsfaderen. Magteliten tager sig langvarigt betalt i fødevarer, i mel og kød, men den endelige pris for at få et pas er uslagtet kød. Familiernes unge kvinder må lægge sig på offerbænken. Disse voldtægter kaldtes “audiens”. "Virkelighedens barbari." Berlingske Tidende 6 stjernerHerta Müller, f. 1953, rumænsk-tysk forfatter, debuterede i 1982 med Lavninger, hvor hun beskriver sin opvækst i en landsby tilhørende det tysksprogede mindretal. Fik i 2009 Nobelprisen i litteratur for "med fortættet poesi og åbenhjertig prosa at skildre de fordrevnes landskab". Herta Müllers prosa er ordknap og taler gerne i gådefulde, suggestive billeder om det der ligger hinsides sproget og kun delvis afgiver sine hemmeligheder.

In "Die Nacht ist aus Tinte gemacht" erzählt die Berliner Schriftstellerin Herta Müller ihre Kindheit im rumänischen Banat. Aus dem Gespräch heraus, ohne Manuskriptvorlage, erzeugt ihre behutsam sich vorantastende Stimme eine dichte, spannungsreiche Atmosphäre, in der vor dem Ohr des Hörers eine Welt zum Leben erweckt wird, die nur noch in der Erinnerung existiert. Das Leben der Banater Schwaben in Nitzkydorf ist geprägt von bäuerlichen Bräuchen und harter Arbeit. Die Abgeschlossenheit dieses kleinen Kosmos bekommt durch den Schulbesuch erste Risse: Im ständigen Wechsel zwischen Dialekt, Hochdeutsch und Rumänisch entdeckt das Kind, dass die Sprachen ganz unterschiedliche Augen haben, mit denen je andere Dinge wahrgenommen werden können. Durch die Risse wird aber auch die Gewalt deutlicher erkennbar, die in den Körpern sitzt, derer sich die politischen Regime brutal ermächtigen. Für die 1953 Geborene sind die Folgen von Krieg, Deportation der Mutter in ein stalinistisches Straflager, Alkoholismus des Vaters und Enteignung der Familie alltäglich spürbar. So beschreibt Herta Müller ihre Kindheitsängste im Rückblick - als sie auf die Nachstellungen und Drangsalierungen durch den gefürchteten Geheimdienst Securitate zu sprechen kommt - als Einübung in die spätere "Angst aus politischen Gründen". Angst, die in der Diktatur Ceausescus bewusst zum Machterhalt eingesetzt wurde. CD1 01 Katzengeschrei 02 Aus einem anderen Material 03 Der Zug war meine Uhr 04 Das Dorf, aus dem ich komme 05 Unser Haus 06 Leib- und Seelgewand 07 Der Himmelsschlüssel 08 Antilopschuhe und Doktorbuch 09 Tintentrauben 10 Quittungsblöcke 11 Spielen 12 Schneiderin 13 Heimweh 14 Dem Asphalt nicht gewachsen 15 Schwäbische Tracht 16 Die Augen der Sprache 17 Tod 18 Dorfsprache 19 Allein in der Kirche 20 Beichte 21 Pfarrer Maus 22 Gottvertrauen 23 Angst 24 Der Schmerz eines Tieres 25 Prügel CD2 01 Die Banater Schwaben 02 Es gehört uns nicht mehr 03 Natürliche Ablehnung 04 Goldbarren 05 Zigeuner 06 Der Trommelmann 07 Totenwacht 08 Das umgekehrte Lachen 09 Vitaminspritzen 10 Akkordeon 11 Das Normale 12 Faules Ei 13 In der Angst geübt 14 Es gibt keinen Freitod 15 Die Verfolgung steckt überall drin 16 Schlüsselkind

Die Lehrerin Adina hat ein Fuchsfell in ihrer Wohnung. Eines Tages ist der Schwanz abgetrennt, dann ein Hinterfuß, ein Vorderlauf. Am Fuchsfell zeigt sich, dass sie der rumänische Geheimdienst bedroht: Der Fuchs ist der Jäger. Eine einzigartige literarische Auseinandersetzung mit den Schrecken des Totalitären: "Ein Roman, der viele Leser verdient." Süddeutsche Zeitung.