Inge Adriansen

Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk integration er den nye og opdaterede udgave af de to bøger Fokus 2 – fra oplysningstid til imperialisme og Fokus 3 – fra verdenskrig til velfærd. Bogen har desuden fået tilføjet kapitlet "Introduktion til historie" (fra Fokus 1) med et nyskrevet afsnit om skriftlige opgaver i historie med fokus på informationssøgning, kildekritik og formidling. Kapitlerne "Menneskerettigheder" og "Globalisering" er taget ud, og alle kapitler fra perioden 1914 til i dag er blevet revideret af forfatterne, der blandt andet behandler emner som ”Brexit”, konflikten i Ukraine og krigen i Syrien og IS i denne nye udgave. Nogle af kapitlerne har fået tilføjet nye kildetekster og også billedsiden er revideret.

Skurke og helte er begreber, der er blevet helt forfladiget i nutiden, da massemedierne har gjort det så let at fremstå som helt eller skurk, at begreberne næsten har mistet deres mening. Det bliver der rettet op på i denne bog med skildringer af 20 personer fra Sønderjyllands historie, der af samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte. De fængende fortællinger begynder med den omtvistede heltinde Thyra Danebod og hertugen, der var Abel af navn, men Kain af gavn. Derpå følger historier bl.a. om den kullede greve, Gerhard den Store, der var skurk i Danmark og helt i Holsten, Nis Henriksen, der var helt eller måske bare herredsfoged, tjenestepigen og grænsesluseren Karen Poulsen samt H. P. Hanssen, Dannevirkemændenes yndlingsskurk. Skildringer af general de Mezas tragiske skæbne fra helt til skurk og den dansksindede sønderjyde og nazist Frits Clausen mangler heller ikke.

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

Kanon och kulturarv har diskuterats intensivt i Danmark och Sverige under de senaste åren. I Danmark har regeringens beslut att definiera en dansk kanon väckt stor debatt. I Sverige har diskussionen varit hovsammare samtidigt som ordet kulturarv har ett starkt grepp om museer, kulturmiljövård och arkiv. I Danmark har diskussionen kretsat kring vad som är danskt, vem som ska definiera danskheten och vilka konsekvenser det ska tillåtas få. I Sverige har debattinläggen handlat om kulturarvens användbarhet. Förutom i lokal, regional och nationell identitetspolitik har kulturarv kommit till användning inom en rad andra områden som hälso- och sjukvård, regional- och lokalutveckling, turism och mångkultur. Gemensamt för de danska och svenska erfarenheterna är att varken kulturarv eller kanon kan frigöras från politiska aspekter, ett faktum som i olika grad är uppenbart i bokens artiklar. Att utse företeelser till kulturarv eller att föra upp dem på en kanonlista är att vilja något med dem. Men vad? Och vilka platser, föremål och berättelser utses? På vilka grunder? Och av vem? I Kanon och kulturarv skriver 17 forskare om olika sätt att aktivt förhålla sig till och använda det förflutna och vilka konsekvenser det får i olika sammanhang. Landskap, industrianläggningar, europeiska konventioner, musik, minnesparker, propositioner, läroplaner, fotbollsplaner och arkeologiska fyndplatser är några av de arenor som undersöks.

An encyclopaedia of many different Danish national symbols, their origins, and use and meaning. It illuminates the development of national symbols within the Danish kingdom.