Immanuel Kant

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder.

Wenn heute über gerechte Kriegsgründe, die Friedfertigkeit von Demokratien, die Institutionen der globalen Ordnung, die Rechte von Fremden oder die Erblast des europäischen Kolonialismus gestritten wird, spielen Kants Argumente immer noch eine zentrale Rolle. Der Band bietet Kants klassischen Text Zum ewigen Frieden zusammen mit den Passagen zum Völkerrecht und Weltbürgerrecht aus Kants Rechtslehre. Der Kommentar zielt im Unterschied zu früheren Interpretationen darauf ab, eine einheitliche Perspektive auf beide Schriften zu gewinnen. Im Vordergrund steht die Rekonstruktion der Argumentation, eingebettet in eine Vergegenwärtigung des historischen Kontexts und eine Bestandsaufnahme der heutigen Diskussion um eine kosmopolitische Weltordnung.

2011 Reprint of 1949 Edition. Full facsimile of the original edition, not reproduced with Optical Recognition Software. Also known as "The Groundwork of the Metaphysic of Morals." This is Kant's first contribution to moral philosophy. It argues for an a priori basis for morality. Where the "Critique of Pure Reason" laid out Kant's metaphysical and epistemological ideas, this relatively short, primarily meta-ethical, work was intended to outline and define the concepts and arguments shaping his future work, "The Metaphysics of Morals." The treatise is broken into a preface, followed by three sections. Kant's argument works from common reason up to the supreme unconditional law, in order to identify its existence. He then works backwards from there to prove the relevance and weight of the moral law. The third and final section of the book is famously obscure, and it is partly because of this that Kant later, in 1788, decided to publish the Critique of Practical Reason.