Imre Kertész

"Et nyt mesterværk ... Likvidation er et enestående litterært, menneskelig og historisk dokument, som er klarsynet nok til at handle om sin egen udslettelse." Die Zeit Helten i Likvidation er Keserü, forlagsredaktør og læser af profession. Hans ven, forfatteren B, som vi kender fra Kaddish, har begået selvmord og efterladt sig et teaterstykke med titlen Likvidation, som Keserü har reddet før det blev konfiskeret af politiet. Stykket udspiller sig på det forlag hvor Keserü arbejder, og på en spøgelsesagtig profetisk måde spejler det den situation som er opstået efter B.s død: Forvirring, gensidige beskyldninger, intern splid, krise og kaos. Men mangler der ikke et vigtigt efterladt manuskript? Der må - efter Keserüs bedste overbevisning - være endnu en roman, som dog er sporløst forsvundet. Er den havnet hos Sára, B.s kæreste, eller hos Judit, hans tidligere hustru? Keserü skyr ingen midler for at finde den forsvundne roman, og hans søgen bliver en slags besættelse, og pludselig befinder han sig i en malstrøm af historie og psykologi, af metafysisk hjemløshed og kunstnerisk søgen efter mening. Uddrag af anmeldelser:"Fuldt vidende om at han hermed gentager sig selv, vil denne anmelder hævde, at Kertész har gjort det igen. Altså begået et mesterværk." Lars Bonnevie, Weekendavisen"Siden jeg for to år siden læste Imre Kertész' Kaddish for et ufødt barn, har denne bogs fortæller været min store etiske helt ... Det er meget sjældent, jeg læser bøger, hvor jeg er bange for at gå glip af et eneste ord. Men sådan har jeg det med Kertész' bøger." Lilian Munk Rösing, Information "For mig skete der det der altid sker, når jeg læser en af Imre Kertesz romaner. Nogle laver små notater i bøgernes margen, når de falder over noget særlig vigtigt, som skal huskes, genfortælles. Det gør jeg ikke, jeg laver i stedet et æseløre. Ikke fordi det er kønnere - det er det ikke - men det er bare en vane jeg har. Og efter jeg har læst Likvidation - ja så har stort set hver anden eller tredje side af bogen fået et æseløre. Og det er jo ikke rasende hensigtsmæssigt eller nyttigt. Men i modsætning til så mange andre bøger, hvor automatpiloten klarer det meste af læsningen for mig - så byder Kertesz tynde romaner på indsigt og følelser og sprogligt mesterskab der slukker for automaten og sætter sig på tværs og stiller krav." Steen Bille, Kulturnyt/DR "Man hører Becketts latter i baggrunden, en latter man ikke har stødt på hos Kertész tidligere. Også det hæsblæsende tempo er nyt. Under den tynde fernis med et stænk af kynisme, behandler Likvidation - ofte skitseagtig, til tider vanvittig spændende - en overflod af vigtige temaer ..." Ina Hartwig , Frankfurter Rundschau"Et summarisk handlingsreferat kan på ingen måde beskrive den lille romans komplekse indhold. Kertesz bekræfter endnu en gang sin tro på litteraturen. 'På intet andet end litteraturen. Mennesket lever som en orm, men skriver som en gud'. Det er hans ikke synderligt opbyggelige budskab, der kun mildnes af Kertesz' suveræne omgang med sproget." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende 4 ****LÆS MERE: www.batzer.dk

At the age of 14 Georg Koves is plucked from his home in a Jewish section of Budapest and without any particular malice, placed on a train to Auschwitz. He does not understand the reason for his fate. He doesn't particularly think of himself as Jewish. And his fellow prisoners, who decry his lack of Yiddish, keep telling him, "You are no Jew." In the lowest circle of the Holocaust, Georg remains an outsider. The genius of Imre Kertesz's unblinking novel lies in its refusal to mitigate the strangeness of its events, not least of which is Georg's dogmatic insistence on making sense of what he witnesses-or pretending that what he witnesses makes sense. Haunting, evocative, and all the more horrifying for its rigorous avoidance of sentiment, Fatelessness is a masterpiece in the traditions of Primo Levi, Elie Wiesel, and Tadeusz Borowski.

Jeg er en anden. Det var Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til den selvbiografiske roman Jeg - en anden fra 1997, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991- 95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over hvad det vil sige at være menneske. Hvem er jeg? Forstår jeg mit liv? spørger han sig selv. Alt taler imod det: det fremmede jeg, den selvretfærdige moralist, den løgnagtige fabelfabrikant. "Så smukt, løgnagtigt og fabelagtigt." DR "Det er en stor æstetisk nydelse at dele Kertész' fabelagtig skrevne dysfori." InformationImre Kertész er ungarer med jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Kertész fik i 2002 Nobelprisen i litteratur for et "forfatterskab som hævder den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed". I 2002 udsendte BATZER & CO Kaddish for et ufødt barn, som Weekendavisen kaldte "den væsentligste bog der er udkommet på dansk i flere år", og en ny udgave af De skæbneløse, skrevet af en "stor, stor forfatter", som Information skrev i sin anmeldelse. De tre titler er nu trykt i nærmere 10.000 eksemplarer. Jeg er en anden. Det var Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til den selvbiografiske roman Jeg - en anden fra 1997, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991- 95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over: hvem er jeg? Jeg er den jeg fremstiller, skrev Montaigne. Jeg har ikke eksisteret, jeg har været en anden ... I dag er jeg med ét vendt tilbage til den jeg er eller drømmer om at være, skrev Pessoa. "Jeg" er en fiktion, som vi højst kan være medforfattere til, skriver Kertész. Og kan man overhovedet mere tale om gyldige sindbilleder eller symboler? Den moderne mytologi starter jo med et negativum: Gud skabte verden, menneskene skabte Auschwitz. Efter årene under det kommunistiske diktatur da Kertész befandt sig i en slags indre eksil, da hans bøger ikke måtte udkomme og han måtte leve fra hånden i munden, blæser nye vinde. Bogen starter i Budapest i efteråret 1991, det er koldt, det regner. De gamle partiledere optræder undskyldende i fjernsynet; de "troede" på partiet, at "Stalin ikke vidste noget" om alle fejltagelserne. Alt mens antisemitismen blomstrer. Hvor blind kan man blive, og hvor meget kan man korrumpere sproget? Han rejser til Wien, for at søge efter sporene af Wittgenstein, som han har oversat, men finder ingen. Ikke at forstå verden, bare fordi den er uforståelig, er dilettantisk. Når man tænker for meget bliver man enten ulykkelig eller mystiker, som Wittgenstein og Kafka blev det, skriver Kertész. Hans bøger udkommer i udlandet, og han har frihed til at rejse. Det er som om han trækker vejret dybt og ånder lettet op. Med Murens fald har der åbnet sig en ny verden, og han kan ikke lade være med at tage del i dens stormløb, tager på oplæsningsturné i Tyskland, besøger bogmessen i Frankfurt. Opholder sig kun i Budapest nogle måneder om året og føler sig næsten "som en flygtning" når han er hjemme. I 1953 havde han fireogtyve år gammel mødt en ti år ældre kvinde på en kaffebar. Deres næsten livslange ægteskab blev ulykkeligt, som når man holder hinanden fanget i et skæbnens fængsel. Vor kærlighed var som et døvstumt barn, skriver han. Men nu er hun død, og han oplever den store lykke - i en moden alder - at have mødt M. som har den evne - den usædvanligste af alle evner - at gøre andre lykkelige. En dag besøger han og M. det sted i Østrig hvor faren døde og finder en spøgelsesagtig by med værtshuse og lystig operettemusik, en stenørken hvor ingen synes at kende noget til dengang i 1944 da det marcherende tog af jøder blev overladt til nazisternes forgodtbefindende. Ingen steder kan de finde bare skyggen af et mindesmærke. Jeg - en anden er en slags road movie, som fører læseren vidt omkring, ikke bare i geogra

Bearbetad roman Den 14-årige pojken György har suttit i koncentrationsläger i ett år. Han överlever och kommer hem till Budapest. Där vill alla att han ska glömma det som hänt honom. Men György vill inte inte glömma. Han kan inte glömma. Författaren Imre Kertész fick Nobelpriset förra året. Johan Werkmäster har skrivit om boken till lättläst svenska. Boken har inga bilder. Nivå: 3 - Lätt LL-förlaget publicerar lättlästa böcker för vuxna, ungdomar och barn. Målgruppen är en bred läsekrets av personer med dyslexi och olika läs- och skrivsvårigheter.

Ein Mann um die Fünfzig muß mit dem Fiasko fertigwerden, daß sein Erstlingswerk, der ? Roman eines Schicksallosen?, vom Verlag abgelehnt wurde. In seinem winzigen Arbeitszimmer eingesperrt, unternimmt er den träumerischen Versuch, einer Begegnung mit seiner Existenz auszuweichen: er erfindet sich einen Helden, dem er die Bürde seiner eigenen Erfahrungen auflädt, und verdammt ihn zur Wiederholung. Dieser ? Fiasko? betitelte Roman im Roman spielt Anfang der fünfziger Jahre. Ein Schriftsteller namens Steinig kommt auf einer Flugreise von weither an einen gespenstisch fremden und gleichzeitig merkwürdig vertrauten Ort. Er gerät in ein undurchschaubares System, dessen Straf- und Verfolgungsmethoden sich jeder, auch Steinig, unterzieht, ohne zu begreifen, wie ihm geschieht. Als sich aber die Möglichkeit zur Flucht bietet, bleibt er: aus Einsicht, daß er nur dort, in der einzigen Sprache, die ihm geblieben ist, schreiben kann, was er schreiben muß.

"Tagebuchroman" nennt Imre Kert?sz seine Sammlung von Beobachtungen, Aphorismen und philosophischen Exkursionen aus dreißig Jahren. Im inneren Dialog mit Nietzsche, Freud, Camus, Adorno, mit Musil, Beckett, Kafka und anderen versucht er, Holocaust und Modernität, Totalitarismus und Freiheit zu Ende zu denken.

Imre Kertesz ist etwas Skandalöses gelungen: die Entmystifizierung von Auschwitz. Es gibt kein literarisches Werk, das in dieser Konsequenz, ohne zu deuten, ohne zu werten, der Perspektive eines staunenden Kindes treu geblieben ist. Wohl nie zuvor hat ein Autor seine Figur Schritt für Schritt bis an jene Grenze hinab begleitet, wo das nackte Leben zur hemmungslosen, glücksüchtigen, obszönen Angelegenheit wird.

Mit einem brüsken "Nein" antwortet B. auf die harmlose Frage eines Bekannten, ob er Kinder habe. Und so unerbittlich weigerte er sich in seiner Ehe, Kinder zu zeugen. In einem großen Monolog begründet er seine scheinbar schockierende Absage.

In Reisebildern aus Tel Aviv, Berlin, Leipzig und Wien, in Erinnerungsmomenten einer fast entrückten Kindheit, in erzählten und geträumten Geschichten, in Wahrnehmungen, die ins traumatisch Visionäre oder in die glückhafte Epiphanie umkippen, hält Imre Kert?sz einen existentiellen Epochenwechsel fest - erfahrungsbereit, erschüttert, ungläubig.