Kirjojen hintavertailu – 12 859 828 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Ida Marie Hede
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 7 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2015–2025, suosituimpiin kuuluu Den første lidenskab. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
De tre søstre Lola, Alice og Leni vokser op i en familie med en excentrisk mor, der har fyldt huset med en sværm af elskere. Men da Mor i sin jagt på evig ungdom og skønhed går i en dødslignende dvale hos kæmpevirksomheden Drømmelåg, står de tre søstre tilbage med en mærkelig, uafklaret sorg. På flugt fra morens påtrængende familieadvokat, Dr. Carnivorn, rejser den yngste søster Lola til den nærliggende universitetsby, Suppe – et afslappet sted med californiske vibes og smoothiebarer på hvert et hjørne. Hun kaster sig ind i et intenst og symbiotisk venskab med veninden Morgan, der udfordrer hendes begær og selvforståelse. Senere møder vi Leni, som efter sit succesfulde businesseventyr i New York med cyberplatformen Optimering For Frosne Godhjerter vender hjem til barndomsbyen, hvor familiens fortid ulmer, og spørgsmål om skyld og modstand melder sig. Den første lidenskab tegner et portræt af en nærfremtidig verden, hvor barnepigen er et hologram, og døden er afblæst, i hvert fald for nogle. Det er en roman om seksualitet og familie, ungdom og arv – og en fortælling om tre søstre, der forelsker og forvilder sig i sorgen over tabet af deres mor. Ida Marie Hede (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2010 med Seancer. Hun er forfatter til en række anmelderroste bøger samt flere dramatiske værker, heriblandt Work Bitch og Pamela. Ida Marie Hede har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og hendes bøger udkommer i bl.a. Tyskland, England og Sverige. Hendes seneste roman Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? (2020) blev nomineret til både Politikens Litteraturpris og Montanas Litteraturpris.
Kroppen är inte intakt. Den är porös och ständigt på väg mot sin upplösning. Och döden är kanske inte det underjordiska, det osynliga – mörkret. Utan snarare ett territorium. Ett rum av skiftande proportioner du kan kliva in i. Ett minne. Kanske en gummihand. ?? Bedårande dissekerar livets början och slut. Och det att livet består av individens konstanta förvandling. En förvandling som på det intellektuella och själsliga planet sammanförs med individens primala kroppslighet – den blir till kött och blod, den luktar och kryllar av mikroorganismer. ?? Vi möter B som nybliven mamma till Æ. Efter förlossningen förändras B. Vad händer med B när de kroppsliga och själsliga gränserna mellan förälder och barn blir alltmer otydliga? B som annars är “mitt i livet” upptas däremot allt mer av döden, en upptagenhet som når sin kulmen med B:s fars bortgång. Döden är osynlig och på samma gång konstant närvarande. Genom en essäliknande prosa återges B:s försök att fånga in och till och med förkroppsliga döden. ?? Ida Marie Hede river sig in i frågor kring vad det innebär att föda och födas, att försvinna in i en familjegemenskap, att dö. Att människan kan existera avgränsad från sin omgivning framstår som en chimär. ?? Men under den ständiga färden mot den oundvikliga upplösningen är vi aldrig ensamma. Vi verkar i och genom varandra.
Boris Groys; Madame Nielsen; Ida Marie Hede; Center for Militant Futurologi; Françoise Vergès; Mela Dávila Freire; Tobias Rahim; Petra Kleis; Ferdinand Ahm Krag; Helene Nymann; Studio ThinkingHand; Christian Lollike; Anders Thrue Djurslev
Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, en selvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museum udlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gøre i det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud med fortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber med andre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausal bevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand at præsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det så betyde at udstille fremtiden på museum? Museum for fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- og billedkunst, mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid er gået sammen om at skabe et værk mellem kunstudstilling og teaterforestilling. Formålet er ikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande af historisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne, kunstinstitutionerne, os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiske forestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre eller komplicere samtidens vilkår. Bogen her fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket er udviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres de tidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet. I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel Dahlin Bojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatiker Christian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst; om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum for fremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnerne de både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til at forstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser og eksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet til forestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren. For det andet har vi i udgivelsen inviteret andre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umulige sammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen, Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldt NFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangeren Tobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, af kunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès og kurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret i udstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere en samlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kan eller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskellige potentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betydningsdannelser, som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem og tilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner, manifestationer, kunstnersamtaler, museologiske analyser og filosofiske ekskurser. Med dens eklektiske sammensætning, forsøger vi med bogen at give form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskellige tidsligheder og modsatrettede tidsopfattelser, som opstår i krydset mellem at udstille samtiden og forestille sig fremtider, og som måske betinger den tid, om og i hvilken vi laver samtidskunst. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"Krabbesholm Serif"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:77; mso-generic-font-family:auto; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483609 1073750090 0 0 147 0;}p. MsoNormal, li. MsoNormal, div. MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}. MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div. WordSection1 {page:WordSection1;}
Adorable is a haunting, transmundane portrait of a young family told in four parts, in Copenhagen and London. The love between B and Q is tender but worn. When their daughter AE is born, the everyday lights up in a new way. In its second part, the dead are animated in B's brain. When B's father dies, the news is delivered to her by phone and an essayistic, collagist meditation on death and transmission ensues. And then, it's finally Friday. B and Q descend below the living room floor and wander through a cracked and skittish underworld. In Ida Marie Hede's porous world, which is our world too, grime, bacteria, and even death are intimately bound up with health and renewal. Fusing the commonplace and the profound, the material and the spiritual, the elegiac and the conceptual, Adorable powerfully insists that it is impossible to tell where death and life begin or end.
En kvinde flytter til Den Usikre og Megalomane Landsby med sin viltre børneflok og sine børns far. I Landsbyen overvåges kvinders reproduktion, og livet er en lollet drøm, så længe man spiller efter reglerne. Men hovedpersonens ensomhed er dyb. Børnenes far er fraværende. Familielivet – og samfundet udenfor – er klaustrofobisk, i en verden, hvor patriarkalsk vold danner bagtæppe for kærligheden. Afmagt og længsel fører hovedpersonen til mødet med middelklassefruen Minty, den unge kvinde Tessa, de udknaldede veninder Hjertekam, Kødskam og Røvskam og en hær af illegale au pairs. En modstandsbevægelse hacker Landsbyens fælles forplantningscyklus. Sådan opstår et fællesskab, der åbner lommer af lyst for kvinden. Romanen springer konsekvent i tid og rum. Parforholdet kuldsejler, vi møder elskeren BOB, og hovedpersonens vrede vokser og vokser med en fabulerende energi, der omslutter alt, hun møder. Samtidig bliver hun inviteret til en offentlig afstraffelsesceremoni, designet af Landsbyens bureaukrati. Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? er en roman om begærets og moderskabets ambivalens, og om underkastelse, venskab, sorg og fantasier. Ida Marie Hede (f. 1980) har tidligere bl.a. udgivet den anmelderroste Bedårende, som blev nomineret til Kritikerprisen i 2017.
Ida Marie Hedes Bedårende består af fire dele og handler om familien og det samfund, der omgiver den. Det handler om familiens fortid og fremtid. Om fødsel, småbørnsidyl og hverdagsliv. Om intimitet, hengivelser og misforståelser. Om sorg, nostalgi, opbrud og død. Om overlevelse, forfald og undergang. I første del møder vi B i familielivet med partneren Q og i symbiosen med datteren Æ. I anden del finder vi ud af, at de døde er animerede i Bs hjerne. I tredje del dør en far. I fjerde del er det endelig fredag. Vi ryger med B og Q ned under stuegulvet og vandrer gennem underverdenen. Bedårende er en vandring gennem et døderum, som også er et kærlighedsrum. Det er umuligt at sige, hvor døden begynder eller slutter, hvor livet begynder eller slutter. Billederne af døden er animerede og rumlige. Kærlighedsbillederne romantiske, slidte og autoerotiske. Det handler egentlig ikke om et endeligt. Bakterier bor som familier i vores kroppe, akkurat som vi bor i vores familier i en større omverden, vi ikke kender til fulde, men som vi oplever gennem billeder og fortællinger. Man kan trænge igennem alle kroppe, og alle kroppe trænger sig på. Man kan trænge igennem alle familier, og alle familier trænger sig på. Både barnet, liget og den elskede er bedårende. Når det gælder dem, vi elsker, har vi ingen fornemmelse for afstande. Om Ida Marie Hedes trilogi, En, To, Tre (Seancer, 2009, Det kemiske bryllup, 2013, og Inferno, 2014, samlet udgivelse 2016) skrev Politikens anmelder Mikkel Krause Frantzen: I Ida Marie Hedes psykedeliske og vitalistiske forfatterskab er mennesker ikke andet end “bunker af jord, eksplosioner af gas, fantastiske landskaber af ribben, råd, tarme og maddiker i royale lilla farver.” Med (gen) udgivelsen tegner der sig et billede af et utrolig konsistent og kompromisløst forfatterskab … I stedet for at henholde sig til plot og psykologisk dybde bevæger hun sig i krydsfeltet mellem litteratur og kunst, mellem tekst og performance, mellem æstetik og viden(skab). På engelsk taler man for tiden meget om art writing og theory-fiction, og det er til en vis grad også, hvad der er tale om her. Med Bedårende både fortsætter og bryder Ida Marie Hede sin undersøgelse af, hvad litteratur er og kan. Farens død giver fortællingen en anden alvor, ikke kun den del, hvor døden indtræffer – dødens skygge er over alt. Og fortællingen bliver mere netop fortælling, end hvad vi før har set.
Josefine Klougart; Josefine Graakjær; Jacob Skyggebjerg; Ninette Larsen; Maja Lee Langvad; Kristina Nya Glaffey & Pernille Kløvedal Helweg; Lea Marie Løppenthin; Charlotte Strandgaard; Eva Iversen; Katinka My Jones; Amalie Smith; Ida Marie Hede; Sara Roepstorff; Bjørn Rasmussen & Rikke Villadsen; Halfdan Pisket; Fryd Frydendahl; Karen Bergholt; Hans Strandgaard; Hans Otto Jørgensen
Skriftserie for ny dansk litteratur #3 er lavet i samarbejde mellem Forlaget Gladiator og Vestjyllands Højskole. Skriftserien indeholder bidrag af en lang række forfattere og billedkunstnere med tilknytning til Gladiator. Overskriften for skriftserien er Billedmageri & Social indignation — Utopi & Politisk digtning. Denne overskrift er ikke grebet ud af den blå luft, men valgt på baggrund af nogle tendenser, som redaktionen for skriftserien mener at have kunnet spore i de seneste års litteratur. Den sociale indignation ses som bekymring for samfundets udvikling i almindelighed, ét tema er marginalisering af de svage, bl.a. de psykiske syge, og hvad det i det hele taget vil sige at være normal, indvandring etc. Et andet tema er den globale opvarmning og hvad de klimatiske forandringer kommer til at betyde nu og her og på sigt. Med skriftserien ønsker redaktionen, forfattere og forlag at skabe ny dansk litteratur, som fortæller om vor tids situationer i et sprog, som taler til vore tids unge. Skriftserie for ny dansk litteratur giver et billede af tiden, som rækker ud over teksterne.