Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Ida Willig
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2005–2021, suosituimpiin kuuluu Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Jakob Linaa Jensen; Kirsten Drotner; Ida Willig; Kim Christian Schrøder; Stig Hjarvard; Eva Redvall; Mark Blach-Ørsten; Mikkel Fugl Eskjær; Line Nybro Petersen; Mette Mortensen; Anders Horsbøl; Lina Dencik; Julie Uldam; Klaus Bruhn Jensen; Eva Jørholt; Jostein Gripsrud; Nete Nørgaard Kristensen; David Mathieu; Niels Brügger; Ib Bondebjerg; Mikkel Flyverbom; Gorm Larsen; Anne Jerslev; Bolette Blaagaard; Jacob Ørmen; Stine Lomborg; Kjetil Sandvik; Anja Bechmann; Max Hänska-Ahy; Asta Smedegaard Nielsen
Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber. Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab. Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund. Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.
Anja Jørgensen; Bente Halkier; Lene Kühle; Anders Ejrnæs; Carsten Bagge Laustsen; Ida Willig; Inge Kryger Pedersen; Lars Bo Kaspersen; Lars Skov Henriksen; Mai Heide Ottosen; Marie Østergaard Møller; Michael Hviid Jacobsen; Sara Malou Strandvad; Thomas Olesen; Casper Bruun Jensen; Christopher Gad; Anders Blok; Jonas Larsen; Sune Qvotrup Jensen; Gitte Sommer Harrits; Ole Hammerslev; Kristoffer Kropp; Jens Christian Nielsen; Anders Sevelsted; Morten Brænder; Inger Glavind Bo; Nikolaj Kure; Jens Peter Thomsen; Niels Albertsen
Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter. Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder. Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk. Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.
Anne Skorkjær Binderkrantz; Mark Blach-Ørsten; Christian Elmelund-Præstekær; Christoffer Green-Pedersen; Stig Hjarvard; David Nicolas Hopmann; Jakob Linaa Jensen; Jørn Loftager; Thomas Olesen; Morten Skovsgaard; Rune Slothuus; Rasmus Tue Pedersen; Arjen van Dalen; Ida Willig; Lene Aarøe
Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demokratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn. Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er mediedækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsforhold på nye måder. Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæssige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighed Redigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Peter Dahler-Larsen; Dan Kärreman; Dorte Marie Søndergaard; Dorthe Staunæs; Hanne Warming; Ida Willig; Jakob Arnoldi; Kim Christian Schrøder; Lise Justesen; Louise Jane Phillips; Margaretha Järvinen; Mats Alvesson; Nanna Mik-Meyer; Tobias Børner Stax
Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på: · Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får? · Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier? · Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation? []Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen. Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.