Ida Schwartz

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede. Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi. Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Fællesskabende praksisser forsøger at besvare nogle helt centrale spørgsmål, når det kommer til fællesskab. For hvor mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og ofte er meget individualiserede, hvad sker der så, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser? Fællesskabende praksisser tager udgangspunkt i at forstå 'hjælp' som en del af et kollektivt arbejde med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Der argumenteres for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs af lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten. Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af børgere, frivillige og andre aktører. Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse, der kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.

Bogen går tæt på de problemer, skolens parter kan opleve i deres fælles hverdagsliv, og udforsker, hvad det vil sige at samarbejde om skoleproblemer. Både i det nære, daglige samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre omkring en klasse og i bredere tværprofessionelle samarbejdsforløb, hvor ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere inddrages i problemudforskning og problemløsning. Bogen anlægger to perspektiver på tværprofessionelt samarbejde om inklusion i folkeskolen, der forbindes i fem praksisnære kapitelbidrag. For det første diskuteres, hvordan samarbejde kan forstås og organiseres, når bestræbelsen er, at det skal virke i skolens hverdagsliv. For det andet diskuteres forskellige problemforståelser og spørgsmål om, hvad der skal samarbejdes om, når fokus er på at udvikle børns deltagelsesbetingelser i skolen. De to perspektiver hænger sammen, fordi inkluderende pædagogik både fordrer udvikling af problemforståelser og samarbejdsformer. Antologien er velegnet til brug på undervisningsforløb på landets professionshøjskoler med fokus på samarbejde om inklusion i folkeskolen. Den udgør et kritisk forskningsbidrag, der på et praksisteoretisk grundlag rejser diskussioner om, hvad professionelle skal samarbejde om, og hvad organiseringer af tværprofessionelt samarbejde betyder for de udviklingsmuligheder, der kan skabes.

Børn og unge bosat uden for eget hjem er afhængige af, at mange professionelle samarbejder om at skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og livsforløb. Bogen argumenterer for at forstå den socialpædagogiske opgave som en tværprofessionel støtte til, at disse børn og unge udvikler en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Det indebærer, at professionelle søger mere viden om, hvordan børnelivet former sig set ud fra børnenes perspektiver. En socialpædagogisk støtte, der ønsker at bakke op om børnenes livsførelse, må tage udgangspunkt i, hvordan børnene oplever krav, udfordringer og muligheder i deres hverdagsliv de forskellige steder, hvor de færdes. Bogen ønsker at inspirere professionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Børne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen udforsker, hvordan en socialpædagogisk indsats kan styrke, at børn og unge bosat uden for eget hjem kan tage del i fællesskaber i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge. Livsførelse handler om at lære, hvordan man forfølger egne muligheder gennem deltagelse i og bidrag til noget fælles. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familieplejere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem. Den er tillige rettet mod studerende på professionsuddannelser og universiteter, der er interesseret i problematikker inden for anbringelsesområdet.