Hulda Lütken

Nordisk jul er en samling af nordiske julefortællinger. Nogle af Nordens største fortællere beretter her om alt, der vedrører julen. Der er opbyggelige fortællinger om medmenneskelighed, mirakler og tro, mørkere og hjerteskærende fortællinger, der minder os om vigtigheden af medmenneskelighed i julen, fortællinger, hvor gamle fjendskaber sættes til side, så der opstår en mulighed for forsoning og forståelse julenat, fortællinger om julens forventninger, skuffelser og glæder, om julegilder, juleforberedelser og ikke mindst julegaver. Glædelig jul! Indhold: Den hellige nat – Hulda Lütken En juleaften – Marie Bregendahl Et julegilde – Knut Hamsun Fred på jorden – Selma Lagerlöf I juletravlheden – Marie Bregendahl I kupéen – Victoria Benedictsson Julefred – Sigrid Undset Julegaver – Herman Bang Karens jul – Amalie Skram Legenden om juleroserne – Selma Lagerlöf Pelsen – Hjalmar Söderberg

Roman i Gyldendal Nordisk-serien. Ny udgave med nyt forord af Emma Rosenzweig. DE UANSVARLIGE fra 1933 er en genopdaget klassiker i dansk litteratur, skrevet af den i dag næsten ukendte forfatter Hulda Lütken (1896-1946). En mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam - men også om kvindeligt sammenhold og modstandskraft. Agathe er femten år, da hendes stedfar bliver forelsket i hende. Hun er et svigtet og ensomt barn, og i et djævelsk hævntogt mod sin mor, mod verden og mod stedfaren selv opmuntrer hun hans begær. Imens længes hendes lillesøster Erna efter kærllighed, men længslen slukkes brutalt, da hun møder den charmerende og iskolde Ferdinand Olsen. DE UANSVARLIGE er - som Tom Kristensen skrev i sin anmeldelse af romanen - "en knytnæve i bordet". Med sine rå og nuancerede skildringer af kvindeliv blev Hulda Lütken desuden en inspiration for Tove Ditlevsen, som nævner hende blandt sine helt store forbilleder. DE UANSVARLIGE indgår i Gyldendal Nordisk. Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.

Hulda Lütken har på mange måder banet vejen for den autofiktionelle bølge, der har indtaget den nye danske litteratur igennem det sidste årti. Hun debuterede med digtene Lys og Skygge og udkom allerede to år efter med romanen Degnens Hus – et værk præget af realismetraditionen og Lütkens egne livserfaringer, fra livet som ung pige og kvinde i et lille jysk samfund. Romanen, der følger en lille lærerfamilie, præcis som den Lütken selv voksede op i, er episodisk bygget op: Karakterne, hvad enten de optræder alene eller som ægtefæller, er lukket inde i episodens korte tidsrum og kan ikke handle sig ud af det dilemma, som de står i og som er særskilt deres, hver især. Lütken fremmaler, med uovertruffen psykologisk indlevelse, livet i en familie, et ægteskab og et samfund, der er fuld af både glæder og sorger, og hvordan vi hver især håndtere hvad livet har at bringe. Portrættet sikrede hende de varmeste anbefalinger fra blandt andet den norske forfatterkollega Knut Hamsun, der i et uopfordret brev til Lütkens forlag skrev, ”Her er Rikdom og Overflod, Natur, Poesi og Kunst, Menneskene hisses levende i al sin Forvirring, her er Skikkelser af høi Originalitet ... Forfatterindens Navn var indtil nu ukjendt for mig, nu husker jeg det“ Til trods for Hamsuns varme anbefalinger er Lütken gang på gang hos kritikerne og i litteraturhistorien blevet lagt ud på et sidespor. Måske fordi hun var kvinde, måske fordi hendes sprog repræsenterede det man dengang opfattede som særlig kvindeligt (i al sin negativitet): nemlig det overspændte og tenderende til hysteriske. Hendes personer er ekstreme, utilpassede og ofte mislykkede: de har ikke en plads i verden. Ligesom vi ser hos store nutidige danske forfattere, skildrer Lütken dem der ’ikke bare kan’, dem for hvem livet er sværere end som så. Og det gør hun med en sjælden set nænsomhed og psykologisk indsigt, der eksemplarisk fremviser hvorfor hun fortjener en plads i Danmarks litteraturhistorie.