Immanuel Kant

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv. I Kritik af den praktiske fornuft videreudvikler og gennemfører Kant den kritik af den praktiske (dvs. handlingsorienterede) fornuft, han havde påbegyndt med det tre år ældre skrift Grundlæggelse af sædernes metafysik. Bogen udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erkendelse og sandhed klare. Det gælder også på moralens område, hvor vi vil fastlægge godt og ondt. Kants svar er det kategoriske imperativ. Moralske principper og værdier kan begrundes på mange måder, men vil altid afhænge af nogle bestemte forudsatte grundværdier, forankret i livs- og menneskesynet. Kant vil ikke slå ind på denne vej, men forsøger ud af fornuften selv at udlede et princip, hvormed man kan måle enhver moralsk anvisning. Dette princip, som han kalder det kategoriske imperativ, kommer derfor til at lyde således: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.” At begrunde og udvikle dette princip nærmere er, hvad Grundlæggelse af moralens metafysik – et af etikkens hovedværker – handler om. Grundlæggelse af moralens metafysik udkom første gang på dansk i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

The second of Immanuel Kant's three critiques, "Critique of Practical Reason", published in 1788, is considered by many to be one of the most important works on the subject of moral philosophy ever written. Written several years after his first critique, "Critique of Pure Reason", this work addresses Kant's views on moral philosophy and what it means to be good and ethical. In this work, Kant explores his philosophy of the categorical imperative, a general rule for behavior that can be applied universally. Kant argues that a categorical imperative must guide whatever maxim one establishes for dealing with all decisions with moral implications so that one may be morally good and make ethical choices. Kant argues that it is the motivation to do good, a desire to follow an obligation of duty and honor, that is critical to being a good person. Kant's ideas on how one determines if something is morally good and how children and students can be taught morals has remained widely influential in the study of ethics to this day. "Critique of Practical Reason" is an excellent work on the philosophy of morality and a seminal work by one of the greatest philosophers of all time. This edition is printed on premium acid-free paper and follows the translation of Thomas Kingsmill Abbott.

Immanuil Kant - velichajshij filosof Zapadnoj Evropy, odin iz veduschikh myslitelej epokhi Prosveschenija, rodonachalnik nemetskoj klassicheskoj filosofii, osnovatel kriticheskogo idealizma, vnesshij reshajuschij vklad v razvitie evropejskoj filosofskoj traditsii. Vse pomnjat slova Volanda o dokazatelstve bytija Boga Kantom: "No vot kurez: on nachisto razrushil vse pjat dokazatelstv, a zatem, kak by v nasmeshku nad samim soboju, soorudil sobstvennoe shestoe dokazatelstvo!" Imenno ono izlozheno v traktate "Edinstvenno vozmozhnoe osnovanie dlja dokazatelstva bytija Boga". V sbornik vkljuchena takzhe rabota "Religija v predelakh tolko razuma". S tochki zrenija I. Kanta, Bog est vysshee bytie, moralnyj i nravstvennyj postulat, a religija - eto priznanie i ispolnenie chelovekom nravstvennykh objazannostej kak bozhikh zapovedej.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1868.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1868.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1868.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1868.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.

Unver nderter Nachdruck der Originalausgabe von 1867.